Folkets Klimamarch Århus

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 25. maj 2019
13:00 - 16:00

Lokation
Mølleparken i Århus

Kategori Ingen Kategori


‘Folkets Klimamarch Århus’ inviterer til demonstration for at sætte klimaet øverst på dagsordenen til valgene:

GØR VALGET TIL ET KLIMAVALG – VI MARCHERER UNDER VALGKAMPEN

Folketingsvalget 2019 står for døren. Derfor vil Folkets Klimamarch Århus igen gå i gaderne. Det gør vi den 25/5 – dagen før EP-valget og to uger inden folketingsvalget.

Program:
13.00: Musik, velkomst og taler
14.30: March gennem byens gader
15.30: Musik og afslutning i Mølleparken

Vi har arrangeret et brag af en fest med god musik og spændende talere. Mød op og vær med til at vise politikerne, at vi har brug for en ambitiøs klimapolitik, der sætter mennesker og miljø forrest. Hælp os med at sprede budskabet – vi vil have handling nu!

DERFOR BEDER VI ALLE OM AT GÅ:
Klimakrisen er over os—og vi har travlt. Derfor skal klima være det vigtigste emne under den kommende valgkamp.

– For en grøn omstilling, som starter umiddelbart efter valget, og som sikrer at det danske klimaaftryk halveres i 2030 og går i nul i 2040
– For en grøn omstilling, som bygger på social retfærdighed og medmenneskelighed
– For et Danmark, som sætter mennesker og miljø før økonomisk vækst
– For et Danmark, der viser vejen globalt ved at blive et miljømæssigt bæredygtigt og socialt retfærdigt samfund
– For et Danmark, som internationalt kæmper for at give en større stemme og støtte til de nationer, grupper og individer der er mest sårbare over for klimaforandringerne

Vi samles for at viser opbakning til alle politikere, der tør tage de modige beslutninger, der skal til for at afværge klimakrisen. For hver dag uden handling bliver problemet sværere at løse, og derfor vil vi inden valget samles om at give et klart klimamandat til vore politikere – uanset hvilket parti de måtte tilhøre.

Vi ønsker at skabe en inkluderende og mangfoldig begivenhed, som kan samle folk på tværs af alder, baggrund, partitilhørsforhold, osv. Vi vil løbende informere om marchen på denne side.
Der kan ses yderligere info på Folkets Klimamarch København og hjemmesiden www.klimamarchkbh.com.

Folkets Klimamarch arrangeres igen i år af et netværk af borgere med forskellig baggrund og erfaring med græsrodsarbejde og mobilisering. Marchen støttes af en voksende gruppe af organisationer som alle arbejder for ansvarlig klimapolitik og social retfærdighed.

Tilmeld dig også begivenheden på Facebook.