Budgetforslag: Børn og unge
1. KORTERE SKOLEDAGE MED TO LÆRERE OG EN GOD SFO
Vi foreslår: Flere ressourcer til SFO og indskolingen, så der er reel mulighed for at konvertere alle understøttende undervisningslektioner til tolærer-timer uden, at det skal gå ud over SFO’ens fritidspædagogik.
I Coronaskolen erfarede lærere, pædagoger og forældre, at der var en stor gevinst ved kortere skoledage og muligheden for at være to lærere og dele klasserne i mindre hold. Dette, mener vi i Enhedslisten, skal styrkes endnu mere og være en reel mulighed:
I kølvandet på en lang periode med corona-restriktioner og skolelukninger har skolerne
nemlig fået en række udvidede frihedsgrader, som de kan bruge til at hæve fagligheden og trivslen. Blandt andet kan skolerne forkorte skoledagen – så længe kommunerne sikrer sig, at eleverne kan komme i SFO eller fritidstilbud i de timer, hvor skoledagen afkortes.
Det vil ikke være acceptabelt, hvis en omlægning af undervisningen betyder, at der sker en forringelse i SFO’erne, derfor er det vigtigt, at der både er råd til en god SFO og kortere skoledage.
2. STYRK KLASSELÆREREN
Læreres erfaring med elever med skolevægring er også, at de kan få skoleglæden tilbage ved intensivt og stærkt samarbejde mellem skole og hjem. Det der i gamle dage var en klasselæreropgave. Det er det stadig i dag, men der er ikke længere de samme ressourcer til det.
Dette budgetforslag er således et forsøg på at styrke klasselæreren ved, at der sættes
ressourcer af til, at der kan ansættes flere uddannede lærere, så klasselæreren igen kan få færre undervisningslektioner og dermed mere tid til sikre elevernes trivsel.
Dette vil også styrke spor 1 i Den sociale bæredygtighedsplan, hvor særligt
fraværsproblematikken nævnes: Fravær er oftest et symptom på en bagvedliggende udfordring hos barnet. De bagvedliggende årsager til fravær kan deles op i tre overordnede kategorier: individuelle, familiemæssige eller skolemæssige faktorer – og ofte optræder de tre faktorer samtidig. Der er i samarbejdet en opmærksomhed på særlige risikogrupper, herunder evt. ulighed.
Elevfravær påvirker elevernes faglige niveau og har vidtrækkende konsekvenser ud over folkeskolen. Herunder større risiko for frafald i ungdomsuddannelsen, færre oplevelser af mestring, stress, social isolation, spændinger og konflikter i familien. På længere sigt også en risiko for manglende uddannelse, problemer med at få arbejde, økonomiske problemer, angst og depression.
Ligesom de mister den læring, socialisering og tilhørsforhold, der sker i fællesskabet i skolen eller daginstitutionen.
Se kommunens Bæredygtighedsplan
3. SORGGRUPPER PÅ ALLE SKOLER
Vi foreslår, at der sættes midler af til at etablere sorggrupper på alle skoler.
Midler, der er målrette denne indsats med særligt fokus på efteruddannelse og dannelse af et fagligt lille team der er særligt gearede til at tage de samtaler og arbejde med sorg hos børnene og de unge.
Det er ikke en opmærksomhed og faglig viden, der ligger som en del af en travl hverdag.
Vi anerkender, at lærerne yder det bedste de formår, når der opstår et behov hos en elev, men derfra til at det er en fast forankret mulighed med særlig faglig viden der står klar til at tage over, er noget der vil gavne de mange børn og unge, der hvert år rammes i deres familier, af problematikker som skilsmisse, dødsfald, sygdom.
Dette tiltag vil være forebyggende og medvirke til at de sorgramte børn og unge har let
adgang – uanset familiens ressourcer – til hjælp og støtte.
Ved at etablere sorggrupper på vores skoler vil det være en hjælp til både lærerne og familierne. Vi mener at alle børn skal have ret til at få støtte til at håndtere svære livsvilkår herunder sorgarbejde. Vi kan ikke tage sorgen fra dem men vi kan sikre at de får hjælpen og her vil sorggrupper med et stærk team være en løsning, vi gerne ser.
4. CENTRAL PULJE TIL SPECIALKLASSER
Vi foreslår en central pulje, der supplerer skolernes økonomi, således at skolerne kan søge midler til udgifter udover det, deres budget tilsiger. Så alle børn, der har specialpædagogiske behov, får et specialpædagogisk tilbud
Lærere og pædagoger kender det: De ser det ret hurtigt, at et barn vil få brug for hjælp enten i klassen eller som et reelt specialpædagogisk tilbud, men før det eventuelt kommer i værk, skal de professionelle igennem en masse møder, netværksmøder, udredninger, pædagogiske tiltag og støtte.
