Ventetiden på at få bostøtte, for aarhusianere med autisme, er i gennemsnit 10 måneder. Det oplyser Sociale Forhold og Beskæftigelse i et svar på spørgsmål stillet om ventetider på bostøtte. Det betyder i praksis, at flere må vente i mere end et år på at få den bostøtte, de er visiteret til. Det er helt uacceptabelt.
Pressemeddelelse, 29.10.2021, Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten
”En ventetid på 10 måneder i gennemsnit er dybt foruroligende. Det drejer sig om mennesker med et ganske betydeligt behov for hjælp til at få deres dagligdag til at fungere. At lade dem vente på hjælpen i måske et år eller mere er ikke kommunen værdigt – og er næppe lovligt,” siger Viggo Jonasen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Aarhus, der har stillet spørgsmål om bostøtte.
Han mener, at socialrådmanden og Det statslige tilsyn hhv. Ankestyrelsen bør vurdere lovligheden.
Forvaltningen oplyser, at 114 borgere med autisme lige nu venter på at få igangsat bostøtte i bostøtteafdelingen Soras. Den lange ventetid forklares med, at der over en årrække har været en markant stigning i antallet af borgere med autisme, som vurderes at have behov for bostøtte.
”I svaret beskrives, at problemstillingen har været kendt i flere år, og at ’noget’ er iværksat. Men der er ingen stillingtagen til tilstrækkeligheden af dette ’noget’,” siger Viggo Jonasen.
På to andre områder ser det bedre ud, fremgår det af svaret. Indenfor bostøtteafdelingen Mestring i Job, Udsatte og Socialpsykiatri venter 31 aarhusianere på at få igangsat bostøtte, og her er ventetiden i gennemsnit to måneder. Mht. bostøtte for aarhusianere med erhvervet hjerneskade er der ingen ventetid.
Viggo Jonasen er ikke tilfreds med svaret fra forvaltningen, så han har stillet et nyt spørgsmål.
”Besvarelsen indeholder gennemsnitstal – ikke svar på ’hvor mange og hvor længe’. Det vil jeg gerne have oplyst. Desuden ønskes oplyst, hvornår kapaciteten er øget og ventetiden vil være nedbragt til et acceptabelt niveau,” siger han.
Retssikkerhed er ikke blot, at man får den hjælp, man har behov for og krav på fra kommunen. Det er også, at hjælpen ydes, når der er brug for den, og ikke en ankesags tid senere, hvor problemet måske er blevet kronisk.
