Dette efterår står vi foran store beslutninger. Vi skal vedtage ikke bare et nyt budget, men også en 10-årig anlægs investeringsplan. Vi har også en klima-plan, der skal arbejdes færdigt på og sættes i gang. Sådan at vi når det mål, vi har sat os på klima-området. Vi har en lang liste og en stor mappe fyldt med ønsker, og forventninger, og måske krav til de kommende budget-forhandlinger. Det er den tid på året, hvor vi sammen tegner et situations-billede, og giver perspektiver for, hvordan byen udvikler sig.
Budgettale holdt i Aarhus Byråd d. 9.9.2020 af Lone Norlander Smith, Enhedslistens budgetordfører
Fra Enhedslistens side er der ingen tvivl: Vi er et rødt / grønt parti. Og de to ting er én af samme side for os. Jeg kunne forstå på vores statsminister, her forleden dag, at hun blev rød før hun blev grøn. Klima har altid været en høj prioritet for os i Enhedslisten. Og vores indgangsvinkel er, at klima-handlingsplanen skal finansieres fuldt ud – på den ene eller anden måde. Med de bindende målsætninger, som vi i byrådet har vedtaget, er det selvsagt også nødvendigt.
Særligt i forhold til transporten, er det nødvendigt med en ny tilgang, der sætter klima først. Vi har brug for en ny måde at vurdere investeringer i trafikal infrastruktur. Den slags vurderinger kan gøres på flere måder, en måde kunne være at anlægge et payback time – perspektiv på de trafikale investeringer. For ikke alene er det nødvendigt med grønne trafik-løsninger. Vi er også nødt til at holde op med at foretage kulsorte trafik-løsninger, der skaffer os flere problemer på halsen.
Mere bæredygtig og klimavenlig by
Mennesket fylder mere og mere, og vores konstant voksende infrastruktur deler landskabet op i mindre og mindre parceller, der er en stor trussel mod biodiversitet. Vi mangler områder, som er dedikeret til naturen, på dens egne præmisser. Derfor ser vi frem til et forslag om, at endnu et stort vådområde anlægges, til gavn for sikring af naturen, og til at forhindre oversvømmelser i vores by.
Udviklingen i en by som Aarhus, er ikke kun lig med øget vækst for os. Lad os udvikle på dét, vi har i denne dejlige by. Og lad os arbejde med de mange borgere, der levende deltager i debatter om byen og dens udvikling. Tiden er for os kommet til at vi stopper op, og prøver med friske øjne at kigge på alt det dejlige byen rummer. Og vi håber med klima- og anlægs- investerings-planen at vi får sat nye retninger for en mere bæredygtig og klimavenlig by.
Vi skal satse stort og gennemtænkt på alle områder for at nå vores klimamål, vi skal have klima-politisk handling. De samfunds-investeringer, vi foretager os, skal vurderes på deres klimamæssige effekt. Fremtiden er grøn, og vi ved godt, at vi får ingen anden verden, hvis ikke vi selv tager fat.
Børne- og familieliv tilbage i politik
Vi står i Aarhus Kommune med store udfordringer inden for den helt bogernære velfærd. Derfor har vi stillet en del konkrete forslag, der sigter på at forbedringer – lige fra vores børn er helt små og op til livets afslutning. Vi skal have det gode børne- og familieliv tilbage i politik, og vi skal handle på det. Vi ved, at det koster at investere i fremtiden – og vores børn er fremtiden. Men alt for mange fortællinger og undersøgelser viser en stigende mistrivsel. Det er specielt blandt unge, hvor signalerne er så tydelige, at vi ikke må overhøre dem.
Grundlaget for al trivsel er tryghed, og det er tillid til, at der er voksne, der er der for én. Det er også, at man tages alvorligt, og at tiden er der, til nærhed. Det kræver, at vi sætter andre standarder for vores børne- og ungeliv.
Vi foreslår, sammen med flere andre partier, at vores børn skal starte senere i børnehave. Det vil sige, at vi skal tilbage til, at de er 3 år, når de skifter fra vuggestue-gruppen til børnehave-gruppen. Denne ændring vil være med til at sikre, at den daglige grundnormering til de mindste er til stede. Og det vil være et godt afsæt til den længe ventede minimums-normering.
