Kandidater på listen til Kommunalvalget 2025 i den rækkefølge de er opstillet.
- Sarah JarsboNummer 1Sarah JarsboNummer 1
Kvinde (hun/hende) 42 år
STX, siden realkompetancevurdering for bachelorniveau efter uddannelse, erhvervserfaring, egen virksomhed osv, for at kunne starte på efteruddannelse i ledelse ved VIA.
Projektleder for Sydhavnens Festival og forkvinde for foreningen Sydhavnen
Medlem af Djøf
Jeg støtter både SUF og RGU
Hej, jeg hedder Sarah og stiller mig til rådighed, som Enhedslistens kandidat. Jeg ønsker, at styrke venstrefløjen og den fortsatte kamp for en rød, grøn, levende og mangfoldig by. Jeg ønsker, at styrke vores fællesskab og sammen med jer gøre Enhedslisten stærkere og nå ud til flere. Vi skal have en by med et bedre velfærd, aktiv klimahandling, mindre nedrivning og ligegyldigt byggeri og fokus på at mindske ulighed!
Jeg har arbejdet på produktionsskolen med unge, der skulle finde deres egen vej i livet, gennem ”Learning by Doing”, som også har været min egen tilgang til livet. Samtidig har jeg altid arbejdet med mig selv indefra, så min energi i dag fylder frit, jeg er mere robust og tør udfordre flertallet eller sige dét højt, som andre ikke er trygge ved.
Jeg kender byens græsrødder og det politiske landskab og vil arbejde for, at vores parti bliver en central og uomgængelig aktør, som får følgeskab og indflydelse i samarbejde med borgere, foreninger, aktivistiske bevægelser osv.
- Isabella HeilmannNummer 2Isabella HeilmannNummer 2
Kvinde (hun/hende) 20 år
Gymnasial uddannelse (STX)
Servicemedarbejder i kantine - 3F
Rød-Grøn Ungdom (RGU)Mit navn er Isabella og jeg stiller op som kandidat for Enhedslisten, fordi jeg tror på, at alle skal have ret til et godt liv. Jeg kæmper for en retfærdig verden, og jeg har mærket systemets uretfærdigheder på egen krop, jeg ved hvad selv små forandringer kan betyde for rigtig mange mennesker. Derfor vil jeg kæmpe for at forbedre og bevare vores velfærd i kommunen, og tage kampen op for dem, der ikke kan selv. Hvad enten det er på handicapområdet, lgbtq politik, i folkeskolerne, eller om det er for klimaet.
Jeg vil være en stemme for dem, som ikke bliver hørt.
Jeg har erfaring med at sidde i politiske rum og organisere kampagner, og jeg er god på sociale medier. Jeg er en aktivist, der tager ansvar for egen handling. Derudover er jeg et udadvendt menneske, der elsker at tale med andre mennesker, jeg vil sørge for at vores borgere bliver hørt og meningsfulde historier bliver fortalt.
Det handler om mennesker: Det er derfor Enhedslisten eksisterer, og det er dem vi bør kæmpe for.
- Noah Lynge AdkinsNummer 3Noah Lynge AdkinsNummer 3
Mand (Han/ham) 25 år
Offentlig Administration, Professionsbachelor, VIA (5. Sem.)
Studentermedhjælper, Styrelsen for Patientklager
HK
Rød-Grøn Ungdom (RGU)Jeg stiller op for at gøre Aarhus mere borgernær. Enhedslisten er fællesskabernes parti. Foreninger, fagforeninge, bevægelser mfl. skal inddrages og lyttes til. De skal støttes, så de bedre kan organisere sig, så vi sammen kan skabe en mere solidarisk by.
Jeg vil bruge min plads til at støtte de svageste grupper i byen. Dette gør vi ved at bekæmpe tiltag, der øger uligheden til fordel for kapitalisterne og omfordeler ressourcerne til fordel for dem med mindst. Billigere boliger og offentlig transport, lige adgang til forenings- og kulturlivet samt lige vilkår på sundhedsområdet er nogle af de steder, vi bedst kan give et løft.
Jeg har tidligere lavet politisk arbejde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Bifrost. Jeg har derudover siddet i Aarhus’ Folkeoplysningsudvalg de sidste 3 år. Jeg ønsker at være en af Enhedslistens unge kandidater, der både bringer erfaring, men står i spidsen for at inkludere resten af partiet i byrådsarbejdet, da jeg ikke sidder med alle svarene selv.