Det skyldes ikke modvilje fra den lokale ledelse, det handler mere om måden det hele er
organiseret på, herunder naturligvis, at skolerne selv står for udgiften til specialklasserne: I dag har skolerne suverænt udgifterne til specialklasser, det betyder at der i modellen er indbygget incitamentsstruktur, der gør, at trods de modsatte intentioner, så spiller økonomien en rolle, hvis et barn viser tegn på specialpædagogiske behov.
Jo før der bliver handlet på børnenes udfordringer, des bedre forløb får børnene.
Når børnene bliver visiteret til specialklasse i 2.,3. eller 4. klasse, så har de fleste lidt utrolig mange nederlag og oparbejdet utrolig dårlige handlemønstre, som er meget svære at ændre.
At ændre disse handlemønstre kan tage mange år og til tider står vi overfor elever/børn der ikke formår at ændre adfærd/handlemønstre. Når børnene bliver visiteret til specialklasse i 0. klasse kan adfærden hurtigere ændres og børnene får dermed et langt bedre skoleforløb og liv.
Således kan den lavere trivsel i specialtilbud formodentlig forklares ved den manglende
rettidighed.
5. BESPARELSE PÅ BEFORDRING AF SPROGHENVISTE BØRN
Vi ønsker, at de penge, der bruges på at køre børn med et særligt sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen stoppes, og de midler der anvendes til dette i stedet afsættes til det forebyggende og udviklende arbejde i dagtilbud, for de børn der har særligt brug for sproglig stimulering.
Vi vil en indsats tættere på hele familien og i barnets nærmiljø-samarbejde og overlevering mellem dagtilbud og det kommende skole tilbud bliver nemmere og mere optimalt for alle parter. Vi ønsker at børnene får større helhed i deres overgange med venner, og det vigtige forældresamarbejde og fritiden styrkes fremadrettet.
Vi foreslår derfor at de midler der bruges fra skoleåret 2022 og frem planlægges lagt ind til forebyggende sprog og forældresamarbejde. Det er vigtigt for os at der lyttes til forskning på området og at vores midler til børnene anvendes bedst muligt, og at vi satser på større forældre/pædagog inddragelse i et tæt samarbejde med videns personer for at få den bedst mulige effekt til gavn for børnenes fremtid.
6. MINIMUMSKLASSELØFT
Vi foreslår:
1. Sænk loftet over elever i alle klasser eller indskolingen til 24 elever
2. Sænk loftet over elever i alle klasserne eller indskolingen til 26 elever
En skoleklasse med 28 elever er alt for stor. Antallet truer elevernes trivsel samt udfordrer det faglige niveau og lærerens kontakt til forældrene. Lad os lære af corona-skolens krav om små klasser. I Enhedslisten ønsker vi lavere klassekvotienter.
Det er mere reglen end undtagelsen, at der er alt for store klasser i Aarhus. Det skyldes, at der er for få ressourcer til området, for skolerne i Aarhus har 4000 kroner mindre pr. elev. Vi har i Enhedslisten stor forståelse for forældrenes bekymringer for store klasser. Når klasserne er oppe på 28 elever, er der nemlig en reel risiko for, at der vil være elever, som ikke får den tilstrækkelige faglige støtte eller opmærksomhed. Vi ved, at alle lærere og pædagoger vil gøre alt, hvad de kan for at skabe en god skole. Men vi ved også, at fagpersonernes bekymring er reel, når de er bekymrede for, om de nu kan nå omkring alle elever både fagligt, socialt og personligt i de store klasser.
I Enhedslisten ønsker vi lavere klassekvotienter. Men der skal langt flere og varige ressourcer til. Vi vil derfor ønske, at effektiv klassedannelse og økonomisk incitament-struktur kan erstattes af corona-skolens krav om små klasser og øget fokus på trivslen. Ligesom der i børnehaverne og vuggestuerne skal være minimumsnormeringer, bør skolerne også løftes. Der bør være et minimums klasseløft, som betyder, at store klasser bliver fortid. Enhedslisten vil arbejde målrettet og seriøst for, at minimumsklasseløftet bliver til et reelt løfte, som udmønter sig i et budgetløft på skoleområdet.
7. MÆTTE BØRN TRIVES BEDRE
Fællesbudgetforslag af EL, SF og RV
Mange børn får ikke spist deres lunkne madpakke i løbet af dagen. Sund og varieret kost i maven er det bedste udgangspunkt for at trives og for at kunne lære nyt. Det giver energi til både at lære og lege.
- Derfor vil vi i SF, Radikale Venstre og Enhedslisten foreslå, at der etableres forældrebetalte madordninger på de aarhusianske folkeskoler.
Madvaner grundlægges i barndommen, og har livslang indflydelse på sundheden. Den sociale ulighed er også ofte ganske tydelig i madpakken og giver børn på tværs af sociale skel meget ulige chancer for at klare sig godt. At spise mad sammen giver fællesskab og gør børn madmodige. Derfor har byrådet afsat 60 mio. kr. til at etablere 16 produktionskøkkener. Hensigten er at kunne tilbyde forældrebetalte måltider til alle skoler, dagtilbud og klubber i Aarhus. I forvejen findes produktionskøkkener på 6 skoler. Med produktionskøkkener i folkeskolerne bliver det også meget nemmere at opnå målsætningerne om mere økologi, mindre madspild og mindre klimaaftryk og mindre affald alt i alt. Samtidig frigiver gode madordninger tid i børnefamilierne.