Vi foreslår, at der sættes penge af til en grundig opgradering, i en årrække, af vores legepladser på hele børneområdet. Sådan at vi kan sikre legepladser, der har et mere optimalt udemiljø, end det er tilfældet i dag. Det vil være til gavn for både børn og voksne.
Indeklimaet i daginstitutioner og skoler, som vi fik sat penge af til ved sidste års budget forhandlinger. Det er vi nødt til at få kigget nærmere på igen. Det er en kæmpe investering, men den er så vigtig for sundhed og trivsel for både børn og personale. Corona-pandemien har gjort det højaktuelt.
Stop busning af skolebørn
Vi har siden 2008 brugt over 200 mio. kr. på at busse børn væk til andre skoler i kommunen. Det er sket, hvis en test ved børnehave-afslutningen viste, at de havde et ikke uvæsentlig behov for dansk støtte. Det har drejet sig om lidt over 1.000 børn, der ikke har haft frit skolevalg med denne ordning.
Vi foreslår, at de penge, der anvendes på denne ordning, i stedet for bruges til at sætte ind med flere pædagoger med speciale i dansk som andet sprog. Samtalen er dér, hvor sprog læres og dannes i barnet. Der kan sættes ind med flere familie relaterede initiativer, der kan være med til at sikre tid og ro til samarbejdet omkring barnet. Familien er for alle børn, dér hvor vores base kommer fra. Så familien er også vigtig som sprog-base.
Vi har her i sommer fået en rapport, der helt tydeligt viser, at langt størstedelen af de børn, vi kører ud til andre modtageskoler, ikke trives, som de skal, for at lære bedst muligt. Det viser sig både i mistrivsel og ved deres faglige niveau. Vi mener med vores forslag, at vi skal lytte til rapporten og bruge de mange penge mere fornuftigt. Det plejer da at være sund fornuft. Og det vil være til bedre hjælp for børnene.
Bedre skoledag – også i udskolingen
Vores folkeskole er udfordret, med for mange elever, og med et beløb der er 7000 kr. mindre end landsgennemsnittet pr. elev. Får vi så den kvalitet, vi gerne vil have? Nej, det er ikke det billede, forældre og specielt de ældste elever viser os. Der mangler tid til nærhed i mindre grupper, tid til demokratisk indflydelse og bedre kommunikation sammen med forældrene. Vi har en kæmpe udfordring med det specialiserede område og inklusion i skolen. Vi kunne ønske os, at pengene til dette blev finansieret særskilt, da behovet stiger mere, end tildelingen til skolerne kan holde til.
Vi har også fokus på en bedre skoledag i udskolingen, og på at få flere unge i gang med en erhvervs-uddannelse. Så sammen med SF foreslår vi, at der afsættes 10 mio. kr. over 5 år til et løft af udskolingen. Det skal styrke elevernes glæde ved at gå i skole, og forbedre grundlaget for deres valg af uddannelse. Og det skal samtidig være med fokus på at understøtte et bedre samarbejde med erhvervs-uddannelserne.
Klubber og væresteder til børn og unge er med på vores prioriteringsliste over ting, vi vil sætte penge af til. Vi ser flere og flere unge, der mangler fællesskaber og dygtige pædagoger, til at tage vare på dem, og desuden til at være gode hjælpere og ledetråde. Der er en stigende bekymring omkring ensomhed og mistrivsel. Vi må tage kikkerten for øjet og vende det indad. Har vi de tilbud og de muligheder, der er brug for? Vi skal have baser, hvor der er voksne, der kan være med til at sikre både indsigt og udsyn. Sådan at vi kan sikre, at de unge rustes bedre til at mestre både livs- og vovemod.
Vi er bekymrede for det budgetoverslag, der er lagt ud på børneområdet. Der er ikke lagt op til reelle forbedringer, da pengene forsvinder med finansierings-bidrag, barsels-bidrag, og andre økonomiske benspænd, der sætter en stopper for vores muligheder for, at det gode børneliv får den plads, det skal have.
Flere gadesygeplejersker
På det Sociale område foreslår jeg, sammen med de Konservative, en opnormering af vores gade sygeplejersketeam fra 2 til 4. Det vil for et beskedent beløb gøre en kæmpe forskel for de mennesker, der har det allersværest her i byen: de hjemløse, psykisk syge, og misbrugerne. Det er nu, vi skal holde fast. Det budskab sender vi lige nu ud til borgerne i byen. Det er en del af gadebilledet, og med en vigtig baggrund.
