Kommunalgruppe

Kommunalgruppen er baggrundsgruppe for Enhedslistens medlemmer i Aarhus Byråd. Gruppen hører under Enhedslisten i Aarhus Kommune, som er for alle medlemmer i kommunen og bl.a. fastlægger vore lokale kommunalpolitik.

Kommunalgruppen mødes hver anden tirsdag, dagen før hvert byrådsmøde, kl. 16.30 i lokale 377 på Aarhus Rådhus. Møderne annonceres i kalenderen på Enhedslisten Århus’ hjemmeside.

Kontaktperson er byrådsgruppens sekretær Ole Jessen: ojglobal@gmail.com

Kommunalgruppen er en bredt sammensat gruppe både fagligt, aldersmæssigt, erfaringsmæssigt og kønsmæssigt. Gruppens formål er at samle de kræfter i Enhedslistens afdelinger i Aarhus, der interesserer sig for kommunalpolitik og har interesse i at få indflydelse på Enhedslistens politik i Aarhus Byråd.

Forud for hvert byrådsmøde er der mulighed for i Kommunalgruppens mail-forum at skrive om holdninger og komme med facts og ekstra oplysninger vedrørende punkter på byrådsdagsordenen. Diskussioner og beslutninger om punkter på dagsordenen tages på tirsdags-møderne.

Referat fra Kommunalgruppens tirsdagsmøder, med kort opsummering af diskussioner og beslutninger om punkter på byrådsdagsordenen, sendes til Kommunalgruppens medlemmer.

Der er mulighed for, at medlemmer med særlig viden og interesse for enkelte politikområder kan gå sammen i en baggrundsgruppe til ekstra støtte for byrådsmedlemmerne.

Som medlem af Kommunalgruppen binder man sig ikke til et bestemt aktivitetsniveau. Styrken i at have en bredt sammensat gruppe er, at der dermed ofte vil være nogle med særlig viden om enkelte områder, som byrådsmedlemmerne og gruppen kan trække på.

Juli 2017