EL: S, V og K skal melde ud om Læssøegade

Pressemeddelelse: Enhedslisten i Århus kræver, at S, V og K giver en klar udmelding om Læssøegades Skoles fremtid inden valget. Enhedslistens folketingsgruppe besøger fredag og lørdag Århus for at støtte op om den lokale valgkamp.

Fredag eftermiddag besøgte spidskandidat Jette Jensen sammen med Johanne Schmidt-Nielsen Læssøegades Skole, der trues af lukning som led i finansiering af en stor midtby skole. Socialdemokraterne, Venstre og de Konservative har hidtil ikke villet melde ud, om de vil lukke skolen eller ej. Enhedslisten i Århus kræver nu, at partierne melder ud forud for valget d. 17. 

Jette Jensen udtaler:
– Borgermesterkandidaterne Nicolai Vammen og Gert Bjerregaard skylder vælgerne at komme med en udmelding inden valget

– Borgerne har krav på at vide, hvad de går ind til med en beslutning, som har så stor betydning for både eleverne, forældrene og de ansatte.

– Lukningen er en meget dårlig ide. Læssøegades Skole er velfungerende og gør et stort arbejde med integrationen af både indvandrere og børn fra specialklasser.

Johanne Schmidt-Nielsen udtaler:
– I Folketinget arbejder Enhedslisten for at give bedre økonomiske rammer til kommunerne. Det er netop, de stramme tøjler regeringen har lagt for kommunerne, som er skyld i, at denne slags sker.

For yderligere kommentarer:

Jette Jensen: 26 13 42 53
Johanne Schmidt-Nielsen: 33 37 50 02