DA var for nylig ude med en sammenligning af dansk og svensk kontanthjælp. Flere eksperter har påtalt betydelige fejl ved rapporten, men uden at gå ind i hele den debat, vil jeg gerne spørge: giver det overhovedet mening? Giver det mening at sammenligne kontanthjælpssatser i to forskellige lande, mens vi har massiv arbejdsløshed? Nej! Lige meget om kontanthjælpen så var ti gange lavere i danmark, ville det ikke løse den store mangel på jobs.
Det sidste fuldtidsjob jeg søgte, var der mere end 300 ansøgere til. Til 1 stilling. De mange ansøgninger fik ikke stedet til at ansætte flere. Det havde det heller ikke gjort, hvis ansøgerne havde været sultne eller havde gået i slidt tøj.
Det er en politisk prioritering, hvor meget folk skal have i understøttelse. Men det er et faktum, at det ikke løser vores nuværende problem med for få arbejdspladser. Lavere kontanthjælp sikrer ikke flere jobs – det sikrer kun fattigere danskere.
Maria Sloth,
Enhedslisten Århus