Beboere på bosteder har seks gange højere risiko for at blive udsat for overgreb end resten af befolkningen. Dette konkluderes i en rapport udarbejdet af VIVE og Institut for Menneskerettigheder fra efteråret, der bør få alle alarmklokker til at ringe.
Debatindlæg, 22.3.2021, Keld Hvalsø, byrådsmedlem på orlov for Enhedslisten Aarhus, og Laura Bryhl, kandidat til Aarhus Byråd for Enhedslisten i Aarhus
Mennesker med kognitive og psykiske handicap er stærkt overrepræsenteret i statistikker som ofre for seksualiserede overgreb og andre former for vold. Hvis vi afgrænser problematikken til at omfatte voldtægt alene, så er risikoen syv gange så høj for mennesker med kognitive handikap som for mennesker uden. Når man hertil lægger, at disse grupper har langt vanskeligere ved at rejse bevisbyrden og ofte mangler støtte til at forstå og navigere i retssystemet, så har vi også en retssikkerhedsmæssig udfordring.
Det er et meget alvorligt samfundsproblem, vi også skal tage os af i Aarhus Kommune.
Vi må spørge os selv: Hvorfor er beboere på bosteder særligt udsatte, når det kommer til overgreb, og hvordan kan vi komme det til livs?
Vi burde for længst være nået til erkendelsen af, at overgreb ikke er isolerede enkeltproblemer, men i stedet et strukturelt samfundsproblem, der blandt andet handler om magtrelationer og rettigheder. Overgrebene finder ofte sted i de dele af vores samfund, hvor magtrelationerne er ulige, og derfor er det også afgørende, at vi er særligt opmærksomme på disse områder.
Vi står med en gruppe, der under nuværende forhold er ekstra udsatte. Derfor skal området tilpasses på en måde, så menneskers rettigheder tages alvorligt og varetages på bedst mulig vis.
I Enhedslisten mener vi, at alle alarmklokker bør ringe, og derfor peger vi på, at der skal tilføres ekstra ressource til området i form af faglært arbejdskraft. Uddannelsesniveauet skal hæves, og der skal ansættes nok personale til, at mennesker med handicap kan få den støtte, der er behov for.
Der skal være forståelse for de mangeartede udfordringer, som mennesker med forskellige typer handikap har, og hjælpen skal tilpasses individuelt. Indsatsen skal løftes både i omfang og i kvalitet.
