Klimapolitik

Enhedslisten Aarhus klimapolitik 2021

Enhedslisten Aarhus’ klimavision

Klimakrisen kalder på handling nu!
For vore øjne og i vores hverdag raser voldsomt nedbør, stormfloder, tørker og naturbrande stadig hyppigere og stadig kraftigere – ganske som forudsagt af videnskaben, der på FN’s klimakonferencer bringer stadig mere skærpede advarsler.
For hvert år uden klimahandlinger, for hver måned med CO2-udledningens skødesløse dødedans, rykker havstigningens syndflod nærmere sammen med det punkt, hvor vi ikke længere kender klodens reaktion. Imens æder havet løs af vores lavtliggende kystområder.

Efter Enhedslistens mening er klimakrisen en af de største trusler – om ikke den største – mod tilværelsen for den århusianske befolkning og klodens øvrige befolkning. Alle bliver ramt, rig som fattig, arbejderklasse som bourgeoisi, men indtil videre bærer de fattige og arbejderklassen de største byrder.

Klimabelastningerne fra indbyggerne i Aarhus Kommunes kommer fra indbyggernes løbende energiforbrug til vareforbrug, boligbrug, transport, produktion – men også fra byvækst og byggeri. Hovedsigtet med klimapolitikken bør være nedsættelse af den samlede klimabelastning. Som udgangspunkt bør der etableres et samlende klimaregnskab for Aarhus. Der bør også i kommunens planlægning af byudvikling indgå krav om mindre klimabelastende byggeriet, herunder også gerne ”minus-energi”-byggeri.

Aarhus Kommune skal bane vejen for at vise, at det er muligt at foretage en socialt retfærdig grøn omstilling. En omstilling, som det haster med at gennemføre, og som Enhedslisten vil arbejde for, at der handles på. Alt for lidt er hidtil blevet gjort, og alt for lidt ambitiøs er den fremlagte klimastrategi og handlingsplan fra Aarhus Kommune. Det kan gøres langt bedre. Vi har viden og kendskab til, hvad der skal til. Nu skal vi handle på det.

Ambitionen om, at Aarhus skal være CO2 neutral i 2030, støtter vi, men for at kunne nå det mål er det afgørende, at byrådet træffer nogle strukturelle beslutninger, der gør det muligt for alle at bidrage, hvor de kan. Klimaudfordringerne er en skræmmende opgave, vi står overfor, og den løses kun gennem alles bidrag – små som store. Derfor skal alle bidrage til løsningen, og derfor er det væsentligt at påvirke alle de instanser, vi kan påvirke. Ambitionen om at Aarhus bliver CO2 neutral i 2030 skal være en reel CO2 neutralitet, ikke blot en ”regnskabsmæssig” neutralitet via brug af importeret biobrændsel eller Carbon Capture Storage. Der bør opstilles mål for udfasning af især importeret biobrændsel.

Realiseringen af en ambitiøs klimapolitik får konsekvenser for udviklingen af alle politikområder i kommunen. Derfor er det vigtigt at tænke i helheder, så alle områder støtter op om indsatsen uden, nogen bliver glemt. Alle skal med ombord, så vi skal alliere os med både borgere, erhvervsliv, byens foreninger og bevægelser. Der skal træffes politiske beslutninger i byrådet, der giver alle de bedste vilkår for at bidrage til den grønne omstilling.

Vi støtter, at der indføres CO2 afgifter på drivhusgasser i Danmark, som skal være med til at sikre en retfærdig grøn omstilling ud fra devisen “forureneren betaler”. Det kræver en ekstraordinær indsats på alle områder at blive CO2 neutral i 2030. Enhedslisten kæmper for, at Aarhus tager førertrøjen på i en fællesskabsorienteret grøn omstilling.

Følgende tekster er Enhedslistens politik vedrørende klimaindsatsen i Aarhus Kommune, og samtidig er det Enhedslistens kommentarer til Aarhus Kommunes klimastrategi og klimahandlingsplan.

Energi

Enhedslisten Aarhus vil politisk arbejde for, at Aarhus kommune senest i 2030 gennem en socialt afbalanceret klimapolitik har en energiforsyning og et energiforbrug uden CO2-udledning.

Overgangen må nødvendigvis ske gennem et utal af tiltag. Mens det enkelte tiltag kan have en næppe mærkbar indvirkning på klimakrisen, så er hvert tiltag værdifuldt og uundværligt i et bredere perspektiv, fordi det nødvendige stop for CO2-udledningen kun kan opnås gennem utallige mindre og større bidrag.

Aarhus Kommune har i flere tekster beskrevet, hvor kompleks og kolossal en opgave det vil være at nå til en CO2-fri energiforsyning.

Heldigvis er mange af de tekniske delløsninger allerede kendt viden. Enhedslisten arbejder for, at Aarhus Kommune nu kommer i gang med at bruge dem. Som en sidegevinst kan opgaven give øget lokal beskæftigelse og udvikling i mange små og store århusianske virksomheder.

Energiforsyning og energiforbrug er væsentligt i klimapåvirkningen. Det er stærkt påkrævet at en Aarhus-klimastrategi indarbejdes i en landsdækkende klimaplan, herunder ikke mindst med en prognose for de samlede forbrug af el og andre energiformer og ændringer i fordelingen af dem i mindre klimabelastende retning.

Enhedslisten vil samtidig systematisk og vedholdende gennem alle politiske kanaler arbejde for, at Folketinget ændrer lovgivning, som modarbejder omstillingen til vedvarende energi.

Sol og vind skal ind

For at nå til en CO2-fri energiforsyning i Aarhus i 2030 skal vi først og fremmest nedbringe energiforbruget. Desuden skal vi erstatte Studstrupværkets afbrænding af biomasse med mange andre forsyningskilder, hvoraf sol og vind – direkte og indirekte – vil stå for langt størstedelen af energien.

På grund af det kolossale energiforbrug i Aarhus Kommune vil vi – selv med nedsat energiforbrug – skulle udnytte mange andre energikilder og teknikker end sol og vind, eksempelvis kollektive varmepumper, overskudsvarmen i industrien, den grønne brintteknologi og geotermi – varmen i undergrunden – for at skaffe energi nok.

Solfangere

Kollektive solfangere med sæsonvarmelagre og varmepumper er en af de kendte teknikker. Teknikken skal i brug ved landsbyerne i Aarhus Kommune og ved de fjernvarmeforeninger, der i dag er koblet på varmeforsyningen fra Studstrupværket.
Aarhus Kommune skal opbygge stærke klimapartnerskaber med beboerne i kommunens landsbyer og bestyrelserne for de lokale fjernvarmeværker for at opføre kollektive solfangere med sæsonvarmelagre og varmepumper. Anlægsarbejde bør starte i 2022.

Solceller

Kollektive solcelleanlæg i storskala er en anden kendt teknik, som Aarhus Kommune selv, eller i et samarbejde med andre i et stærkt klimapartnerskab, skal opføre og drive.
Aarhus Kommune har foreslået arealerne. Enhedslisten arbejder for, at byrådet inden udgangen af 2022 har vedtaget lokalplanlægningen for områderne. Kommunen skal efter Enhedslistens mening desuden undersøge, om lavbundsområder, der bliver trukket ud af landbrugsdrift, kan anvendes til kollektive solcelleanlæg i storskala. Anlæg af kollektive solcelleanlæg i storskala bør starte i 2022.

