Betaler du kommuneskat i Århus, investeres pengene i kul- og olieindustrien. På trods af gentagne løfter fra borgmester Jacob Bundsgaard om en CO2-neutral kommune, ønsker borgmesteren tilsyneladende ikke at investere bæredygtigt. Men kan vi borgere leve med, at vores skattekroner går til støtte af uansvarlige selskaber?
Debatindlæg til JP-Aarhus, 16.11.2016, Peter Hegner Bonfils, byrådsmedlem for Enhedslisten i Århus
For mindre end et år siden stillede jeg et forslag om, at Århus kommune skulle stoppe den øko-nomiske og moralske opbakning til de 200 selskaber, der besidder verdens største kul- og oliere-server. Dengang besluttede man, at borgmesterforvaltningen skulle undersøge sagen nærmere; en såkaldt magistratsbehandling.
På landsplan er der dog sket meget siden jeg stillede forslaget. Flere kommuner har overhalet Århus inden om og vist, at de tager afstand til den klimaskadelige industri. Det gælder bl.a. København, Odense og Fredericia kommune. Samtidig er flere danske banker begyndt at udbyde fossilfrie investeringspakker for at imødekomme den voksende efterspørgsel. Det drejer sig om blandt andre Danske Bank, Jyske Bank og Nordea. Dette nye udbud betyder, at Århus kommune uden økonomiske tab kan stoppe sin opbakning til selskaber som Shell og Exxon Mobile.
Strategien med at droppe investeringer i fossile selskaber er ikke udelukkende et dansk fænomen. Den er en del af en verdensomspændende og hurtigt voksende bevægelse. En bevægelse der henter støtte hos ledende frontfigurer som FN’s generalsekretær Ban Ki Moon og tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard.
Hvad er det, vi venter på i Århus?
Risikabelt at vente
Det er et godt spørgsmål, hvorfor borgmesteren tøver netop nu. Over hele verden vælger betyd-ningsfulde investorer i stigende grad at frasælge investeringer i fossil-industrien. Det gælder Den Norske Oliefond, Rockefeller Brødrenes Fond, det britiske mediehus the Guardian og 610 andre institutioner. Årsagen til boycotten skal bl.a. findes i frygten for at tabe penge på investeringerne.
Den videnskabelige konsensus om, at menneskeskabt CO2 har en væsentlig negativ indflydelse på verdens klima kan i dag sammenlignes med enigheden om, at det er usundt for folk at ryge. For højtstående politikere betyder dette, at klimaproblematikken skal tages dybt seriøst. For investo-rer betyder det, at investeringer i fossilindustrien er forbundet med betydelige risici på lang sigt, fordi udvinding af kul, olie- og gasreserver nødvendigvis må droppes. Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, omtaler da også fossilindustrien som “en industri, der ligger og venter på, at der ikke er brug for den længere”.
Hertil er et etisk aspekt heller ikke uvæsentligt. De fossile selskaber bidrager massivt til den globa-le opvarmning, som begynder at give store udfordringer både på den anden side af kloden og her hjemme i de danske kommuner. Af samme årsag sidestiller flere bankers investeringsafdelinger i dag fossile aktier med våben, tobak og alkohol.
Århus kan gøre en forskel
Det har stor betydning, hvis en kommune som Århus vælger at afvikle investeringer i fossilindu-strien, da Århus er en kommune andre kigger til for inspiration. Flere investorer vil følge Århus eksempel, og på sigt betyder det, at fossile selskaber får svært ved at rejse kapital til deres kul- og olieprojekter. Samtidig hæmmes deres evne til politisk lobbyisme. Det skyldes, at selskaberne ikke kun mister økonomisk, men også moralsk kapital.
Kære Jacob Bundsgaard: Stop med at bruge mine og andres skattekroner på en industri, der er økonomisk risikabel og moralsk forkastelig. Tænk i stedet på kommende generationer af danskere og tag ansvar for vores fælles fremtid.
