Formålet med denne politik er at bidrage til et trygt og inkluderende debat liv, hvor alle
medlemmer og folkevalgte i Enhedslisten Aarhus kan trives og føle sig trygge. Det er vigtigt
for partiet at sørge for en god omgangstone og debatkultur og at opstille nogle retningslinjer
for at modvirke uacceptabel adfærd.
En kultur med grænseoverskridende adfærd, skaber mistillid, utryghed og vrede. Det
fremmer ikke en dialog, hvor alle har lyst til at deltage. Derfor skal alle hjælpe til med at
forebygge at grænseoverskridende adfærd finder sted, dels ved selv at sige fra, og dels ved
at sige fra på andres vegne.
Herskerteknikker
Vores samværspolitik bygger i høj grad på den norske forsker, Berit Ås, videnskabelige teori
om herskerteknikker. Herskerteknikkerne er metoder, som ofte bruges bevidst eller ubevidst
til at få magten over andre. De kan opsummeres i ti punkter:
1. Usynliggørelse – individer eller grupper overses eller ties ihjel
2. Latterliggørelse – sarkasme og hånelse af indsats, adfærd, udseende m.m.
3. Tilbageholdelse af information – personen holdes i uvidenhed om ting,
andre som en selvfølge informeres om
4. Dobbeltafstraffelse – ligegyldigt hvad personen gør, mødes den med
bebrejdelse.
5. Påføring af skyld og skam – ydmygelse og udskældning for personens
handlinger og adfærd, samt at give et offer skylden for en hændelse den
udsættes for (i daglig tale kaldt victim-blaming)
6. Imødekommende modstand – at lytte til kritik, men ikke være villig til at
ændre sin adfærd eller tilpasse sig andres behov
7. Definition af virkeligheden – at slå en holdning fast som indiskutabel, f.eks.
“Vi ved allesammen godt at…” eller “Vi er alle enige om at…”
8. Objektificering – at komme med bemærkninger, enten positive eller negative,
på folks udseende, tøj eller kroppe i situationer hvor det er irrelevant.
9. Vold og truende adfærd – herunder fysisk, psykisk eller seksuel vold, samt
truende kropssprog
10. Stereotypisering – at låse personer fast i forudbestemte roller, f.eks. “Kvinder
er bedre omsorgspersoner”
Hvad er uacceptabelt adfærd
Uacceptabel adfærd finder sted, når medlemmer udviser uønsket verbal eller fysisk adfærd
med det formål eller den virkning at krænke en anden persons værdighed. Nogle mennesker
er mere tilbøjelige til at blive udsat for uacceptabel adfærd end andre. Et eksempel kan være
en homoseksuel brun mand, som kan udsættes for både homofobi og racisme, enten på
særskilte tidspunkter eller på samme tid. Dette kaldes for ‘intersektionalitet’, teorien om at
forskellige typer af diskrimination forstærker hinanden.
Sexisme og seksuel chikane er uacceptabel adfærd. Ikke alle kender forskel på de to
begreber, hvorfor en definition på begreberne følger her:
Sexisme
Med sexisme menes forskelsbehandling på baggrund af køn. Sexisme omfatter bl.a.:
● Fordeling af arbejdsopgaver på baggrund af køn
● Nedværdigende kommentarer på baggrund af køn
● Mandschauvinisme
● Kontinuerlige og for konteksten irrelevante kommentarer om andres udseende inkl.
tøjvalg
Seksuel chikane
Med seksuel chikane menes al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan f.eks.
være:
● Uønskede berøringer
● Uønskede verbale eller skriftlige opfordringer til seksuelt samkvem
● Sjofle vittigheder, lyde og kommentarer
● Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
Uacceptabel adfærd kan også være andre handlinger som f.eks.:
● Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
● Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
● Nedvurdering af andres arbejde, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
● Krænkende telefonsamtaler, skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer,
herunder også på sociale medier
● Nedvurdering, fx på grund af alder, handicap, kønsidentitet, seksuel orientering,
etnicitet eller religiøs overbevisning
Vi ønsker at færdes i et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi tør tage ordet og bidrage til debatten.
Samværspolitikken fører vi ud i livet sammen ved at vi:
– lytter til hinanden fordomsfrit.
– inviterer ind i debatten.
– møder andre med imødekommende nysgerrighed.
– skaber et debatniveau, hvor folk har lyst til at blive og fortsætte debatten.
– lytter til og forholder os til hinandens argumenter.
– prøver at finde løsninger, som alle kan leve med.
– er lærende og ikke belærende
HUSK:
● Ikke motiv forklare – tag udgangspunkt i din egen forståelse og følelser i stedet
● Vis interesse når andre har ordet på et møde – lyt og forhold dig til argumenterne, rul
ikke øjne eller grin af dem
● Vent til du har ordet med at tale under møder
vedtaget på generalforsamling d. 25.4.2023