Jeg har spurgt i kommunen, som svarer, at det duer til at spare kommune og stat for udgift til førtidspensioner.
Svarene tyder på, at ressourceforløbene fastholder mennesker på lavere ydelser i lang tid, hvor de ville være bedre stillet med økonomi og trivsel ved at få bevilget en førtidspension. Ingen får forbedret sit helbred eller sin erhvervsevne ved at være langvarigt på kontanthjælpsydelser
Se kommunens svar her.
149.000 kr. oplyser kommunen, at et ressourceforløb koster kommunen om året. Til en førtidspension er kommunens udgift 185.000 kr. om året.
Kommunen har altså en økonomisk interesse i at fastholde mennesker i endeløse virksomhedspraktikker og på lave ydelser.
Ressourceforløb, blev indført i 2013 som et middel til at udvikle ressourcerne hos mennesker under 40 år med nedsat erhvervsevne. Målet var, at de skulle blive selvforsørgende og udgiften til førtidspension derved spares.
Men nu ses det at ressourceforløb særligt anvendes til at udskyde førtidspensionering, derved til at bedre kommunens ressourcer og nogle gange til nedbrydning af personens ressourcer.
1414 mennesker har været igennem et såkaldt ressourceforløb i Århus Kommune siden 2013. Kun 20% af disse er blevet selvforsørgende. 60% svarende til 849 personer er bevilget førtidspension efter ressourceforløbet.
Kommunen har ingen viden om de 1414 personer, der har været igennem forløbene, om de har fået det bedre eller dårligere af forløbet og om de har ændringsforslag. Kort og godt foretages der ingen evaluering med borgerne.
Det passer altså meget dårligt med Århus kompasset borgerinddragelse.
Se TV2 Østjyllands indslag med fokus på emnet her
/Solveig Munk
