Enhedslisten vil give de kommuner, som sætter turbo på den grønne omstilling, en stor grøn gulerod. Med en grøn kommunalpagt foreslår vi at give kommunerne mulighed for at blive grønne frikommuner. Vi vil ikke acceptere, at rigide statslige regler hæmmer kommunernes handlerum. I stedet vil vi motivere flere af landets 98 kommuner til at sætte turbo under klimahandlingen og den grønne omstilling.
Det vil vi selvfølgelig også have i Århus.
”Transportområdet står for halvdelen af kommunens C02-udledning og med den nuværende klimaplan vil forureningen fra transporten, kun blive reduceret med en tredjedel. Og det er ikke nok. Her har vi en klar vision for Århus. Vi skal have en midtby fri for biler og den kollektive trafik sammen med cykler, i videst mulig omfang, skal erstatte biltrafikken,” sagde Laura Bryhl i dag til lanceringen af Klimapagten.
Vi vil sikre, at kommuner, som har høje grønne ambitioner, får mere frihed til at handle. Til gengæld skal kommunerne skrue op for de grønne ambitioner. De kommuner, som vil Ieve op til en målsætning om, at CO2-udIedningerne fra kommunen skal nedbringes med 100 %1 i 2030, opnå status af grøn frikommune, hvilke giver fordele i form af flere redskaber til at gøre kommunen grønnere og mere klimavenlig. En byttehandel, som kommer både kommuner og klimaet til gode — og skaber god balance mellem de nationale klimamål og kommunerne.
Pagten giver den pågældende kommune mulighed for:
1. Fremme flere klimaprojekter:
– Fritagelse af service- og anlægsloft for klimaprojekter
2. Foretage flere grønne indkøb:
– Etablering af et rådgivernetværk for grønne indkøb
– Målsætning om mere økologi i de offentlige køkkener
– Sikre giftfri institutioner
3. Komme nærmere fossilfrihed:
– Flere grønne nul-emissionszoner og skærpede miljøzoner
– Mulighed for krav til bæredygtigt byggeri i lokalplaner
– Adgang til offentlige ladestandere
– Bedre muligheder for at fremme mere fjernarbejde
– Frihed til at sænke hastigheden på vejene
– Mere grøn offentlig transport
– Sikre kommunens egne køretøjer er nulemmission
– Skovrejsning
”Ved at fritage os fra anlægsloftet, vil vi kunne etablere mange cykelstier flere steder i Århus, så det bliver nemmere at komme op på cyklen frem for at tage bilen,” forklarer Laura Bryhl.
Sådan løftes pagten i praksis:
Enhedslisten fremsætter de relevante lovændringer som beslutningsforslag evt. i et samlet forslag om etableringen af grønne frikommuner.
Kommunerne ansøger om at blive frikommuner med deres klimamål og underbyggende planer. De skal årligt afrapportere deres indsats for at nå målet til KL i et overskueligt format.
Klimamålet omfatter en målsætning for kommunen som virksomhed.
Kommunerne får adgang til de muligheder, der ligger i den grønne pagt, når de påtager sig målsætningen i forslaget. Dette mål skal inden for det første år beskrives i en handleplan, som sandsynliggør, at kommunen vil nå målsætningen. Der skal i planen beskrives årlige tiltag som skal dokumenteres for at beholde de særlige, positive vilkår. I de tilfælde, hvor tiltagene fraviges, skal der i stedet redegøres for tiltag som kan træde i stedet for.
Den grønne pagt indeholder:
1. Fritagelse af service- og anlægsloft for klimainvesteringer
Kommunernes klimaindsats skal ikke holdes tilbage af service- og anlægsloftet. Derfor bliver de grønne kommuners investeringer i klimatiltag, både i forhold til energirenoveringer, cykelstier, vedvarende energi og anlæg til klimasikring fritaget fra loftet. Samtidigt oprettes en låneadgang til grønne investeringer for de kommuner, som ikke har mulighed for at finansiere investeringerne ved kassetræk.
Klimainitiativerne skal administrativt undtages budgetlovens restriktioner på lige fod med den måde corona-initiativerne er blevet det.
2. Flere grønne indkøb
Den offentlige sektor og dets indkøb skal bruges som motor i den grønne omstilling. Den offentlige
sektor køber hvert år ind for 310 milliarder kr., og højere grønne standarder og miljøkrav kan
afgørende skubbe til den nødvendige grønne omstilling.
Enhedslisten ønsker, at den offentlige sektor skal gå forrest og vælge produkter, der i højere grad
er klimavenlige. Allerede nu er der muligheder i EU-lovgivningen for at stille store miljømæssige
krav i forbindelse med offentlige udbud, som Danmark desværre ikke har valgt at bruge. Der mangler
i det hele taget et større fokus og klare målsætninger for, hvordan vi vil bruge den offentlige
sektor til at drive den grønne omstilling frem.
Det samlede udslip fra offentlige indkøb er opgjort til 20 mio. tons CO2e (CO2- ækvivalenter)
årligt gennem hele produktkæden. Enhedslisten mener, at der skal være en samlet målsætning for, at dette skal reduceres med 100 % inden 2050.