Jeg tænker, at mange borgere i denne tid har lyst til at sende det samme budskab til os politikere. De ønsker, at vi holder fast i den synlighed, der over sommeren er kommet på vores plejehjem og bosteder. Vi er på disse områder nødt til at udvise økonomisk vilje, til at handle på dét, der er kommet frem.
Det vi ikke ser, har vi ikke så ondt af. Tja, en sandhed, der nok kun gælder for os, der ikke er involveret i at være pårørende eller har ophold på nogle af vores tilbud til sårbare og ofte syge mennesker, både mentalt og fysisk. Kan vi lade det passere? Nej, jeg tror, at borgerne vil bede os om at holde fast, og forstå at handle på tingene.
År med kærlighed og omsorg
Alt for længe har vi ikke leveret den pleje og omsorg, der skal til i det helt nære relations-arbejde. Der er en opgave, som er stor at løfte for vores faglige medarbejdere, så de kan yde et kvalificeret arbejde i ordentlige rammer.
Som en medarbejder skrev til mig forleden dag: ”Vi er ikke robotter. Vi har følelser for de mennesker, vi passer på. Det mindste, man kan gøre, er at give os nok kolleger, til at vi kan give en ordentlig pleje. Det er et kæmpe ansvar, vi står med hver dag, og opgaven er større, end vi kan magte.”
Ældre, der kommer på plejehjem, har et håb om, at deres sidste år er fulde af kærlighed og omsorg. Man behøver ikke hænge i en lift i 7 minutter, før det er omsorgssvigt. Man kan normere et plejehjem så lavt, at vi som mennesker og kommune svigter.
Vi foreslår for 3. gang til budget-forhandlingerne, at der sættes penge af til en opnormering af aften- og natte-vagterne. Det vil betyde, at det flotte ord om besjæling får et indhold, der er til at mærke for beboerne og de ansatte. Jeg håber, at sløret er revet væk fra øjnene, og at vi denne gang sætter økonomi af til den helt nære medmenneskelige omsorg.
Vi skal ikke opbevare på bostederne, men tilbyde et værdigt liv i trygge rammer med fagpersonale nok, der forstår de helt særlige livssituationer, de forskellige beboere har. Vi ved, at uro, stress, mange skiftende personaler og dårlige fysiske rammer giver en dårligere livskvalitet hos vores handicappede borgere på bostederne.
Det er skrevet i neon, nu da alle lamper har blinket. Så det er tid til handling, der gør en afgørende forskel.
For enden af regnbuen
Da jeg var barn, sagde man, at der lå en skat og en stor pose penge for enden af regnbuen. Jeg kan huske, at vi troede så meget på det, at vi nogle gange prøvede at gå ud for at finde enden af regnbuen. Det behøver vi ikke her i byen. Der er desværre lavet den fejl ved vores regnbue, at selvom den er smuk og meget rund, er den desværre uendelig. Vi kan ikke finde en skat eller en pose penge dér. Vi må selv i gang.
Og vi foreslår fra Enhedslisten, at vi hæver borgmesterens udspil på 0,12 % skatteforhøjelse, og sætter barren lidt højere op til 1 %, for at vi kan komme bedre i mål med de mange gode og meget vigtige forslag, der ligger til budget-forhandlingerne fra alle partierne.
Vi skal give håb og kraft
Vi har mange fine slogans om Aarhus: Århus en god by for alle. Smilets by. En mangfoldig by.
Det er alle sammen fine sætninger, vi gerne vil værne om og give mening og indhold. Og det har vi alle sammen, som politikere, et ansvar for. Med vores beslutninger og handlinger skal vi give håb og kraft til, at vi alle sammen oplever reelt at være en del af fællesskabet i byen. Vi er som politikere forpligtigede til at tage det ansvar på os, og foretage prioriteringer, der bekræfter, at vi lever op til vores ansvar.
Forandringer og forbedringer skabes af os her i salen.
Og i Enhedslisten går vi til budget-forhandlingerne med ønsket om, at de ressourcer, der er til rådighed, bruges på at skabe en forandring og et håb om en stærk klima-indsats, et værdigt og solidt løft for vores socialt udsatte, børnene og de ældre medborgere i vores by.