- Jeppe Ulrich LumholtNummer 4Jeppe Ulrich LumholtNummer 4
Mand (han/ham) 26 år
STX
Musiker, Sekretær for Enhedslistens i Aarhus Byråd - DM
SUFI løbet af de sidste mange års konflikter har jeg altid forsøgt at bygge bro. Som tidligere medlem af bestyrelsen har jeg stillet kompromisforslag, været medforfatter til vores samværspolitik, og generelt arbejdet for, at uenighed skaber debat frem for konflikt. Det er den arbejdsform, jeg vil bringe til byrådsgruppen.
De sidste to år har jeg arbejdet som sekretær for vores byrådsmedlem. Jeg har i den forbindelse deltaget i budgetforhandlinger, og været med til at indgå forlig om både den Grønne Mobilitetsplan og den Nye Klimastrategi. Den erfaring og kontinuitet giver os en fordel, f.eks. når centrale detaljer i de to forlig skal udmøntes i 2027.
Jeg brænder for fritids- og skolepolitik. I Aarhus Kommune står vi med et trecifret millionunderskud på skolerne, samtidig med at BUPL frygter nedskæringer på ungdomsklubberne. Det går især ud over sprog- og specialundervisning samt trivslen i områder med lav indkomst. I den kommende kamp om børnenes vilkår, skal vi bære fanen!
- Karina BundgaardNummer 5Karina BundgaardNummer 5
Kvinde (hun/hende) 47 år
International Marketing Management, Bachelor i Musikvidenskab
Selvstændig coach / foredragsholder / musiker
Fra min livsrejse som socialist i det danske samfund og politikken, der er med til at skabe det, tror jeg på, at en bedre verden kommer af integritet til at se den uden filtre og mod til at tale uden frygt.Jeg vil arbejde for en byrådsgruppe med et stærkt og solidarisk fundament til at føre Enhedslistens kommunalpolitiske program dybt ind i byrådets politiske retning og sætte varige aftryk, der ændrer de kommunale rammer for borgertrivsel, samt modarbejde skjulte agendaer.
Her kan nævnes nedrivningspolitik i forbindelse med ”ghettoloven” og byggeriet af Aarhus Stadion – fakta skal frem, skader inddæmmes, og fremtidige gentagelser undgås!
Mærkesagen omkring 1% skatteforhøjelse mener jeg også bør prioriteres, da det allerede nu vil kunne gøre en væsentlig forskel i budgetterne.
Siden efteråret har jeg deltaget i kommunalgruppen, og vil i byrådet også kæmpe mod kapitalistiske og ulighedsskabende agendaer, og holde øjnene på klima, velfærd, retfærdighed og borgertrivsel i konkrete sager.
- Jesper SteppatNummer 6Jesper SteppatNummer 6
Mand (han/ham) 63 år
Cand. Arch. – VVS-montør/Blikkenslager
Multi håndværker - 3F / ByggegruppenVi skal kæmpe for miljø og velfærd
Vi skal kæmpe for miljøet, så som klima, biodiversitet, søer, åer og havet samt rent drikkevand. Landbrugene er forurenere og løsningen er: Meget mindre produktion af dyr og ingen sprøjtegifte.Økologisk regenerativt landbrug og skovrejsning er løsningen for søer, åer, havet med fisk og andre dyr samt rent drikkevand. Sådan styrker vi også biodiversiteten.
Aarhus Kommune skal drive landbrug med avl af grønt til eget forbrug.
Færre dyr er en gevinst for klimaet. Lige så er grøn mobilitet, færre nybyggerier og i træ samt genbrug af bygninger til andre formål.
Det kan sagtens lade sig gøre at bygge højt med træ. Vi skal af med betonen.
Aarhus Kommune skal gå foran med byggeri af træ og andre bæredygtige materialer. Integrere solceller på bygningerne.
Vi skal have flere vindmøller på land og til vands. Færre solceller i landskabet.
Grøn mobilitet med eldrevet kollektivtrafik. Flere områder uden trafik.Se mere rød/grøn politik i videoen.
- Jonatan SvendsenNummer 7Jonatan SvendsenNummer 7
Mand (Han/Ham) 26 år
Ba. Historie, Cand.mag. Æstetik og Kultur
Studerende (færdig sommer 2025)
DM (tidl. Dansk Magisterforening)Det er vigtigt med en venstrefløj i byrådet der kan forestille sig en radikalt anderledes verden. Én der både kæmper for små og store ændringer!
