(Nedenstående budgettale blev holdt på vegne af Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup. Solveig Munk holdt budgettalen på vegne af Enhedslisten – se andet opslag)
På vegne af flertallet i byrådsgruppen, vil jeg begrunde hvorfor Enhedslisten deltager i budgetaftalen 2023-26, på trods af, at vi ikke kan acceptere den uansvarlige ramme Økonomiaftalen mellem regeringen og KL har sat for det kommunale selvstyre.
Budgettale, 12.10.2022 i Aarhus Byråd, Thure Hastrup, byrådsmedlem i Aarhus for Enhedslisten.
Den uansvarlige økonomiske ramme for de kommunale budgetforhandlinger
Efter valget blev udskrevet er begrundelserne for nedskæringerne i Økonomiaftalen udstillet som det hykleri, de er. De tre statsministerkandidater tilbyder nu alle tre varianter af en borgerlig krisepolitik, hvor man både kan få velfærd og skattelettelser – samtidig med at man vil bekæmpe inflationen.
Socialdemokratiet har lovet skattelettelser for 4 milliarder, og Konservative og Venstre for endnu flere.
De beløb er som bekendt langt større end det, kommunerne nu er tvunget til at spare. Der havde været råd til at give kommunerne en finansiering til at sikre en mere anstændig service for de ældre, børn & unge og det specialiserede socialområde, samt de nødvendige kommunale klimahandlinger. (Uden at puste mere til inflationen end blå blok og S gør nu)
De aarhusianske borgere og vælgere må derfor entydigt lægge ansvaret for de nedskæringer, der måtte komme som følge af budgetaftalen, på den Økonomiaftale kommunerne er blevet påtvunget. Samt på den budgetlov, som lægger så lavt et loft for kommunernes serviceniveau.
Vi har brug for en ny kommunalreform, der både ser på finansieringsmodellen og de ansvarsområder der skal håndteres af kommunerne. Hvis statsministerkandidatpartierne vil et mere lige Danmark.
Indtil en ny kommunalreform kan tage form, må der løsnes op for de snærende bånd. Forsøgene med frikommuner er endt som en halvdårlig vittighed. Det er vist blevet til 4 og ”Blå blok” byder nu ind med 1 friplejehjem per kommune (halleluja, hvor vi er fri). Afbureaukratisering er endt som en del af S og K-V statsministerkandidaternes “new-speak” der reelt dækker over ny besparelser, man vil tørre af på kommunerne i fremtiden. (Fake news er noget andet.)
Også på klima og den grønne omstillings dagsorden har dette års budgetforhandlinger fundet sted på et kulsort bagtæppe. Kommunernes muligheder for at rykke hurtigt på opsætning af VE anlæg (sol og vind), udnyttelse af varme fra spildevand mm er jo begrænsede af snærende regulering, hvis rationale fortoner sig til engang hvor økonomisk effektivisering var et mantra, der fortryllede Reagan og Thatcher-tilhængere. I dag knap 40 år senere betyder “effektiviseringskrav” at et ideforladt Forsyningssekretariat (Under KEFM – Klima, Energi og Forsyningsministeriet) har slået effektiviserings-automatpiloten til og f.eks. kræver at Aarhus Vand skal spare 2% om året på både drift og anlæg.
Det er den type reguleringsvanvid, der vil slå den grønne omstilling ihjel. Aarhus Vand og Aarhus kommune kan ikke komme i mål med at udnytte overskudsvarmen fra Marselis renseanlæg, det kommende “Rewater” anlæg, uden en fjernelse af 2% effektiviseringskravet. 2% af 3-4 milliarder kroner investering sparet om året??
Det er den slags problemer folketinget burde løse, frem for at lægge kommunerne i spændetrøje. Og frem for at finde på ny besparelser på kommunerne, hvor Konservative har foreslået besparelser på 8,5 milliarder kr., Venstre 7 milliarder kr. og Socialdemokratiet 5,5 milliarder kr.
Folketinget burde diskutere hvordan kommunerne får midler til at gennemføre vores Klimahandlingsplaner. Give os lov til at have “grønne frikommuner”, så vi kunne skræddersy den grønne omstilling til de lokale vilkår.
Vi må ikke lade de unges krav og råb om klimahandling nu runge som tomme ekkoer i de københavnske saloner, og andre steder Inger Støjberg og partierne uden for Klimaloven færdes.
Budgetaftalen 2023-26 og dens finansiering
Det var i sidste ende kun Serviceloftet, som forhindrede at byrådet kunne lande en budgetaftale med langt færre besparelser, end dem vi nu ser ind i. Med de rammer vi fik for forhandlingerne, var det svært at formindske nedskæringer yderligere. (Økonomiaftalen er helt poetisk ”parterne er enige om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien. Regeringen støtter op om kommunernes indsats.” Amen! Sådan ser ansvarsforflygtigelse ud på skrift.)