Vindmøller

Vindmøller er en kendt og energieffektiv teknik. De tre områder med i alt syv vindmøller ved Vosnæs, Kasted og på Aarhus havn, som Aarhus Kommune nu er endt med at have udlagt, er utilstrækkelige.

Vindenergien i Aarhus Kommune skal udnyttes så effektivt som muligt inden for vindmøllecirkulærets regelsæt og lovbundne arealhensyn, så der skal opstilles mindst seks vindmøller på Aarhus havn, mindst to i området ved Kasted og mindst tre i området ved Vosnæs. Men det er langt fra tilstrækkeligt.

Senest har kommunens vindmølleplanlægning fjernet seks egnede områder ved Borum, Hørslev, Solbjerg, Hårup, Todbjerg og Studstrup. De skal genudpeges i kommunens vindmølleplanlægning, og der skal rejses de mulige vindmøller i områderne.

Alle andre tidligere udpegede og fjernede områder skal genudpeges og anvendes til vindmøller.

Vindmøller fungerer glimrende sammen med udnyttelsen af solenergien, både i energisystemet og ved arealanvendelsen, så Aarhus Kommune skal vurdere, om der er egnede steder til vindmøller inden for de kommunalt udpegede områder til solceller, og om vindmølleområderne supplerende kan udnytte solenergien.

Aarhus Kommune skal opbygge stærke klimapartnerskaber om vindmølleprojekterne med grundejerne af de udpegede områder, Aarhus Vindmøllelaug I/S, wind denmark – som er sammenslutningen af Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien samt NRGi og øvrige elselskaber i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune skal indgå som partner i projekterne, eller selv opføre vindmøllerne. Når vindmøllerne er i drift, kan kommunen vælge at sælge andele i vindmøllerne til kommunens borgere.

Der er mange interesser i det åbne land og mange hensyn at tage, hvoraf nogle er lovbundne. Aarhus Kommune er arealmæssigt lille, og der er begrænset egnet plads til vindmøller. Så kommunen skal udnytte den plads der er til vindmøller. Vinden skal udnyttes, når den fejer hen over kommunen. Dermed er Aarhus Kommune med til at styrke forsyningssikkerheden i Danmark og opbygge en driftssikker elforsyning på vedvarende energi.

Aarhus Kommune skal inden udgangen af første halvår 2022 have vedtaget lokalplanlægningen for de tre udlagte områder, Vosnæs, Kasted og Aarhus havn. Parallelt hermed skal Aarhus Kommune kritisk gennemgå metoden i kommunens vindmølleplanlægning og rense den for tiltag, der unødigt begrænser vindmølleopsætningen. Eksempelvis kravene om særlig stor afstand til landsbyer, særlig hensyn til naturområder, som ikke er lovpligtig beskyttet, og krav om, at der skal rejses mindst to vindmøller i projektet. På grundlag af den nye metode kan Aarhus Kommune udpege de egnede vindmølleområder i løbet af første halvår 2022. I processen bør kommunen inddrage elforsyningsselskaberne, landboorganisationerne, Turistrådet og Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Klimaborgerrådet i Aarhus, Aarhus Vindmøllelaug I/S og wind denmark i en fælles drøftelse af de mulige områder. I løbet af andet halvår 2022 skal Aarhus Byråd igangsætte og vedtage lokalplanlægningen for de udlagte områder. Når konkrete projekter viser sig, sætter Aarhus Byråd den lovgivne offentlighedsfase i gang.

Det er samtidig nødvendigt at støtte vindmølleprojekter uden for kommunegrænsen. Enhedslisten arbejder for, at Aarhus Byråd støtter vindmølleprojektet på Mejlflak i Aarhus Bugt, og Aarhus Kommune om muligt køber sig ind i projektet. Desuden arbejder Enhedslisten for, at Aarhus byråd fremmer iværksættelsen af et vindmølleprojekt på Paludan Flak nord for Samsø, og Aarhus Kommune indgår som partner i projektet.

Kommunen skal desuden ligesom København Kommune anvende mulighederne for at købe sig ind i vindmølleprojekter i det øvrige Danmark.

Transport og mobilitet

Transportområdet står for ca. 50 % af CO2-forureningen. Trods en lang række tiltag vil den ny klimastrategi og klimahandlingsplan kun reducere CO2-forureningen fra mobilitet og transport fra 650.000 tons/år i 2018 til 481.000 tons/år i 2030 (Aarhus Mål- og Forandringsbilleder 2030).

Enhedslisten Aarhus har inden for transport og mobilitetsområdet følgende overordnede mål, at:

  • minimere miljøbelastningen, støj- og partikelforureningen og CO2-udledning.
  • gøre det bekvemt for mennesker at transportere sig derhen, hvor de ønsker, samt at skabe et smukt byrum.
  • give plads til det gode liv mellem byens huse.

Enhedslisten vil arbejde for, at transportsektoren udvikles til minimal udledning af CO2 og andre giftstoffer. Det skal blandt andet ske ved at styrke den kollektive trafik og cykeltrafikken, og det skal ske ved at alle CO2-udledende transportformer omlægges til at være nul-emission. Det kræver en omlægning af hele transportsektoren til grønt produceret el og brint.

Enhedslisten vil have reduceret biltrafikken i Aarhus, specielt biltrafikken fra omegnsbyerne til Aarhus’ centrale dele. Det kræver, at der etableres parkering til biler i periferien af byen og derfra hurtig og ofte kørende kollektiv transport ind til byen med letbane, tog eller busser. Fra disse parkeringsanlæg skal det være muligt at bruge p-billetten som billet til den kollektive trafik. Desuden bør man også stoppe/begrænse opførelsen af kontorhuse inden for ringvejene.

Kontorer bør ligge i periferien for at mindske behovet for kørsel gennem byen. At placere etablering af parkering i periferien stemmer også godt overens med, at det er den eneste måde at tackle den øgede trafik, der vil blive en følge af de øgede aktiviteter ved ønsket om at tiltrække mange turister til byen; fx vil Vision Kongelunden (bl.a. Tivoli Frihedens ønske om koncertbygning og større udendørsscene, et nyt større stadion) og Eskelunden skabe trafik- og parkeringskaos i store dele af Sydbyen, hvis der ikke etableres fjernparkeringsanlæg. Vi anbefaler, at de store aktører, som tjener penge ved alle de store arrangementer i byen, bliver en del af løsningen, dvs. at en forudsætning for at få deres projekter igennem bliver, at der er fundet en løsning på problemet samt at de bidrager økonomisk til den.

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik skal være ejet og drevet af det offentlige, og den skal være så attraktiv, rettidig og stabil, at flest mulige bilister vælger den. Den kollektive trafik skal køre ofte, så brugerne smidigt kan komme til og fra arbejdsplads og skole.

