Det er dyrt at have folk gående arbejdsløse. Staten går glip af skatteindtægter og får samtidig udgifter til overførselsindkomster. Faktisk koster det kun minimalt mere at ansætte en pædagogisk assistent eller en SOSU-assistent, end det koster at have den samme person gående på arbejdsløshedsunderstøttelse. Men selvom kommunerne skriger efter både arbejdspladser og flere hænder til velfærd, vil staten ikke betale pengene til nyansættelser. Det til trods for, at staten sparer rigtig mange penge på, at folk kommer i arbejde.
Der er skåret rigtig mange stillinger i kommunen de sidste par år. De ansatte der er tilbage løber stærkere og stærkere, mens andre går ledige derhjemme. Vores forslag er at slå to fluer med et smæk ved at sikre bedre velfærd for borgerne og løfte folk ud af arbejdsløshedskøen.
Problemet er den rigide kassetænkning mellem stat og kommune. Kommunerne og staten skubber regningen rundt imellem sig. Vi foreslår at man dropper kassetænkningen ved at staten kompenserer kommunerne for sine sparede udgift til dagpenge når en arbejdsløs ansættes i kommunen.
Hvis vi tænker den offentlige økonomi som en helhed er det billigt at få folk i job, så de kan arbejde for deres penge i stedet for at gå ledige. Vi bør se på de offentlige finanser samlet. Pengene kommer trods fra det samme sted, nemlig skatteyderne.