Vi (især EL, SF, og V) havde som bekendt fundet en del finansieringskilder ud over borgmesterens budgetforslag, selv uden at byrådet forsøgte at hæve skatten med 1% (EL) eller blot 0,5% (FH) eller 0,2% (SF). En skattestigning Finansministeriet efter byrådets afvisning 17/8 også gjorde umulig med det skatteloft Økonomiaftalen indeholdt.
Vi havde faktisk fundet yderligere finansiering, selv uden hjælp fra de tre store partier (S, V, K) som sidder på Marselistunnel-opsparingen. De havde som bekendt valgt at sende 180 millioner skattekroner til Aarhus Airport / Tirstrup lufthavn, men kunne ikke finde ud af at bruge nogle af de ca. 600+ millioner kroner i sparegrisen til at afbøde besparelser i dette budgetforslag.
Forhandlingerne mandag den 19 og torsdag – fredag d.22 og 23 september faldt anderledes ud, end de fleste havde ventet. Vi fik skabt et råderum ved at se på samlet 11 finansieringsforslag. Det blev til ca. 65 mio.kr.
Hvad opnåede vi i budgetaftalen?
22.5 millioner blev brugt til direkte at nedbringe besparelserne på de store velfærdsområder, fra de 1,6%, der var borgmesterens oprindelige udspil, til nu 1,4%. Andre partier ville spare mere. Så blev sparekravet til BA, MTM og MKB øget med 7,5 mio. kr.
De sidste 50,8 mio. kr. gik til at finansiere forskellige budgetforslag, mest inden for velfærds- og klima & miljøområdet.
Velfærdsområderne og andet
- 3 mio. kr. årligt til en styrket borgerinddragelse, dels et forstærket samarbejde med fællesrådene. Der skal fortsat arbejdes med deltagerbudgetter.
- Vi fik sat gang i en vurdering af kommunens indsats mod social dumping, således at der bliver en nærmere vurdering af, om indsatsen skal styrkes. (teksten var: ”Aarhus Kommune har en tværgående klausulgruppe, som arbejder for at sikre velordnede løn og arbejdsforhold blandt kommunens leverandører og forebygge social dumping. Der gennemføres årligt et antal anmeldte og uanmeldte kontroller af et privat revisionsfirma, som kommunen har en aftale med. Forligsparterne ønsker en nærmere vurdering af, om indsatsen skal styrkes.”)
- Der arbejdes endvidere på at hjemtage udliciterede vægteropgaver, til 25 mio. kr. årligt, og lægge dem sammen med kommunens parkeringsopgaver.
- Vi har også fået med, at der gøres forsøg med brutto-normering i institutioner på velfærdsområderne. Og så har vi fået fastslået, at der er metodefrihed for lærerne i folkeskolen. Vi har også fået afsat 5 mio. kr. til indsats mod unges mistrivsel.
- På socialområdet er der tilført 115 mio. kr. årligt, plus ifølge budgetmodellerne 26 mio. kr. i gennemsnit hver af de kommende fire år. Desuden 10 mio. kr. årligt til ældre med handicap. Udgangspunktet her er et forventet merforbrug i år på 170 mio. kr. som forventes at vokse til 284 mio. kr. i 2025.
- For at få styr på udgifterne er der lagt op til at gennemføre en Udviklings- og Omstillingsplan, som skal diskuteres og besluttes politisk. De penge, der er tilført socialområdet, går især til det specialiserede socialområde, hvor der har været store problemer. Det bemærkes, at LEV og Socialpædagogerne i et læserbrev i Stiften d. 24.9.har udtrykt tilfredshed med budgetforliget og kalder det ”et paradigmeskifte indenfor socialområdet i Aarhus Kommune”, selvom de også peger på, at der stadig er problemer.
Klima, miljø og natur
Aarhus byråd har vedtaget, at kommunen skal være CO2 neutral i 2030. Det var lidt svært at læse ud af det budgetforslag borgmesteren fremlagde i skyggen af Økonomiaftalen og statens ramme for de kommunale budgetter. Der var ikke afsat midler til klima, miljø og natur. Klimakrisen kan ikke sættes på ”stand by” i et års tid. Der skal handles.
Sammen fik forligspartierne, dvs hele byrådet, dog opprioriteret klima, miljø og natur noget, således at budgetaftalen indeholder et minimum af indsatser, som skal udnyttes og implementeres maksimalt til at sætte retning på den grønne omstilling.
Udfordringen omkring klimakravene var, at med et meget lille råderum, skulle vi finde forslag der reducerede CO2 uden at koste meget. Ellers ville det føre til besparelser / nedskæringer på velfærdsområderne. Det var den strategi EL forfulgte i forhandlingerne, altså fremme relativt billige klimaforslag, for også at reducere besparelserne på velfærd.