Der skal være et udbygget net af letbaner og Bus Rapid Transit-system, BRT, så også de områder i Aarhus by og kommune, hvortil der ikke er letbane, betjenes af hurtig kollektiv trafik. Det kræver, at der skal investeres betydeligt i den kollektive trafik. Finansieringen skal blandt andet tilvejebringes ved, at der ikke investeres i flere og større veje, som blot vil øge biltrafikken.

Sidst men ikke mindst skal den kollektive trafik være billigere, så det er mere attraktivt for borgerne at benytte den kollektive trafik.

Jernbanesystemet

Jernbanesystemet skal udbygges og elektrificeres, så Aarhus bliver bundet sammen med hele Region Midtjylland og resten af landet.

Enhedslisten Aarhus arbejder for, at Jernbanen Aarhus – Silkeborg via Brabrand og Galten bliver færdiggjort inden 2027, og strækningen Herning – Holstebro opgraderes. Her bør projekteringen starte snarest.

Nye stationer

En opgradering af den kollektive trafik kræver, at der etableres flere stationer i Aarhus Kommune. Enhedslisten vil arbejde for, at stationen i Brabrand reetableres, så der oprettes et knudepunkt for jernbane, letbane og busser. Der bør i den forbindelse etableres tilstrækkelig stor cykelparkering ved Brabrand station.
Der skal oprettes en ny station i Tilst ved jernbanens skæring af Gammel Viborgvej. Stationen skal udvikle sig til et trafikknudepunkt for lokalbefolkningen med mulighed for skift fra regional bus til tog og som udgangspunkt for ny busrute Tilst – Skejby Sygehus.

Ved anlæggelsen af jernbanen Horsens Hasselager laves en station i Solbjerg. Samtidig med at

jernbanen anlægges, etableres samtidig en parallel cykelsti langs banen på hele strækningen Horsens-Hasselager.

Biltrafik

Trafikken skal alle steder indrettes og reguleres, så den bliver på de bløde trafikanters præmisser. Det er helt centralt i Enhedslisten Aarhus’ transportpolitik. Centrum skal fredeliggøres og hurtigst muligt gøres bilfri, og så skal der genetableres masser af træer, som kan bidrage til at binde CO2.

Inden for Ringgaden, Ring 1, skal der indføres 30 km/t zone bortset fra indfaldsvejene, hvor der må køres 50 km/t. Det kræver, at færdselsloven ændres, så kommunen bestemmer hastighederne i kommunens gader, og Aarhus Byråd skal arbejde for denne ændring. Lavere hastighed sænker støjniveauet for beboerne, der bor umiddelbart ud til vejene, ligesom det sænker CO2-udledningen.

Inden for Ringgaden skal der etableres betalingsparkering, og det skal være dobbelt så dyrt at parkere på gaderne som i p-husene. Der skal fortsat være beboerparkering inden for Ringgaden.

Der skal reduceres i gadeparkering inden for Ringgaden. Enhedslisten vil arbejde for, at der sker en reduktion på 30 % i 2024 og en 60 % reduktion inden 2030. Det vil give plads til et grønt byrum, plads til cyklister og fodgængere, pladser med udfoldelsesmuligheder for børn og familier og pladser til en levende by med cafe og restaurationsliv. Områderne til gadeparkering skal prioritere nul-emissions biler.

Vi er bl.a. inspireret af Oslo og hollandske byer, som har et grønt look, og som gennem 40 år har fået skabt byrum, hvor der er plads til anden udfoldelse end bilkørsel og bilparkering.

Varetransport

Transporten af varer til byens forretninger skal foregå på mindre køretøjer med under 7,5 ton totalvægt, og Aarhus Byråd skal fremme omstillingen til transportformer med nul-emission.

Varetransport i midtbyen, blandt andet i og inden for Allé-gaderne, Bruunsgade, Jægergårdsgade kræver en målrettet indsats. Derfor bør miljøzonereglerne i første omgang skærpes, så miljødirektiv Euro-5 overholdes for køretøjer, der kører ind i miljøzonen. Inden 2026 skal varetransport foregå ved hjælp af køretøjer med nul-emission.

Borgerinddragelse er helt afgørende for at finde frem til de rette trafikløsninger. Der skal ikke kun laves lokale høringer men også kommunale høringer, som beskriver, hvad lokalbefolkningen peger på. Generelle kørselsforbud i større sammenhængende områder kan derfor komme på tale.

Byggeri og anlæg

Aarhus Klimastrategi og klimahandlingsplan 2021-2024 opstiller ikke så mange konkrete mål for delprogrammet Byggeri og anlæg, som sektorens betydning berettiger til. Hele 40 % af det danske energiforbrug handler om bygninger ifølge branchens Klimapartnerskab. 30 % af de danske CO2-udledninger knytter sig til bygninger.

Forhandlingerne i folketinget har i februar 2021 endnu ikke ført til klare målsætninger for CO2-reduktionen i bygge- og anlægsbranchen. Det meget korte udspil uden konkrete målsatte ambitioner, som regeringen fremlagde, er et tilbageskridt i forhold til boligministeriets tidligere udspil. Selvfølgelig er der også gode elementer, men overordnet sætter regeringen ikke klare mål og vil udskyde kravet om grænser for CO2-udledning pr m2 nybyggeri til 2027.

Det haster altså med at sikre en mindre CO2-udledning fra bygge- og anlægssektoren, hvis klimalovens mål om 70 % reduktion i 2030 skal respekteres.

Enhedslisten mener, at en strategi for bæredygtigt og klimavenligt byggeri med en CO2-grænse for maksimal udledning pr m2 nybyggeri skal starte fra 2023. Vi er her på linje med bygge- og anlægsbranchen, som heller ikke forstår, at regeringen sidder på hænderne.

Et vigtigt redskab er anvendelsen af livscyklusberegninger. Disse omfatter byggeriets CO2-udledninger lige fra råstofudvinding over byggeprocessen og driften af bygningerne til bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. Livscyklusberegninger findes allerede i bygningsreglementets ”frivillige bæredygtighedsklasse” og skal bane vej for grænseværdier for bygningers klimaaftryk. De bør være obligatoriske fra 2023. Det nationale klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren mener, der snarest muligt skal være krav om CO2-regnskab for bygninger. Først når der stilles CO2-krav til bygninger, vil materialeleverandørerne bredt gå i gang med at stille om.

Energieffektivisering af boliger og andre bygninger

Allerede i Enhedslistens klimaplan fra foråret 2019 pegede vi på en række energibesparelser i nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse. Et af de vigtigste redskaber for reduktion af CO2-udledning er indførelse af en høj ensartet CO2-afgift. Det har regeringen og en række partier desværre udskudt i en skatteaftale, som Enhedslisten ikke er med i.

Enhedslisten mener, vi skal have mere gang i energibesparelser i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Danmark har i mange år haft fokus på, at nybyggeri skal have et lavt energibehov i driftsfasen. I takt med, at vores energi i højere og højere grad bliver vedvarende, bliver det vigtigere at fokusere på selve anlægsfasen også – på at gøre byggeprocesserne og byggematerialer mere bæredygtige. Derudover halter en stor del af private hjem i yderområderne efter med energieffektiviseringer. De skal med på den grønne omstilling både for klimaets skyld og for at sikre, at alle får de økonomiske gevinster ved energibesparelser.