Men opgaven med at skabe gode måltider til børn og unge kræver mere end produktionskøkkener. Derfor ønsker SF, Enhedslisten og Radikale Venstre at der reserveres midler i budgettet til at organisere madordninger på skolerne, og at der laves en plan for opstart af madordningerne. Vi foreslå at Børn og Unge belyser en plan for opstart af de køkkener der etableres. Vi beder om at der til budgetforhandlingerne belyses en model for indfasning af et driftstilskud til produktionskøkkener samt til opstart af madordningerne.
Herunder skal der tages højde for:
- At gode kostordninger ikke kommer til at betyde, at der trækkes penge ud af
undervisningen og tiden sammen med børnene. - Hvordan eleverne kan inddrages i madlavningen i højere grad end tilfældet er i dag. Der
er nemlig massere af læring i at bidrage til at lave måltiderne. - Hvordan der kan arbejdes med at klima og bæredygtighed går hånd i hånd med
madtilbuddet, fx. ved at råvarerne produceres i egen køkkenhave eller ved at transporten
fra køkkenet ud til andre dagtilbud, skoler og klubber foregår på en elcykel osv. - Hvordan der kan indsamles erfaringer fra de skoler, hvor der allerede er veletablerede
fælles måltider. - Belyse modeller for at give tilskud til børn fra familier med lav indkomst med inspiration
fra de løsninger der er valgt i Københavns Kommune - Samarbejde med daginstitutioner, sfo og klub i skolens område, så for eksempel
madordninger til daginstitutionerne kan laves i skolens køkken, såfremt det ikke laves i
institutionen selv.
8. LØFT AF 10. KLASSE I AARHUS KOMMUNE
Fællesbudgetforslag af EL, SF og V.
Et kvalitativt løft af kommunal 10. klasse i Aarhus Kommune
Unge i Aarhus fortjener et attraktivt kommunalt 10. klasse‐tilbud med de unge i centrum. Vi ønsker et samlet 10. klasses‐tilbud, for de kommunale tiende klasser som ikke ligger i EUD eller ESAA. Tilbuddet skal tage udgangspunkt i de unges behov og skabe de helt rigtige rammer, hvor de unge kan uddannes og udvikles i fællesskab og i et inspirerende ungemiljø. Færre og færre unge vælger 10. klasse og derfor afsatte byrådet sidste år midler til et attraktivt læringsmiljø, der kan rumme de forskelligheder som eleverne kommer med fra hele byen.
- Vi foreslår, at 10. klasse, udover EUD og ESAA, samles i ét profileret tilbud til de unge med de rette fysiske rammer og en fælles faglig ledelse af 10. klasse, for at styrke den pædagogiske ledelse af et samlet 10 klasse‐tilbud i Aarhus.
- Vi foreslår, at der skabes et tidssvarende undervisningsmiljø indrettet til undervisning i 10. klasse
og med attraktive udearealer, hvor de unge sammen kan udfolde deres potentiale. - Vi foreslår, at der etableres et nyskabende fritidspædagogisk tilbud i tilknytning til 10. klasse‐
tilbuddet. - Ungemiljøet i 10. klasse er afgørende for, om vi lykkes med at skabe et kommunalt 10. klasse‐tilbud som appellerer til de unge og som de har lyst til at være en del af. Det skal være et ungemiljø der gør, at de unge også har lyst til at være en del af 10. klasse efter skole.
- Vi foreslår derfor, at der skabes en samlet indsats om eleverne i 10. klasse med fokus på elevernes behov i stedet for kassetænkning. Et tæt samarbejde om 10. klasse er vigtigt for at hjælpe de unge i 10 klasse som er udfordrede på trivsel og motivation til skole. De unge skal have den rigtige hjælp og støtte ‐ også når den ligger udover det der almindeligvis følger med i et 10. klasse‐tilbud.
9. BUDGETFORSLAG FRA EL OG DORTHE BORGKVIST OM UDVIDELSE AF TÆTTERE PÅ FAMILIEN-INDSATS
Det foreslås, at Tættere På Familien-indsatserne udvides til at omfatte familier med børn op til 18 år, således at fx. Det bliver en familieinddragende proces, når en 15-17 årig bliver
udredt med autisme. Autismeforeningen oplever store problemer for de 15-17 årige, og
kommunen prøver at lappe med midlertidige løsninger i akutte situationer, som kunne have
været undgået med rettidige videnindsatser.
I samme forbindelse foreslås, at kommunen overtager psykoedukationen, som hidtil har
været kørt som kursusforløb I foreningsregi som et forsøg med hjælp af §18 -midler.
Det kan være ønskeligt at supplere med forældrestøtte i form af Atlass kursus.
Der ønskes overslag over udgifterne ved sådan forbedring.