Pleje- og handicapområdet

Der har med rette været stor kritik specielt af vilkårene for borgerne på plejehjems -og
handicapområdet. Her har der en række steder været chorkerende historier fra det virkelige
liv. Det skal der sættes en stopper for.

Aarhus har brug for mere personale, veluddannet arbejdskraft og ledere, der har pligt og ret
til at sige fra både opad og nedad i systemet, hvis vilkårene er sådan, at der ikke kan ydes anstændige vilkår for borgere/klienter, og der skabes forråelse og en dårlig kultur på arbejdspladsen.

Aarhus har brug for, at lederne kontinuerlig evaluerer om personalet bruger kræfterne på den rigtige måde i relation til borger/klienter: hvordan er arbejdet tilrettelagt, hvordan kan vi udvikle arbejdet og hvor ansvaret for borgerne fylder mere end overholdelse af budgettet.

Visitationen af borger/ klienter skal kobles tæt på dem, der har det daglige ansvar.

Visioner og målsætninger
Aarhus kommune har fine visioner og målsætninger om hvilken kommune vi skal være. Men,
hvordan vi kommer fra målsætning til handlingerne, er der meget lidt om.
I Aarhus kommunes nye forståelsesramme, står der mange rigtige ting. Bla .at vi skal:
1. gentænke kommunens rolle og vores tilgang til ledelse, styring og velfærds-udvikling.
2. balancere det klassiske styringsmæssige fokus på sikker drift med en ledelsestilgang,
der fremmer risikovillighed, innovation og samskabelse.
3. styrke vidensinformeret ledelse og praksis ud fra et bredere vidensbegreb, hvor også
delbare kvalitativ og erfaringsbaseret viden, får plads.
4. tage både kvalitative og kvantitative data alvorligt, og skelne bevidst mellem data, der
egner sig til at underbygge langsigtet strategisk udvikling, og da- ta til konkret, lokal
kvalitetsforbedring.
5. styrke fokus på opsamling af viden, som kan bruges til reel læring og
kvalitetsudvikling i det lokale arbejde med kerneopgaven
FORSLAG TIL FORBEDRINGER
Vagtplaner.
Ud fra den kategorisering, der anvendes for borgerne/ klienterne indenfor de forskellige
områder analyseres vagtplaner for hele døgnet. Her skal også være beskrivelse af hvilke
personalegrupper, der er nødvendige for at yde den kvalificerede hjælp/ støtte borgene/
klienterne, har brug for.
Vagtplanerne skal sikre at arbejdsmiljøet er godt, udfordrende og at kulturen på arbejdspladsen forebygger forråelse.

Vagtplaner skal sikre kontinuitet i ydelserne til den enkelte borger.
Vi ønsker oplyst hvor mange penge der er anvendt på vikarer i perioden fra 2010 til og med
2020 på det enkelte plejehjem/ i de enkelte hjemmeplejeområder/ sundhedsafdelinger.
Vi ønsker oplyst hvordan sygdoms-udviklingen har været iblandt personalet i perioden 2010- 2020 på det enkelte plejehjem/ i de enkelte hjemmepleje-områder/ sundhedsafdelinger.

Vi ønsker oplyst hvor stor flowet har været af personale i perioden fra 2010-2020.
Fagforeninger (FOA, DSR, SL) og / borgere/ klienter/ brugergrupper inddrages i et hurtigarbejdende projekt vedrørende vagtplaner og behov for kvalificeret personale sammen med forvaltningen. Herunder om selvkørende teams vil forbedre ydelserne.

Kommunens eget vagtbureau
Kommunen skal oprette sit eget vagtbureau, Normeringen bør være sådan at 1 sygemelding
ikke kræver vikarer på det enkelte plejehjem/ i de enkelte hjemmeplejeområder/
sundhedsafdelinger. Vikarer herudover skal dækkes af kommunens eget vagtbureau.

Lederuddannelse
Udover at lederne som basis har en lederuddannelse, skal lederuddannelsen udvikles med
erfaringsbaseret viden. Der skal etableres praktikuddannelse for lederne på de arbejdspladser,
hvor der er stor tilfredshed blandt brugerne/ klienterne, personalet.
God ledelse kan man ikke kun læse sig til, det skal læres.

Behov for kvalificeret arbejdskraft
Der skal lægges en plan for hvordan vi kan få kvalificeret personale til social-og
sundhedsområdet (sygeplejersker, social-og sundhedshjælpere/ assistenter).
Der må der gøres noget drastisk for at skabe gode og udfordrende arbejdsområder, hvor vilkårene er eftertragtede.
Fagforeninger (FOA, DSR, SL) og / borgere/ klienter/ brugergrupper inddrages i dette arbejde.

Kontinuerligt udvikling af arbejdet med borger/ klienter
For systematisk at inddrage den erfaringsbaserede viden, skal der være årlige samtaler mhp. hvordan arbejdet kan udvikles til gavn for borgerne/ klienterne/pårørende/personalet. I disse samtaler er det vigtigt/ nødvendigt at have fokus på, hvad der skal til for at udvikle de velfærdstilbud, der er nødvendige først og fremmest for dem, der skal tages vare på.
Fagforeninger (FOA, DSR, SL) og / borgere/ klienter/ brugergrupper inddrages i et hurtigarbejdende projekt vedrørende udvikling af fokusgruppeinterview og spørgeskema.

Forslag om ekstra penge til området vedr. pleje-og omsorg samt handicapområdet:
Der skal afsættes mange penge til en genoprustning plan. Men der skal også ses på lederne, arbejdstilrettelæggelse og kulturen på mange arbejdspladser.

Nogle af forslagene kan ikke gennemføres på et år fx at skaffe den nødvendige arbejdskraft.
Om der skal afsættes 200 millioner, 300 millioner, eller 500 millioner afhænger helt af
hvilket resultatet de faglige organisationer/ brugergrupper og forvaltningen kommer frem til.
Note: Størrelsesordenen svarer til det 18.08.2021 på dagsordenen værende budgetforslag