Åbenhed om partistøtte – også i Aarhus

Reglerne for åbenhed om partistøtte er langt fra optimale. Heller ikke lokalt. Regler for partistøtte betyder, at partierne skal offentliggøre alle navnene på bidragsydere, som donerer mere end 20.000 kr. Desværre er det ikke et krav, at dSamtidig har Jyllandsposten for afsløret, at de sparsomme regler ikke engang gælder for lokale partiforeninger og byrådskandidater. Flere kommuner hemmeligholder derfor overfor befolkningen, hvilke pengeinteresser der er på spil i lokalpolitikken.er også er åbenhed om selve beløbet, og smuthuller i loven gør, at højrefløjen alligevel kan skjule, hvem der støtter dem

 ved at oprette hemmelige pengeklubber.

Derfor går Enhedslisten Århus nu forrest, og lægger navne og beløb på alle bidrag over 5.000 kr. åbent frem.

Peter Hegner Bonfils, spidskandidat 3 for Enhedslisten til byrådsvalget, siger:
Åbenhed er en forudsætning for demokrati. Og det gælder især, når pengeinteresser kan have indflydelse på de politiske beslutninger. Det er kun fair at vælgerne ved, hvem der betaler til partierne – og dermed om der gives noget retur for støtten.

Vi har nu besluttet at gå forrest med åbenheden, og derfor har vi åbent lagt finansieringen af vores valgkamp frem. Og vi opfordrer til- og forventer, at de andre partier gør det samme – medmindre de altså har noget at skjule for vælgerne?

Yderligere information og kommentarer kan fås hos Peter Hegner Bonfils på tlf. 2713 5157  

Baggrund:
90 millioner. Så mange kroner blev der kanaliseret fra danske erhvervsinteresser til partierne på højrefløjen op til sidste folketingsvalg.

Ifølge reglerne om partistøtte skal partierne offentliggøre navnene på deres donorer, som giver mere end 20.000 kr., i partiregnskaberne, så danskerne kan se hvem, der betaler for partiernes valgkampe.

Men partier som Venstre og de Konservative skjuler identiteten på deres donorer ved at omgå reglerne om partistøtte. Ved at oprette pengeklubber som f.eks. den Liberale Erhvervsklub eller C-business kan de økonomiske donorer anonymt overføre millioner til de politiske partier, uden at det kommer til offentlighedens kendskab.

At det er muligt skyldes at de danske regler for partistøtte er alt for nemme at omgå, hvilket også er blevet kritiseret af internationale organisationer der beskæftiger sig med korruption og gennemsigtighed.

Samtidig er gennemsigtigheden langt fra tilstrækkelig, fordi det ikke er muligt at se, hvor stort et beløb, det drejer sig om. Der kan være tale om 20.0001 kr. eller 15 mio., og det er jo væsentligt.

Indenrigsministeriet har fastslået, at reglerne desuden ikke gælder lokalt for de enkelte kommuner, og derfor har flere kommuner besluttet, at det ikke skal være offentligt tilgængeligt eller omfattet af aktindsigt.

Regeringen har meddelt, at de vil ændre reglerne for partistøtte, men det er endnu ikke klart, hvordan.
Enhedslisten kører i øjeblikket kampagne for øget åbenhed om partistøtte. Inden for Christiansborgs mure arbejder Enhedslisten for at få ændret reglerne for partistøtte, så alle donationer over 5.000 kr. – også til lokale partiafdelinger eller i form af andet end penge – skal fremgå af partiernes regnskaber med beløb og donors navn. Vi vil også have præciseret, at pengeklubberne skal offentliggøre deres medlemmer, så ingen donorer kan gemme sig bag dem. Indtil Folketinget tager initiativ til at skabe åbenhed ved lov, opfordrer vi partierne til frivilligt at fortælle, hvor deres penge kommer fra, uanset beløbenes størrelse.
Man kan se mere på www.pengeklubberne.dk, hvor bl.a. Enhedslistens egne bidrag over 5.000 kr. er opgjort

Bilag Størrelse
Bilag om Økonomi og finansiering Ø KV13.pdf 32.9 kB