Enhedslisten er derfor tilfredse med at have præget budgetaftalen i en mere grøn retning. Vi burde dog som byråd have været mere ambitiøse, især på de områder, hvor vi foreslog billige, nærmest gratis, men effektive, tiltag til at reducere CO2 forureningen.
Lad os fremhæve hvad der blev opnået i fællesskab, og en del ud fra EL forslag, kontant og som politisk retning:
- 35 mio. kr. i 2023 til etablering af en jordfond, som kan anvendes til opkøb af arealer, der er egnede til at indgå i kommende grundvandsparker, for at sikre rent drikkevand, og generelt understøtter arbejdet med et grønnere Aarhus. Det forudsættes at grundvandsparker indarbejdes i den kommende planstrategi, og at der søges og anvendes finansiering fra Aarhus Vand og andre interessenter.
- Hvert af de kommende 5 år skal der skabes en forbedring i fremkommeligheden for A-busserne på 5,5 timer i myldretiden på alle skoledage. Forligspartierne er enige om, at økonomien for kollektiv trafik drøftes politisk igen i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2024.
- Omstillingen fra diesel-busser til el-busser fremrykkes med 2 år fra 2027, så den er afsluttet allerede i 2025.
- 20 mio. kr. til cykelstier og tryghed i trafikken i 2025. Det er vigtigt at realisere visionerne i cykelhandlingsplanen. Teknik og Miljø skal afsøge mulighederne for finansiering i statslige puljer på området samt præsentere Byrådet for en udmøntningsplan for cykelhandlingsplanen senest medio 2023.
- 4 mio. kr. årligt fra 2024 til arbejdet med styrkelse af grønne byrum i både det centrale Aarhus og oplandsbyerne. 2,5 mio. kr. i en pulje til bytræer.
- 3 mio. kr. til forsøgsvis at nedsætte hastigheden til 40 km/t på relevante strækninger i Aarhus indenfor Ringgaden samt på udvalgte strækninger i oplandsbyernes bymidter. Til gavn for klima (CO2), reduktion af støj og øget sikkerhed for bløde trafikanter.
- P-afgifter sættes op med årligt 20 mio. kr. fra 2024. Pengene bruges til investeringer i busfremkommelighed, kollektiv trafik generelt, og grønne byrum. Derudover indføres prisfremskrivning af parkeringstaksterne, så der sker en mere naturlig tilpasning til inflation m.v.
- Afprøvelse af en lokal Bilfri søndag, der vil være til glæde for byens brugere og kan samtidig nedbringe CO2-udledningen og inspirere borgerne til generelt at anvende bæredygtige transportformer.
- 7 mio. kr. årligt, til ansættelse af specialister i Vedvarende Energi anlæg i Planafdelingen i Teknik og Miljø,
- Udnyttelse af overskudsvarme: Kredsløb, Aarhus Havn og Aarhus Vand opfordres til at samarbejde om en hurtig udnyttelse af et muligt potentiale, herunder potentialet for etablering af en varmepumpe ved Egå Renseanlæg (ca. 3.300 husstande)
Hvorfor så megen modstand mod at vedtage flere CO2 reducerende forslag?
En Bilfri søndag (sic). Hvor uambitiøst kan et byråd være? Aarhus City handelsforeningen og FDM har åbenbart en særlig interesse i at snakke uden om. Vi andre har et klimamål.
Nu må vi vise, at disse tiltag virker, at vi kan ændre borgernes adfærd og holdningen til den grønne omstilling i praksis. Vi vil arbejde for at byrådet hæver ambitionsniveauet, følger op på Klima & Bæredygtighedsudvalgets kommende anbefalinger, og at vi undgår så mange CO2 forurenende projekter og anlæg som vi kan. (var der nogen der sagde havneudvidelse?)
De kommende besparelser
Skal besluttes af forligskredsen, hvor der skal være enighed, hvilket betyder, at når man er med budgetforliget, har man indflydelse på dette samt vetoret mht. ændringer i forliget.
Vi har fået præciseret, at kerneydelserne på velfærdsområderne og de øvrige områder så vidt muligt skal undtages besparelser. Der skal lægges afgørende vægt på, at besparelsen i størst mulig udstrækning undtager kerneydelser og udmøntes gennem effektiviseringer, herunder fx samling af administrative funktioner, digitalisering, energibesparelser og et kritisk blik på igangsatte projekter.
En af de vigtigste pointer ved at gå med i budgetaftalen er, at vi vil arbejde for ambitiøs implementering af alle forbedringerne. Vi vil være politisk relevante, vi vil søge indflydelse og vi vil være uomgængelige. Vi vil skabe resultater og arbejde for de svageste og sårbare i kampen for et demokratisk, socialistisk og feministisk samfund og kommune, der passer på vores klima, miljø og natur.
