S, SF, KF, RV og DD har indgået en ny “aftale om udsatte boligområder” – den byder på pisk, men glemmer gulerodden.
Det overordnede billede af aftalen, er en reklame for borgmesterens og forligspartiernes vilje til at være
barsk over for mennesker, der begår kriminalitet, er fattige, bor alment og som er af anden etnisk oprindelse
end dansk. Den opfattelse bliver kun forstærket af at man, trods aftalens titel, i særdeleshed fremhæver tiltag
mod beboere og boliger i Herredsvang: Et stort alment boligområde hvor mange borgere er registreret som
værende med “ikke-vestlig” baggrund.
Boligområdet er ikke på regeringens liste over “udsatte boligområder” eller på andre statslige lister, så
hvorfor ellers vælge dette område til særligt at slå med jernnæven?
Aftalen har en bekendelse til demokratiske værdier, men er indgået hen over hovedet på beboerne i de
”udsatte boligområder”. Hverken borgmesteren eller forligspartierne har inddraget afdelingsbestyrelserne i
de berørte boligforeninger, som man laver aftale om. Den manglende inddragelse viser en mangel på
menneskelig respekt, en foragt for de almene beboeres opbyggede demokratistrukturer og for det
bæredygtige, mangfoldige lokalsamfund skabt og praktiseret af beboerne i de almene boligområder.
Aftalen handler ikke om at mindske fattigdom eller kriminalitet. Kun at fordømme, piske og fordrive
menneskene, der bærer på fattigdommen og udøver kriminelle handlinger. Aftalen er sociologisk fantasiløs
– den ser bort fra, at de såkaldt kriminelle dynastier faktisk har købekraft. Teksten viser ikke vej til en
anderledes og lige så velstående livsform. Den satser blot på, at kriminaliteten forsvinder, hvis man slår hårdt
nok ned på den og smider tilfældige beboere ud af deres hjem til fordel for mere velstående borgere.
Men pisk virker ikke uden gulerod.
En af de få gulerødder i aftalen, er et “styrket fokus på kultur og idræt i udsatte boligområder”. Man kan dog
undre sig over hvordan denne vision stemmer overens med forrige års forsøg på at tvangslukke Hasle
Bibliotek, som jo er beliggende i Herredsvang og fungerer som et socialt samlepunkt og arnested for
demokrati, kultur og social mobilitet. Vil forligspartierne have mere eller vil de have mindre eller vil de en
anden kultur og et andet demokrati?
Ligeledes går aftalen stik imod Socialdemokratiets valgløfte om flere billige boliger. Valgløftet indfries ikke
ved systematisk at fjerne almene boliger til fordel for ejerboliger. Man fortæller et til vælgerne, men når det
kommer til handling, gør man det stik modsatte.
Aftalen er også økonomisk uansvarlig. Flere dele af de få sociale tiltag er ufinansieret. Tiltagene henvises til
budgetforhandlingerne, hvor man jo ikke ved, om der er et økonomisk råderum at forhandle i. Det kan
betyde, at skal de sociale o.a. indsatser realiseres, skal der skæres ned andre steder.
Der er enkelte fornuftige tiltag i aftalen, sundhedsindsats, en vis mindre merbetaling til skoler, der hjælper
integrationsindsatsen og intentioner om at ophæve den skadelige busning af tosprogede børn til skoler langt
fra hjemmet. Men aftalens væsentligste egenskab er at være et udstillingsvindue for partierne: En udstilling
af vilje til at være barsk over for fattige, ”kriminelle familier” og overfor “ikke-vestlige”. Der skyes ingen
midler: Kontrol, overvågning, kollektiv afstraffelse, brud på retssikkerhed (GDPR), ophævelse af lejemål.
Vi forventer, at aftalen har lige så ringe effekt over for fattigdom, sociale problemer og kriminalitet, som de
tidligere aftaler.
Vi forventer reaktioner fra oprørte alment boende borgere.En sociologisk fantasiløs aftale