I Århus møder arbejderne stadigt mere prekære forhold i service- og kultursektoren. Herunder institutioner der udnytter studerendes og unges kærlighed til kulturen for at presse lønnen og arbejdsvilkårene. Derfor mener jeg at Enhedslisten skal kæmpe for fair practice-code og de ansatte i kommunen, og dens samarbejdspartneres, vilkår.
Da jeg læste skrev jeg om den historiske byudvikling i Århus. Jeg vil kæmpe imod den negative udvikling, og for en rød og grøn by! Hvordan vores byrum er indrettet, afgør hvordan vi kan bruge byen. Byrummet er skabt politisk: det er en vigtig kamp at skabe rum, der giver frie muligheder i byen; at kæmpe for flere andelsboliger og kæmpe imod fjendtlig arkitektur og gentrificering; fra kampen imod kapitalen der tager byens fælleder fra fællesskabet, til detaljerne i hvordan byrummet indrettes, med plads til alle!
- Pax MeierNummer 8Pax MeierNummer 8
Nonbinær (de/dem) 20 år
Folkeskole
Spildesigner
Fagforening: SAZ - Spiele-Autoren-ZunftHej! Mit navn er Pax, og jeg har længe været medlem af SUF, samt frivillig i bl.a. LGBT+Huset, Den Magiske Skole Aarhus og Fødevarebanken.
Jeg var aktiv i SUF til sidste kommunalvalg, samt i tiden efter da byrådsgruppen begyndte at falde fra hinanden. Den oplevelse havde en stor effekt på mig og har gjort at jeg i dag går ind i det lokalpolitiske arbejde med ét centralt mål; at skabe en Enhedslisten Aarhus der kommer samlet og stærkt ind i den nye valgperiode. Det tror jeg vi opnår bedst hvis Enhedslisten Aarhus lader de nye stemmer fra ungdomspartierne komme til bordet, især hvis vi læner os op ad det særligt tætte samarbejde der eksisterer blandt den socialistiske ungdom i Aarhus.Af disse årsager er samarbejdet i byrådsgruppen utroligt vigtigt for mig, men det er også afgørende at vi ikke taber den aktivistiske vilje der gør Enhedslisten unikt stærk både lokalt og nationalt. Det er især her jeg markerer mig selv: på vilje, på aktivisme, og på håb. 🤟
- Bertram FosnæsNummer 9Bertram FosnæsNummer 9
Non-binær (de/dem) 18 år
Gymnasieelev, aktivist
Rød-Grøn UngdomHej! Mit navn er Bertram, og jeg er socialist. Til daglig er jeg gymnasieelev og aktiv i Rød-Grøn Ungdom, hvor jeg tidligere har siddet i både Hovedbestyrelsen og lokalbestyrelsen for Aarhus afdelingen. Jeg har stiller op som spidskandidat til Kommunalvalget, fordi jeg som ung socialist savner retfærdighed i vores kommune.
Som en vaskeægte ‘Skalling fra Malling’ der er vokset op uden for storbyen, kender jeg følelsen af at blive politisk overset, og derfor vil jeg prioritere at bryde den apati som rigtig mange har over for lokalpolitik, og sætte en politisk linje man kan føle sig inspireret af.
Jeg ser for mig et Aarhus vi kan være stolte af at bo i. Hvor offentlig transport er billigt, grønt og tilgængeligt, hvor unge LGBT+ personer ikke mistrives dramatisk mere end deres kammerater i København, og hvor billige boliger er en realitet, ikke en drøm. Jeg ved at hvis vi vil en Rød-Grøn, solidarisk dagsorden, så kan vi, og derfor håber jeg I vil overveje at stemme på mig.
- Simon StadsholtNummer 10Simon StadsholtNummer 10
Mænd 44 år
Cand. Musicae(Det Jyske Konservatorium)
Cand. Musik Terapi(AAU)
Musiker, Musikterapeut, Underviser
DMF og DMSom musiker og kulturforkæmper brænder jeg for at styrke kulturlivet i Aarhus. Mit virke som musiker har givet mig indsigt i behovet for en mangfoldig urban kultur, der giver plads til både kreativ udfoldelse og bæredygtig byudvikling. Jeg kæmper for en by med plads til bevaringsværdigt byggeri, grønne åndehuller og diversitet i boligmassen.
Derudover har jeg været en aktiv del af kollektivbevægelsen i Aarhus, hvor jeg har arbejdet for fællesskaber, der fremmer solidaritet og bæredygtighed. Aarhus skal være en by, hvor alle har mulighed for at leve og trives – både mennesker og miljø.
- Doris-Clarisse LukunkuNummer 11Doris-Clarisse LukunkuNummer 11