Vores klimaplan har mange tiltag, som kommunen kan følge og fremme lokalt:

  • Boligejere i yderområderne skal kunne få favorable statsgaranterede lån under Danmarks Grønne Investeringsfond til energieffektiviseringer. Lånet tilbagebetales via besparelser på energiregningen.
  • Der oprettes en pulje på 50 millioner kr. til gratis klimatjek af boliger i yderområderne.
  • Der udarbejdes en plan for, hvordan mængden af træ kan forøges i offentlige byggerier.
  • Bygningsreglementet opdateres, så bæredygtigt byggeri tilgodeses.
  • Krav om livscyklusanalyse for alle større byggerier.
  • Krav om genanvendelse og livscyklusberegninger ved offentlige udbud.
  • Det skal være muligt at stille krav til materialeanvendelse og affaldssortering i kommune- og lokalplaner.
  • Et centralt register over brugte byggematerialer oprettes. Genbrug af brugte byggematerialer skal sættes i system.

Energibesparelser er afgørende for den grønne omstilling

Enhedslisten er på linje med Klimarådet, når det peger på det store klimamæssige argument for at energirenovere vores bygninger. Et generelt lavere energiforbrug nedsætter i sig selv omkostningerne for samfundet til udbygning med vedvarende energi og udbygning af ny infrastruktur til el og varme.

Generelt energirenoveres der i et alt for lavt tempo i Danmark. I den offentlige sektor har vi et renoveringsefterslæb på skoler, børnehaver og andre offentlige bygninger. I den kommunale sektor generelt har over 70 % af de kommunalt ejede bygninger et dårligt energimærke – D, E, F eller G. Aarhus Kommune skal gå foran med energieffektivisering i de offentlige bygninger.

Klimarådet anbefaler, at det undersøges om investeringer i energieffektivisering og bedre indeklima kan undtages permanent fra kommunernes anlægsloft. Enhedslisten mener, at kommunernes anlægsloft skal afskaffes eller hæves betragteligt, og visse indsatser med energirenovering bør støttes af statslige puljer. Energirenoveringer er billigere, når bygningerne i forvejen renoveres eller forbedres. Derfor skal der sættes ind nu. Der er mindst tre gode grunde til at Aarhus kommune bør gå den vej:

  • Et reduceret energiforbrug i bygninger vil spare omkostninger til udbygning af infrastruktur inden for el og varme.
  • Øget energirenovering giver gode jobmuligheder og kan bruges i en grøn genopretning af økonomien.
  • En større indsats med bygningsrenovering vil have en positiv effekt på indeklimaet, som igen fører til blandt andet forbedret sundhed og bedre indlæringsevne i skolerne.

Klimapartnerskaber er nødvendige

Klimahandlingsplanen viser god vilje – men tiden er knap. Enhedslisten mener, på linje med de grønne organisationer, at kommunen skal være konkret med hensyn til de årlige målsætninger og de løsninger, der er velkendte eller i det mindste på tegnebrættet. Desværre er en del løsninger begrænset eller umuliggjort af lovgivning. Aarhus Kommune må analysere hvilke lovgivningsmæssige bånd, der begrænser muligheden for fornuftige indsatser i Aarhus Klimaplan og strategi. På dette punkt må Aarhus Kommune sammen med Kommunernes Landsforening op i gear. Enhedslisten vil fortsat arbejde for at uhensigtsmæssig lovgivning rettes op, så kommune, regioner og stat arbejder sammen, og lovgivningen ikke begrænser de gode lokale løsninger.

Et eksempel på initiativer, som kan fremmes her og nu, er øget brug af træ. Der er gode internationale og danske eksempler, som Aarhus Kommune bør lade sig inspirere af i egne bygninger – og lave en målsætning for et antal procent i hvert af årene 2022-2030. Lovgivningen giver muligheder for, at der i lokalplaner kan kræves brug af træ i facader. Bæredygtige materialer indskrænker sig selvfølgelig ikke til træ alene.

De gode historier skal fortælles. Aarhus Kommune skal øge oplysningen om krav, støtte, muligheder og succeser. Der er mange gamle vaner, der skal ændres. Det gælder både hos de store spillere og hos de små firmaer, der er involveret i byggeri og anlæg. De tekniske skoler skal opfordres til at eksperimentere – og til at benytte de nyeste og bedste løsninger i undervisning og praktik.

Det er positivt, at Aarhus tænkes udviklet til en test- og demonstrationsby. Det er en vigtig ambition, men kræver en større indsats og klare pejlemærker for mål og ambitioner. Aarhus Kommune er med i diverse kommunale, europæiske og globale netværk, der også tester og demonstrerer. Her må der kunne anvises taktikker til at nå i mål. Derfor foreslår Enhedslisten et lokalt klimapartnerskab for byggeri- og anlæg.

Byrådet kan starte med at skabe et klimapartnerskab med boligejerne, både ejerboliger og udlejningsboliger, bygherrer, lejerorganisationerne og de almene boligforeninger for at gennemføre en systematisk nedbringelse til mindst halvdelen af det nuværende totale energiforbrug frem til 2030.

I foråret 2020 blev det i folketinget besluttet, at der skal renoveres for 30 milliarder kroner i den almene sektor de kommende år. Pengene kommer fra Landsbyggefonden og er betalt af de almene beboere. Klimapartnerskabet med de almene boligforeninger skal arbejde for, at den århusianske del af pengene gavner beboernes velfærd og boligkomfort og reducerer bygningernes CO2-udslip mest mulig.

Klimapartnerskabet for boligerne offentliggør i 2021 tallene for energiforbruget i de forskellige boligsektorer og offentliggør hvert år den opnåede nedbringelse.

Industri og landbrug

Klimastrategi og Klimahandlingsplan for Aarhus Kommune 2030 opstiller en vision for omstilling af industri- og landbrug. De to sektorer er ansvarlige for en stor del af CO2-produktionen og forureningen i Aarhus kommune. Vurderingen i Klimastrategien er, at det bliver svært at nå en total reduktion af forureningen i 2018 til nul emission i 2030. Forureningen fra industri- og landbrug er opgjort til ca. 187.000 tons/år, og kommunen kan kun påvirke processen.

Aarhus klimastrategi 2030 regner kun med at reducere dette årlige udslip til 60.000 tons /år. Det er for uambitiøst, og reduktionen er planlagt til at ske alt for langsomt.

Størstedelen af den reduktion, der vil ske, bliver som følge af indsatser vedtaget af regering og folketing. Her vil indførelsen af en bred, ensartet CO2-afgift være et afgørende instrument. Regeringen, V, K, RV og SF har lige skudt CO2-afgifter til hjørne og nedsat en ekspertgruppe, så en beslutning først sker i 2023. Selv Dansk Industri er kritisk over for den manglende beslutning om ensartede afgifter på udledning af drivhusgasser.

Enhedslisten står uden for aftalen og mener, at udskydelsen af beslutningen om en ensartet CO2-afgift til 2023 er et svigt, og nedsættelsen af endnu en kommission er en syltekrukke.

