Fremtidens grønne vækst plantes på torvet

MILJØ: Fredag eftermiddag gik Enhedslistens aktivister på gaden i Aarhus sammen med spidskandidat Per Clausen og en masse jord og frø. Budskabet var at folk selv skulle være med til at plante en Rød-Grøn fremtid og en ny regering. Og det var et budskab som folk kunne forstå og tog pænt imod.

Enhedslistens aktivister ville gerne gøre det klart, at Enhedslisten vil kæmpe for grønne jobs og co2-reduktion i en ny rød regering. Det er konkret politik der investerer i fremtiden. Enhedslistens politik er klar; når det gælder klimaet forsvinder problemet ikke af at de andre politikere ikke snakker om det, og konsekvenserne vokser dag for dag.

Aktivisterne har flere ting i fokus med denne happening, nemlig at der blandt andet er råd til velfærd med Enhedslistens bud, men også en grøn fremtid for Danmark. I kriser tider er dette en fremragende kombination, som vil sætte gang i væksten og forskning på klimavenlige løsninger.

Enhedslisten Aarhus fortsætter med denne slags aktioner, for at sikre et stærkt Enhedslisten i en fremtidig rød regering med fokus på klima og grøn jobskabelse. Samt at trække en S-SF regering til venstre. 


Foto: Per Clausen til aktionen på “så en grøn fremtid” Foto: Martin Odgaard