Valget er i gang – vær med til at vælte regeringen!

VALGKAMP: Straks da Lars Løkke trykkede på valgknappen, var Enhedslisten Århus på gaden for at få en ny regering og en ny politik. Vi kæmper hver dag en kamp mod de store rige partier, og vi vinder, fordi vi har de mest aktive og kreative medlemmer! Og du kan være med til at sikre, at Enhedslisten får flest mulige kandidater fra Århus i Folketinget.

Kom forbi i Enhedslisten Århus lokaler Mindegade 10, hvor der er åbent fra kl. 10 til sen aften hver dag. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bedst kan bidrage.

En af de seneste meningsmålinger viser 11 mandater til Enhedslisten, og det er meget interessant for os her i Århus. Det betyder sandsynligvis, at både Per Clausen og Søren Egge kommer ind. Vi skal selvfølgelig sikre, at begge Århus-kandidater kommer ind og gerne flere!

Så vi har brug for dig – selvom det kun kan blive til et par timer i løbet af valgkampen – Så gør det en forskel. Vi håber du har et par timer og glæder os til at møde dig


På billedet ses folketingskandidat nr. 2 i Århus, Søren Egge Rasmussen, der straks efter valgets udskrivelse var ude med valgplakater.

Den omtalte meningsmåling findes omtalt her: http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/08/30/074136.htm