Enhedslisten er på linje med Klimarådet og de grønne organisationer i kritikken af regeringens uambitiøse mål. Enhedslisten har i sin Klimaplan fra 2019 allerede givet et bud på de nødvendige politikker.

I Aarhus Kommune vil Enhedslisten presse på for at fremrykke reduktionen af industriens og landbrugs udledning af CO2. Vi vil stille konkrete forslag til at rykke hurtigere på reduktionen og den grønne omstilling. Det er både målsætningen og hastigheden i omstillingen, der skal være mere ambitiøs.

Visioner

Klimastrategien 2030 har nogle visioner, der er mere konkrete og vidtgående end den tidligere strategi:

I 2030 vil Aarhus:

  • Have gennemført en omfattende energieffektivisering i industrien (30 %)
  • Have en industri, der ikke længere anvender fossile brændsler til procesenergi, og som har omstillet intern transport til vedvarende energi (100 %)
  • Et mere klimavenligt lokalt landbrug, der har reduceret udledningen af drivhusgasser væsentligt (25 %)
  • Industrivirksomheder og landbruget har integreret klima og cirkulær økonomi i deres forretningsmodeller.

Enhedslisten mener, at byrådets vision om en fossilfri by uden udledning af drivhusgasser fra industri og landbrug er god, og den skal følges op med de nødvendige indsatser. De konkrete mål og indsatser er dog ikke ambitiøse nok til at føre til visionen om CO2-neutralitet i 2030.

På nogle områder, som reduktion i landbrugets udledninger og energieffektivisering i industrien, er ambitionen under det nødvendige og mulige, og hastigheden i indsatserne er ikke imponerende.

Klimahandlingsplanen frem til 2024 sætter reelt et lavt mål – samlet CO2-reduktion i 2024 er beregnet til 34.000 tons/år. Det giver en udfordring med at reducere fra 153.000 tons/år i 2025 til 60.000 tons/år i 2030. Det er for lavt et mål og følger en hockeystavslogik, hvor reduktionerne først sker for sent.

Enhedslisten mener, at selv med den nuværende klimastrategi og klimahandlingsplan er der masser af indsatser, der kan sættes i værk nu. Det kræver politisk vilje, ikke udvikling af ny raketvidenskab.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

For at nå visionen, hvor industri og landbrug er omstillet til klimavenlig produktion, kræves der udvikling af ny kompetencer. Det kan give mange lokale muligheder, fra lokale fra-jord-til-bord landbrugsprodukter, til ny klimavenlige industriprodukter.

Enhedslisten ser, at der er et stort potentiale i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i Aarhus om at løfte den vision for efter- og videreuddannelse i industri og landbrug, som klimastrategien sætter op. Det er essentielt, at kommunen understøtter udvikling, test og opskalering af nye teknologier, forretningsmodeller og materialestrømme.

Cirkulær økonomi

Potentialet for cirkulær økonomi bliver slet ikke foldet ud i klimastrategien. Cirkulær økonomi – eller vugge-til-vugge principperne – handler om at holde ressourcekredsløbene lukkede. Det gælder også energiforsyningen, som skal være baseret på vedvarende energikilder. Cirkulær økonomi omfatter indsatser for at erstatte traditionelle råvarer med 100 % genanvendelige materialer, genbruge materialer i nye produkter – den enes affald bliver den andens råvare, forlænge produkters levetid gennem renovering og gensalg, sikre mere vedligehold og reparation, hvor brugere og virksomheder reparerer produkter, der går i stykker, og deleøkonomi hvor flere brugere deler et produkt, så den samlede mængde af producerede produkter bliver bragt ned.

Her er der et stort uddannelsespotentiale, og et stort potentiale i at samarbejde med Region Midt, som har erfaringer med cirkulær økonomi og omstilling af produktionsvirksomheder. Kommunernes Landsforening har også vejledninger om indførelse af mere cirkulær økonomi. Enhedslisten stillede allerede for mange år siden forslag om at gøre Aarhus Kommune til en ”cirkulær økonomi frikommune”. Omstillingen til cirkulær økonomi kræver samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og staten. Kommunen kan spille en større rolle i sin klimaalliance og sine ”partnerskaber for bæredygtig vækst”. Industrien, byggeri og anlæg kan omstille og spare meget gennem cirkulær økonomi. Enhedslisten vil arbejde for, at der etableres en gruppe med det formål at undersøge muligheden for Doughnut økonomi i Aarhus Kommune.

Lavbundsjorde til vild natur

Lavbundsjorde udleder store mængder CO2 og metan, når de drænes eller opdyrkes. Det vil derfor være af stor betydning for den samlede CO2-udledning fra landbruget, at drift af lavbundsjorde ophører.

Enhedslisten arbejder for, at Aarhus Kommunen udpeger områder, hvor udtagning af lavbundsjorde skal prioriteres. Både i forhold til klimasikring af byområder, i forhold til friluftsliv og tilgængelighed, men især også i forhold til udvikling af natur og biodiversitet. De kommende puljer til at stoppe drift af lavbundsjorde fra staten, kan suppleres med en kommunal pulje til at binde arealer sammen, så der kan sikres adgang til områderne, og det bliver muligt at udføre pleje. Strategien skal tage udgangspunkt i de kommende statslige puljer.

Skovrejsning

Bæredygtig skovrejsning bør indgå i kommunens klima-virkemidler. Enhedslisten mener, at bæredygtig skovrejsning er et vigtigt virkemiddel til oplagring af CO2, og der skal derfor afsættes en pulje til formålet. Skovrejsningen skal foregå bæredygtigt, da den gængse skovrejsning kræver store mængder CO2 i udførselsfasen og i drift og vedligehold: Bæredygtig skovrejsning gavner ikke kun klima, men vil også være til gavn for biodiversiteten. Der skal udplantes træer i mindre grupper, frem for i rækker på store flader, og mellem rækkerne skal der etableres græs og urter. De tilplantede områder skal afgræsses, og der må ikke anvendes gødning eller sprøjtemidler. Planter, der anvendes, skal fortrinsvis være hjemmehørende arter. Områderne må ikke udsættes for hugst eller udtynding.

Havet

Tangskove suger CO2 ud af atmosfæren. Makroalger – eksempelvis tang – der gror direkte på stenrev på havbunden, spiller en hidtil overset stor rolle i det globale CO2-klimaregnskab. Samtidig skaber tangskovene stor biodiversitet i vandene langs vores kyster. Derfor mener Enhedslisten, vi dels skal værne om vores tangskove og dels skal anlægge nye stenrev i fjordene. Det vil fjerne meget CO2 fra atmosfæren.

Aarhus omstiller

En omstilling af Aarhus i den størrelsesorden, der skal til for at sikre, at vi kan leve op til klimamålene vedtaget af Aarhus Byråd, kræver en indsats fra alle borgere og virksomheder i byen, men ikke mindst også en politisk, strukturel indsats. Alle skal inddrages, så de bidrager med viden og handlinger. Kommunens forskellige magistratsafdelinger og forvaltninger må alle som en i højere grad end nu inddrage borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kulturliv, foreningsliv etcetera i videndeling, udtænkning og implementering af grønne løsninger. Der er mange steder, vi kan gøre noget, og hvis vi gør det sammen på en innovativ, inddragende og positiv måde, kan vi ende med at have etableret et meget stærkt fællesskabsbånd på tværs af byen.

