Hvor få containere skal Marselistunnelen betjene?

Pressemeddelse: Enhedslisten ønsker oplysning om, hvor stort behovet egentlig er for Marselistunnelen, og stiller derfor en forespørgsel til Rådmanden for mag.afd. Teknik og Miljø om trafikmængden til og fra Århus Havn. I den forbindelse udtaler byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard: “Trafikmængden til og fra Århus havn er stærkt faldende, og en af havnens største eksportvare, nemlig svin, slagtes længere og længere væk fra Århus havn. Man kan derfor frygte, at Århus som udskibnings havn bliver mere uaktuelt for dansk erhvervsliv. Derfor kan det synes en kende uklogt at satse flere mia. kr. på infrastruktur, der hvor trafik mængden er dalende og i stedet for at prioritere velfærd og kollektivtrafik.”
Som afslutning spørger Keld Hvalsø: “Hvor meget er flertallet i byrådet villig til at betale pr. kg gods?”

For yderlige kommentar: 2824 5824

Forespørgslen:
Rådmanden for mag.afd. Teknik og Miljø bedes oplyse landværts trafik til og fra Århus Havn i de enkelte måneder de seneste to år, herunder særligt antal containere, fordelte på lastbil og tog.

Motivering: Det er interessant at få belyst, hvor få containere en ca. 2 mia. kr. dyr tunnel skal betjene.