Tre par sko om måneden?

Hvis du er under 30 år, er kontanthjælpen så lav, at man kun kan købe tre par sko, hvis vi følger Venstres logik.

Det er egentlig ikke Lars Løkkes udtalelser om, at man knap kan få et par sko for 2000 kroner, der forarger mig. Det er, hvordan man kan have den opfattelse af penge og samtidig mene, at det er ok kun at give 6660 kroner om måneden til de mennesker, der mister deres arbejde.
Jeg går ud fra, det er sidste gang, vi hører Venstre brokke sig over, at kontanthjælpen er for høj.
Hvis du er under 30 år, er kontanthjælpen nemlig så lav, at man kun kan købe tre par sko, hvis vi følger Venstres logik.
Imens Venstre beslutter sig for, hvor meget penge egentlig er værd, så vil vi gøre vores for at skabe flere jobs i Aarhus.
Det løser ikke problemet med den efterhånden manglende økonomiske sikkerhed ved arbejdsløshed. Men det gør, at problemet rammer lidt færre, og at vi kommer lidt hurtigere ud af krisen.