Inddragelse, samarbejde og samskabelse er tre vigtige begreber, som Enhedslisten vil arbejde for at Aarhus Kommune tager til sig og arbejder seriøst med, hvilket vi ikke ser ske i omfattende grad i dag. Det kræver, at ledelse og medarbejdere i Aarhus Kommune indgår i en seriøs dialog med borgere, bevægelser, organisationer med flere og samtidig erkender, at vi opnår de bedste løsninger, når vi arbejder sammen på kryds og tværs. Det handler om, at Aarhus Kommune skal turde sige, at den ikke sidder med alle løsningerne og svarene på klimaudfordringerne, og den ønsker at finde dem sammen med borgerne, virksomhederne, de grønne bevægelser med flere.

Vi har et klimasekretariat i kommunen, som skal have styrke nok til at sikre, at alle afdelinger i Aarhus Kommune er i stand til selv at omstille og hjælpe borgere og virksomheder med den grønne omstilling. Den viden, vi har og får, skal hurtigt kunne videreformidles ind og ud af Kommunen. Det vil styrke den strukturelle indsats frem for at lægge ansvaret ud til den enkelte borger eller virksomhed.

Klimacenter Aarhus + 3

Omstilling kræver viden og innovation, og vi må ikke kaste os hovedløst ud i utallige eksperimenter, men i stedet bruge vores viden og kreativitet, som vi deler med andre. I Klimahandlingsplan 2021-24 foreslås det, at der skal etableres et klimacenter, Klimacenter Aarhus, som skal give info og vejledning til borgere NGO’er og virksomheder. Enhedslisten støtter op om etableringen af Klimacenter Aarhus, men vil samtidig arbejde for, at centret også bliver sekretariat for to nye fora, som der er behov for at etablere, nemlig Klimaborgerting Aarhus og Klimatænketank Aarhus. På den måde får vi hurtigt formidlet den nyeste viden om grøn omstilling, ligesom idéer og inputs fra borgere, virksomheder, NGO’er og andre hurtigt formidles videre til eksperterne til videre bearbejdelse. Denne viden skal stilles offentligt til rådighed.

Enhedslisten vil arbejde for, at Klimacenter Aarhus organisatorisk placeres under eksempelvis Teknologisk Institut, fordi der her findes en stor viden om grøn omstilling og klima. Aarhus Kommune skal således indgå et klimapartnerskab med Teknologisk Institut om drift af Klimacenter Aarhus

Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at Aarhus Kommune søger at etablere to nye fora og samtidig indgår en aftale med det tredje forum. De skal på hver deres område rådgive politikere og embedsværk i den grønne omstilling af Aarhus. Det drejer sig om:

  • Klimaborgerting Aarhus
  • Klimaborgerråd Aarhus
  • Klimatænketank Aarhus

Klimaborgerting Aarhus

Der nedsættes i 2022 et borgerting med 100 medlemmer, som over de næste to år skal debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne i Aarhus. Borgertinget skal være sparringspartner for Aarhus Kommune i forhold til implementering af indsatser med videre på borgerniveau. Medlemmerne af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Borgertinget serviceres af Klimacenter Aarhus.

Klimaborgerråd Aarhus

Rådet eksisterer allerede og består af grønne foreninger og bevægelser. Aarhus Byråd bør i 2021 lave en formel aftale med rådet. Aftalen fastlægger, hvorledes rådet indgår som officiel høringspart, og aftalen sikrer, at rådet får en anerkendt plads ved det politiske bord.

Klimatænketank Aarhus

Tænketanken skal etableres i 2022 og er et vigtigt og forpligtende klimapartnerskab mellem kommunen og eksperter og forskere fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Tænketanken skal være en kopi af det nationale Klimarådet. Tænketanken er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden for at fremme den uvildige rådgivning på tværs af faggrænser. Tænketanken skal i Aarhus bestå af eksperter fra erhvervslivet og forskere fra universitetet, ingeniørhøjskolen, arkitektskolen, fagskoler og andre relevante uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Tænketanken skal betjenes af Klimacenter Aarhus. Tænketankens opgave er at komme med forslag til nye grønne klimaindsatser og tiltag, være sparringspartner for politikere, embedsværk, klimaborgerråd og klimaborgerting i forhold til implementering af indsatser med videre. Derudover skal tænketanken have fokus på, hvad der kan lade sig gøre i forhold til ideer, der kommer frem. Her skal der ikke tænkes i økonomi men udelukkende i nye innovative ideer, som rent teknisk kan løses – og gerne i et samarbejde på tværs af faggrænser. Klimatænketank Aarhus skal derudover stå for at samle viden og info fra blandt andet uddannelsesinstitutioner samt være formidler af den indsamlede viden.

Lokale bidrag er en del af løsningen

Alle arbejdspladser, offentlige såvel som private, skal bidrage til omstillingen. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere inddrages i at finde lokale løsninger på arbejdspladserne.

På lokalt samfundsniveau skal vi have aktiveret borgerne. Her skal borgerne opfordres til i fællesskab at finde løsninger på lokale problemer, som påvirker vores klima. Hvorledes dette skal initieres, skal Klimaborgerrådet blandt andet rådgive omkring.

Der bør oprettes en ”bank” til ideer og viden fra borgere, som jævnligt bliver tømt og videreformidlet. På den måde har alle mulighed for at bidrage og blive taget seriøst.

Klima på skoleskemaet

Enhedslisten vil arbejde for at involvere alle børn og unge i kommunen i den grønne omstilling. De er klodens arvtagere, og heldigvis har mange af dem allerede kastet deres kræfter ind i klimabevægelserne. I Aarhus Kommune hjælper de voksne børn og unge med at passe bedre på klimaet, og ikke mindst involvere dem i at drøfte og få indblik i og finde løsninger på klimaudfordringerne, og hvordan løsningerne implementeres i børnenes hverdag. Målet med at sætte det på dagsorden er, at eleverne oplever, at selv en lille forskel har betydning, de skal opleve, at det er et fælles ansvar med de voksne, så de ikke får klimaangst eller bliver handlingslammede. De skal således få viden og mod til at handle.

Klimaet kan komme på dagsorden i skolen i temauger, ved at oprette miljøråd, blive grøn skole osv. Det skal være op til den enkelte skole, hvordan dette gøres. Skolerne opfordres til at erfaringsudveksle.

Forbud alene er ikke vejen frem – dialog er nødvendig

Skal vi lykkes med at få alle til at tage del i løsningen af klimaudfordringerne, skal vi have fokus på at få alle til at deltage af lyst. Enhedslisten ønsker ikke en masse forbud sat op, men arbejder i stedet for, at Aarhus Kommune går samarbejdsvejen og tager det alvorligt at være nysgerrig, lyttende og spørgende. Vi har ikke stået i en klimakrise før, så vi må sammen finde vejene, vi skal gå. Ingen har patent på løsningerne, og ingen ved præcist, hvad der skal gøres, og hvad der kan lade sig gøre. Derfor er vi nødt til at lytte til hinanden og være nysgerrige efter at få mere viden. Vi må arbejde sammen på kryds og tværs af diverse grupperinger – også de politiske!

