Det er vigtigt at drømme.
Jeg drømmer om et byråd, hvor følgende skete: Aarhus Havn henvender sig med et ønske om at udvide havnen. ”Fint forslag” siger byrådsflertallet, ”men det er et projekt med så store konsekvenser for alle byens borgere, natur, miljø, klima og identitet, at det kun bør vedtages, hvis byens borgere bakker op. For at få det undersøgt bliver vi nødt til at nedsætte en borgersamling, som efterlever OECD’s retningslinjer. Borgersamlingen skal munde ud i en rapport og forskellige borgermøde opsat af borgersamlingen. Ud fra det vil vi så i byrådet træffe beslutning om, hvorvidt vi vil gå videre med Havnens ønske.”
Når jeg slår øjnene op igen, er virkeligheden desværre en helt anden. Byrådets flertal tilsidesætter alle demokratiske hensyn for at føre Havnens ønske ud livet. Sørgeligt.
Debatindlæg d. 11.05.2023, Solveig Munk, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten
Virkeligheden
For åbenbart at vise sig som et yderst demokratisk indstillet byrådsflertal, ser vi et forslag fra S, KF og V om ’en borgersamling om byliv, byrum og mobilitet i Aarhus’, som skal behandles på næste byrådsmøde.
Den tanke slår mig: Er det ment som et plaster på det dybe sår hele debatten om havneudvidelsen har forårsaget? Nå, måske burde jeg klappe i mine små hænder over et demokratisk tiltag fra disse partier, det er jo nye toner, ikke sandt?
Sådan forholder det sig desværre ikke.
En grund til at nedstemme forslaget
Godt nok vil man nedsætte en borgersamling efter OECD’s retningslinjer, men samtidig skal der afholdes rundbordssamtaler med byens erhvervsliv og næringsdrivende. Byrådet vil så gå videre med de to indstillinger. Her ønsker man at gå med livrem såvel som med seler. En borgersamling skal sammensættes ud fra alle mulige repræsentative kriterier, og jeg går da ud fra, at erhvervslivet således også vil være repræsenteret i borgersamlingen. Så hvorfor denne besynderlige konstruktion med rundbordssamtaler ved siden af? Hvorfor så ikke blot droppe borgersamlingen og lave flere forskellige rundbordssamtaler? Stoler forslagsstillerne ikke på, at borgersamlingen vil tage hensyn til erhvervsinteresser? Stoler de ikke på borgerne?
Alene på grund af denne mistillid til borgerne og dette miskmask tager vi i Enhedslisten afstand fra forslaget, men vi synes også, at forslaget er en hån mod det arbejde med forbedring borgerinddragelsesprocesser, som kører i blandt andet Teknisk Udvalg, som jeg er formand for.
En anden grund til at nedstemme forslaget
Hvad skal vi egentlig med en borgersamling til det foreslåede emne? I Kommuneplan 2017 står der højt og tydeligt, at når man planlægger, skal man tænke mennesker før byrum og byrum før bygninger. Vi har en Mobilitetsplan, en Klimaborgersamling, Aarhus-kompasset, en plan for det grønne, en plan for den demokratiske dialog, planstrategier, politik for byudvikling og arkitektur, grøn norm og meget mere. Vi har med andre ord masser af papirer, hvor alle de gode intentioner om byliv, byrum og mobilitet står beskrevet og er besluttet.
Problemet er bare: De planer bliver IKKE ført ud i livet!
Hvorfor kommer bygninger altid før byrum og mennesker? Hvorfor halter mobilitetsplaner altid efter fx lokalplaner? Det gør de, fordi ønsket om og troen på ‘vækst’ overruler alle de gode intentioner og planer. Derfor vokser kløften mellem alle de gode intensioner og den førte politik, derfor undergraves en reel borgerinddragelse, og derfor kan tilliden mellem politikere og borgere ligge et meget lille sted.
En borgersamling kan ikke rette op på det, det vil blot være at føje endnu en god intension til alle de øvrige. Hvis tilliden mellem borger og politikere skal genoprettes, kræver det, at vi arbejder med reel borgerinddragelse på helt andre og nye måder helt konkret i de forskellige forvaltninger, og at kulturen i forvaltningerne laves om. Derfor er det vigtigt, at vi bruger tid på at føre en reel borgerinddragelse ud i livet. Hvad vi jo netop sidder og arbejder med en ny model for i Teknisk Udvalg og i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø
Et lille håb
Lad os blive færdige med dette arbejde, før vi kaster os ud i videre diskussioner om, hvorvidt der er behov for en borgersamling til lige netop det her emne eller ej. At stable en borgersamling på benene er en alvorlig sag og bekostelig. En borgersamling er yderst tidskrævende. Og har forslagsstillerne overhovedet taget stilling til, hvorvidt de vil føre borgersamlingens anbefalinger ud i livet? For agter de ikke det, hvad skal vi så med en borgersamling?