For at nå den målsætning vil Enhedslisten:
– Etablere et rådgivernetværk for grønne indkøb
Netværket skal sikre en fremdrift i forhold til målsætninger og overvåge resultater. Netværket skal indsamle og sprede de gode erfaringer og fungere som videnscenter for grønne indkøb.
– Have mere økologi i de offentlige køkkener
Hvis kommunerne stiller krav om 90 % økologi i deres offentlige køkkener, skal den eventuelle øgede udgift fritages fra serviceloftet. Som udgangspunkt forventes det ikke, at kommunerne kommer til at have særlige ekstraudgifter. Erfaringer fra København viser, at omkostningerne til den offentlige mad ved denne målsætning ikke er steget. Har kommunerne ekstra omkostninger i forbindelse med omlægningen, skal det være muligt at søge en pulje til at dække hele eller dele af udgiften. Det kan eksempelvis være udgifter til efteruddannelse af personale.
– Sikre giftfri institutioner
Ved en målsætning om at alle indkøb i kommunerne på sigt skal være giftfri, skal den eventuelle øgede udgift fritages fra serviceloftet. Det er godt for miljøet og godt for de mennesker, der arbejder i institutionerne, og for de barn, ældre og syge, der er i kontakt med produkter, der normalt indeholder giftstoffer. Eventuelle ekstra omkostninger i forbindelse med omlægningen skal kunne finansieres ved hjælp af en pulje. Dette gælder både reelle ekstraudgifter og uddannelse af personale.
3. Fossilfrie kommuner:
Klimapagten vil give kommunerne frihed til for eksempel at:
– Indføre flere nul-emissionszoner og skærpede miljøzoner
Kommunerne skal have ret til at indføre nulemissionszoner i det omfang og med den afgrænsning, som det lokale byråd finder rimeligt. Det samme gælder i forhold til en skærpelse af miljøzoner og omfanget af disse.
– Stille krav til bæredygtigt byggeri i lokalplaner
Fremtidens bygninger og boliger er bæredygtige. Derfor skal kommunerne kunne stille krav gennem lokalplanlægningen til bæredygtigheden af byggeri, herunder at kunne stille krav til
konstruktionsmateriale — eksempelvis mere træ.
– Sikre adgang til offentlige ladestandere
Kommuner skal have frihed til at lade borgere benytte ladestandere, der nu alene er forbeholdt
kommunernes elbiler. Desuden skal kommunerne have mulighed for medbestemmelse af placering af ladestandere finansieret af offentlige puljer.
– Styrke mulighederne for at fremme mere fjernarbejde
For at mindske transporten på vejene skal kommunerne have mulighed for gratis eller meget billigt
at udleje kontorlokaler lokalt med henblik på at skabe lokale kontorfællesskaber, således at der i højere grad kan gives mulighed for fjernarbejde. Dette vil have en positiv effekt på, hvor meget der bliver kørt på vejene.
– Vedtage lavere hastighed på vejene
Lavere hastighed kan reducere trafikstøj, antallet af trafikdrab og luftforurening. Alle kommunerne
skal have ret til at sænke hastigheden på enkeltveje eller i større områder, med mindre der er trafiksikkerhedsmæssige argumenter imod det. Hastighedssænkninger vil typisk have en gavnlig effekt i forhold til trafiksikkerhed og støjpåvirkninger.
– Styrke den grønne offentlige transport
Der skal afsættes en dårlig pulje på 200 mio. kr. frem til 2025 til, at kommunerne kan få dækket meromkostningerne ved at skifte til et krav om nulemissionskarertajer i udbuddet af den offentlige transport.
– Skovrejsning
Private har mulighed for at finansiere skovrejsning gennem puljen på 613 millioner kroner i aftalen
om grøn omstilling af dansk landbrug. Med frisættelsen fra anlægsloftet og adgang til lånepuljer
sikres kommunerne yderligere muligheder for skovrejsning. Vi ser samtidigt gerne, at skovrejsningen sker lokalt, så det også bidrager til sikring af drikkevandsresursen.
Sådan løftes pagten i praksis:
Enhedslisten fremsætter de relevante lovændringer som beslutningsforslag evt. i et samlet forslag om etableringen af grønne frikommuner.
Kommunerne ansøger om at blive frikommuner med deres klimamål og underbyggende planer. De skal årligt afrapportere deres indsats for at nå målet til KL i et overskueligt format.
Klimamålet omfatter en målsætning for kommunen som virksomhed.
Kommunerne får adgang til de muligheder, der ligger i den grønne pagt, når de påtager sig målsætningen i forslaget. Dette mål skal inden for det første år beskrives i en handleplan, som sandsynliggør, at kommunen vil nå målsætningen. Der skal i planen beskrives årlige tiltag som skal dokumenteres for at beholde de særlige, positive vilkår. I de tilfælde, hvor tiltagene fraviges, skal der i stedet redegøres for tiltag som kan træde i stedet for.
Læs hele forslaget her: Grøn Pagt Skal Sætte Kommuner Fri