Klimavenlig arbejdsplads

I den samlede klimastrategi og klimahandlingsplan (2021-2024) fylder den direkte CO2-forurening fra Aarhus Kommune som virksomhed ikke så meget. Målet om at nå en reduktion af Kommunens direkte
CO2-udledning fra cirka 60.000 tons/år i 2018 til 0 tons/år i 2030 vil dog kræve en målrettet indsats, opstilling af klimamål og forankring af indsatserne i alle kommunens afdelinger. Det er en proces, der kræver engagerede medarbejdere, som får opbygget viden og færdigheder og motiveres til at handle.

En ting er, at kommunen skal ”feje for egen dør” og sikre, at den som virksomhed er CO2-neutral. Noget andet er hvilke områder, der tages med som en del af kommunens direkte CO2-forurening, og hvordan den samlede CO2-forurening kan og skal måles. Hvad der måske er endnu vigtigere, er den effekt det vil få, at Aarhus Kommune kan virke som ”rollemodel”.

Aarhus Kommune har store muligheder for at påvirke omverdenen og understøtte den grønne omstilling. Kommunen er en meget stor indkøber. En fokuseret og konsekvent indsats omkring kommunens indkøb og udbud kan stille meget større klimakrav – og miljøkrav – til leverandørerne.

Samtidig er kommunen også ejer og medejer af mange virksomheder og selskaber. At udøve et ”aktivt grønt ejerskab” kræver tæt dialog med samarbejdspartnere og ledelsen i kommunalt ejede selskaber. Det fremhæver klimahandlingsplanen.

Enhedslisten i Aarhus vil have både ansatte, fagforeninger, brugere og borger- og interessegrupper med i dialogen og beslutningerne. En grøn omstilling af indkøb og udbud, samt ”aktivt grønt ejerskab” af selskaber, kræver også engagement, initiativer og ejerskab fra disse grupper.

Målsætningen for klimastrategien i 2030 er, at Aarhus vil:

  • Have eget og tilkøbt transportarbejde, som ikke anvender fossile drivmidler.
  • Have mere energieffektive kommunale bygninger (30 % mindre energi) samt kommunale bygge- og anlægsaktiviteter med væsentligt reducerede direkte og indirekte CO2-udledninger fra materialer og anlægsarbejde (70 % i forhold til 2020).
  • Have kommunale udbud og indkøb, der proaktivt understøtter den grønne omstilling.
  • Gennem dialog og opfølgning have sikret en grøn omstilling af kommunale selskaber og derigennem udnyttet muligheden for at understøtte omstillingen i samfundet.
  • Have ledere og medarbejdere, der har den viden, der er nødvendig for at være klimavenlige medarbejdere og medborgere.

Kommunens egen omstilling – den klimavenlige arbejdsplads

Fossilfri kommunal transport er den vigtigste konkrete målsætning for kommunen som klimavenlig arbejdsplads. Transportområdet er det mest konkrete, og et af målene er at have en 100 % fossilfri flåde i 2025. Det er allerede vedtaget i budgetforlig 2020. Det kræver implementering af Grøn Transportplan fase 2. Enhedslisten Aarhus støtter denne omstilling, som dog også kræver en tilstrækkelig udbygning af infrastrukturen med ladestandere for at kunne realiseres.

På andre transportområder er planer og indsatser knap så målelige. Bybusserne skal være fuldt elektrificerede i 2027 (budgetforlig 2020). Men først her i 2021 skal planlægningen af det strategiske energisystem i forhold til ladeinfrastruktur for elbusser sættes i gang. Detaljerede planer mangler altså. Det er kun en af konsekvenserne af den langsomme udrulning af den tidligere klimahandlingsplan (2016-2020).

Enhedslisten havde allerede i 2016 stillet forslag om at få udarbejdet en strategisk energiplan for Aarhus. Det var der ikke vilje til dengang. Vi vil fremadrettet følge implementeringen af klimahandlingsplanen (2021-2024) tæt, og stille forslag til at rykke hurtigere overalt, hvor det er muligt.

På andre transportområder kan ambitionerne også sættes op. Elektrificering af Flextrafik er et indsatsområde, som er vigtigt for ”oplandet” i Aarhus kommune. En udbygning af et elektrificeret Flextrafik er vigtig for at sikre alternativer til kørsel i fossildrevne biler. Her bør der hurtigst muligt sættes mål og tidsfrist for, hvornår Midttrafik kan levere Flextrafik med elektriske køretøjer, og indfasningen kan kun gå for langsomt.

Klimastrategien og handlingsplanen fremhæver en række indsatser for at få Aarhus kommunes medarbejdere til at minimere behovet for kørsel i egen (fossildrevne) bil. Målet er at få flere til at vælge en fossilfri transport til og fra arbejde og i arbejdstiden. Ud over kommunens egen flåde skal være emissionsfri, så er der tiltag for at øge brugen af cykler og kollektiv trafik.

Enhedslisten i Aarhus mener, at medarbejderne skal høres i kommunens MED-system, og der skal være en række tilbud. Lettelse af hverdagen for cyklister, og incitamenter i form af anskaffelse af el-cykler og almindelige cykler til medarbejdernes transportbehov i arbejdstiden kunne være et konkret tilbud. Personalegoder for cyklister og brugere af kollektiv transport er et andet.

De gode forslag omfatter dog ikke indsatser for at sikre færre rejser med fly for politiker, ledere og ansatte. Enhedslisten Aarhus mener, der skal indføres en politik for brug af flyrejser. Der skal ses på alternative transportmuligheder, og på nedbringelse af behovet for fysiske møder. Her har vi lært meget under COVID-19 pandemien om, hvad der kan lade sig gøre uden at flyve.

Kommunale bygninger og arealer

Klimahandlingsplanen har flere forslag til indsatser omkring klimavenligt byggeri, herunder nye økonomi- og budgetmodeller for byggerier, klimavenlig og rentabel drift af bygninger og krav, værktøjer og metoder til drifts- og klimabevidste løsninger i byggeriet. Fælles for indsatserne er, at de er på idéplanet og kræver udvikling af modeller og værktøjer, samt viden. Da indsatserne kan medvirke til at sikre energioptimering, lavere driftsudgifter og CO2-aftryk for større anlægsinvesteringer, samt opbygge viden for medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere, skal de iværksættes så hurtigt som muligt.

Den indsats, Aarhus Kommune kan gøre for at sikre lavere CO2-aftryk fra byggeri, skal også bruges til at stille nye krav og give vejledning til leverandører. Erfaringerne fra Aarhus Kommunes egne indsatser skal bruges til at påvirke hele byggebranchen i Aarhus, samt indkøbs- og udbudspolitikken.

Aarhus Kommune ejer ca. 1.200 hektar jord, hvoraf noget er bortforpagtet til landbrugsjord. Jordarealet kan anvendes til klimavenlige alternativer. Der kan udtages lavbundjorde fra dyrkning, der kan etableres solcelleparker på lavbundsjorde og på for eksempel vejnære arealer. En strategi for klimavenlig arealanvendelse af kommunens egne jorde bør udarbejdes allerede i 2021.

