Ungdom

Enhedslisten har ikke et ungdomsparti, men vi har et tæt samarbejde med Socialistisk Ungdomsfront (SUF)  og Rød Grøn Ungdom (RGU) – vi har på mange områder samme politik, vi laver mange aktiviteter sammen, og i Århus deler vi også lokaler.

Socialistisk Ungdomsfront Aarhus

I SUF Aarhus er vi en flok ræverøde revolutionære socialister der holder møde i Gammel Munkegade hver onsdag kl. 18:00 hvor vi planlægger alskens vilde aktioner, skøre kampagner, hyggelige filmaftener/fester, laver flotte klistermærker og plakater vi dækker byen i, diskuterer politik og tager til demonstrationer sammen. Vi er Queer, feminister, antiracister, antikapitalister og meget mere. Så kom, hæng ud og lav noget sjov og ballede med os!

Rød Grøn Ungdom Aarhus

I Rød-Grøn Ungdom Aarhus er vi socialister, feminister og klimaaktivister. I vores vej mod en verden, der er mere solidarisk og retfærdig er vi aktive på gaden, parlamentariske, politikudviklende og har fokus på at opbygge et godt fællesskab mellem hinanden, hvor der både er fokus på politik og venskaber.

Læs mere om Rød Grøn Ungdom her