Udvidelsen af Aarhus Havn er ikke nødvendig, og den er slet ikke ønskelig af hensyn til hverken byens, borgernes eller bugtens interesser. Ja, den er ikke engang nødvendig for havnens egne interesser. Derfor bør byrådet lytte til de mange høringssvar og anbefalinger fra temamøder, borgerkonferencer, og senest borgerpanelet, hvor det er sagt igen og igen: Udskyd beslutningen så en række forhold kan blive yderligere belyst for at finde alternative løsninger.
Debatindlæg, 15.5.2023, Katrine Vinther Nielsen, Enhedslisten, sammen med Thure Hastrup, uden for partierne, medlemmer af Aarhus Byråd.
Hvis vi ser på behovene i Aarhus, både byens og bugtens, så er en vedtagelse og etablering af det store spildevands-renseanlæg Rewater langt vigtigere og mere presserende end en udvidelse af havnen. Aarhus Vand og Magistraten for Teknik og Miljø har i mange år arbejdet på at forberede et moderne spildevands renseanlæg, som kan forbedre Aarhusbugtens vandkvalitet og medvirke til produktion af energi og genanvendelse af ressourcer. Det er en sand grøn løsning på vores spildevands udfordringer, og det haster. Så det skal sættes i gang, således at det realistisk kan være klar til brug i 2030.
Når det drejer sig om udvidelsen af havnen, så har man derfra selv udskudt tidspunktet for, hvornår man forventer at kunne tage den første nye kvadratmeter kaj i brug, nemlig først i 2039. I den politiske aftale mellem S, K, V og SF, står der, at ”der etableres kaj, belægning og opsættes kraner i perioden 2031-2039”. Så hvorfor haste en vedtagelse af lokalplan 1163 med havneudvidelsen igennem inden sommer?
Kernen i lokalplanen er at imødekomme Aarhus Havns ønske om udvidelse af den eksisterende havn for at imødekomme en stigende efterspørgsel på arealer til alle typer havneaktiviteter. I stedet for bør man gennemføre de alternative tiltag, og derefter se på det reelle behov for en havneudvidelse. Det vigtigste er, at vi effektiviserer anvendelsen af havnearealerne mest muligt, hvilket kan være 10, 20 eller måske så meget som 30 procent. Partierne bag havneudvidelsen peger selv på muligheder for 10-20 procent. Samtidig kan der etableres en tørhavn ved Framlev, med etablering af vedvarende energianlæg, og der kan indgås en aftale med Grenå Havn om håndtering af bulk. Alt dette vil frigøre havnearealer i Aarhus.
Når man i indstillingen kan læse, at ”det på nuværende tidspunkt er svært at forudsige efterspørgslen og behovet fra fremtidige havnevirksomheder og aktiviteter til dette område.” Så er det vel nærmest en tilståelsessag. For behovet for plads i fremtiden er altså usikkert. Hvorfor så ikke udnytte alternativerne først, og så siden se, om der er et reelt behov, før man inddæmmer 160 ha i Aarhusbugten til ydermole og 43 ha til kajplads, hvlket kun er første etape.
Hvis partierne S, K, V og SF vedtager lokalplanen om havneudvidelsen, som fremlagt, vil udvidelsen få meget stor synlighed, især fra Tangkrogen og sydpå. Desuden bliver offentlighedens adgang til havnearealerne meget begrænset, da store dele af lokalplanområdet vil blive indhegnet af sikkerhedsmæssige årsager. Lokalplanen regulerer desuden ikke bebyggelsers og vejes placering indenfor de afspærrede områder. Aarhusianerne får dermed en ødelagt udsigt, støj og forurening fra havnevirksomheder og trafik, og samtidig ingen indflydelse gennem byrådet på fremtidig udvikling på havnen.
Alene de negative påvirkninger på miljøet og de rekreative områder burde få byrådet til at fokusere på alternativer til en havneudvidelse. Hvorfor skal byens borgere give afkald på den særlige værdi, placeringen af Aarhus ved havet og bugten udgør? Internationalt fremhæves Aarhus med bugten, udsynet over havet og nærheden til skov af Time Magazine m.fl. som noget særligt. Vores vedtagne vision for Aarhus ”Et grønnere Aarhus med mere blåt” vil gå op i røg, støj og grimme bygninger på en industrihavn, med en vedtagelse af lokalplan 1163.
Foto: Fra demonstration mod havneudvidelse i Aarhus d. 5.3.2023
Debatindlægget i JP-Aarhus (abonnenter)