Min klimavenlige arbejdsplads – motivation, uddannelse, viden hos medarbejdere i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har allerede iværksat nogle indsatser for at sikre, at kommunens ansatte er motiverede og får kompetencer til at blive ”klimavenlige medarbejdere”. Enhedslisten er enig i, at kapacitetsopbygning og viden blandt kommunens medarbejdere er både et mål i sig selv og en forudsætning for grøn omstilling inden for bygninger, energi og transportområdet. Det vil også give medarbejderne kompetencer til blandt andet at stille klimakrav og grønne krav til leverandører.

Medarbejderne og de faglige organisationer skal inddrages i identifikation af kursusbehov, løsninger og implementering. De samlede indsatser for at kapacitetsopbygge medarbejderne skal sikres en ordentlig finansiering. For eksempel er det en god idé at ville opbygge en dataindsamling og ville forbedre ”Aarhus i tal” med data om klima, så borgerne kan følge med. Det er derimod en dårlig idé, hvis man samtidig afsætter nul kroner som ”finansieringsbehov 2021-2024” på området.

Kommunens påvirkning af omverden

Indkøb og udbud

Et af de vigtigste instrumenter inden for klima og grøn omstilling, som Aarhus Kommune råder over, er en grøn indkøbsstrategi og krav til grøn omstilling i udbud og kontrakter. Hensigterne med at udarbejde og implementere en grøn indkøbsstrategi for indkøb og udbud er gode. Det er også vigtigt at påvirke og koordinere med regionale og nationale initiativer. Her ligger en stor opgave for byrådet, Bæredygtighedsudvalget og Indkøb og Udbud i Borgmesterens afdeling.

Enhedslisten mener, at der skal tages langt flere konkrete initiativer til pilotprojekter, der fremmer bæredygtige krav og omstilling til cirkulære ”vugge-til vugge” principper med øget genanvendelse. Ud over at ”opfinde en ny grøn bundlinje” med ny målemetoder, og ny procedurer. I dag er det mest konkrete et pilotprojekt for indkøb af bæredygtige møbler. Ideen med at produktion, transport, forbrug og bortskaffelse af kommunens møbler skal ske med krav om bæredygtighed, skal følges op i større skala og på flere områder.

Klimakrav og bæredygtighedskrav til kontrakter på varer og tjenesteydelser kan flytte meget. Den slags krav skal Aarhus Kommune også fremme med ”aktivt grønt ejerskab” overalt, hvor kommunen har indflydelse. Aarhus Kommunes muligheder for at påvirke omverdenen til at mindske udledning af CO2 og omstille til en grønnere produktion af varer og tjenesteydelser er store. Potentialet for gennem indkøb og udbud at støtte og påvirke det lokale erhvervsliv og borgernes adfærdsmønstre er stort. Det er nu, det skal udnyttes.

Indsats for klimavenlige fødevareindkøb

Aarhus kommune har en særskilt ”Klimapolitisk Fødevarestrategi” (juni 2019). Strategiens udmøntning er under behandling i foråret 2021. De tre mål er, at kommunen senest i 2025 har reduceret klimaaftrykket af de indkøbte fødevarer med 1/4, reduceret madspild med 1/3 og har flere klimavenlige fødevarer i indkøbsaftalerne.

Enhedslisten Aarhus mener, der skal lægges mere vægt på tilbud om, og omlægning til, mere klimavenlige og bæredygtige måltider. Der skal være flere vegetariske og veganske tilbud og reduktion af kødforbruget i alle kommunens kantiner, daginstitutioner og skoler, samt plejehjem og bosteder. Det er vigtigt, at de køkkenansvarlige og køkkenpersonalet inddrages og uddannes. Her er der erfaringer at hente fra forløbet omkring Økologiomlægningen. Samt fra Randers Sygehus og mange andre. Incitamenter, ”nudging” og inddragelse af personalet virker.

Enhedslisten Aarhus mener, at potentialet for CO2-reduktion ved omlægning til mere klimavenlige måltider og fødevareindkøb er stort. Så stort, at der ud over resultaterne i kommunens institutioner skal oplyses om erfaringerne til inspiration for borgerne. Kommunen bør også inddrage klimavenlige måltider som en del af et ”aktivt grønt ejerskab” i de kommunale selskaber.

Budgettet på 1 million kroner per år er meget lavt i forhold til den potentielle CO2-reduktion ved nedsættelse af klimaaftrykket ved indkøb af klimavenlige fødevarer. Enhedslisten vil arbejde for yderligere finansiering af området.

Kommunalt ejede selskaber – ”aktivt grønt ejerskab”

Aarhus Kommune ejer Aarhus Vand og Affald Varme Aarhus. De to selskaber fylder meget i klimapåvirkningen fra Aarhus. Byrådet må derfor bestemme kommunens ønsker til selskabernes klimabelastningsreduktion, herunder den reale nedskæring af CO2 produktionen (ikke blot den regnskabsmæssige nedskæring, som består i import af brændsel, som CO2 regnskabsposteres i andre lande eller af Carbon Collection and Storage). Derudover ejer Aarhus Kommune alene eller som medejer mange virksomheder og selskaber. Der er en hensigtserklæring om gennem ”aktivt grønt ejerskab” at sikre, at selskaberne aktivt bidrager til den grønne omstilling. Enhedslisten støtter hensigtserklæringerne om at arbejde for, at selskaberne:

  • Er CO2-neutrale i egen drift i 2030.
  • Lever op til samme krav som kommunens egen drift i forhold til investeringer, leverandører, indkøb, transport, anlæg, medarbejderadfærd med mere.
  • Igennem selskabernes egne strategier bidrager til de forandringsmål, som byrådet ønsker.
  • Indgår i aktivt samarbejde med kommunen og øvrige aktører med henblik på at maksimere hastigheden på udvikling, test og implementering af nye grønne løsninger.

Leverancer:

  • I alle ejerstrategier indføjes afsnit omkring klimamålsætninger, som forudsættes afspejlet i de enkelte selskabers egne strategier.
  • Vejledning til kommunalt udpegede medlemmer af bestyrelser i forhold til aktivt ejerskab af kommunale selskaber.
  • Etablering af tværkommunalt selskabsteam (matrix), der sikrer kommunens ejerinteresser i selskaberne.

De skitserede mål er områder, hvor der er stort potentiale for at reducere CO2-forureningen. Men der er også et stort arbejde forude med at opstille konkret delmål og gennemføre implementeringen. Kommunens repræsentanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelser skal klædes effektivt på og støttes af kommunens embedsværk for at kunne løfte opgaven.

Kommunens medejerskab omfatter også områder som skibsfart og luftfart, hvor målsætningerne ikke er klare. Der er ikke et reelt overblik over dette potentiale, og der forestår et stort arbejde med at omlægge selskabernes strategier og handlingsplaner, og igangsætte indsatser hurtigst muligt, så den overordnede målsætning om CO2-neutralitet i 2030 kan nås.