Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsmedarbejder søges til Enhedslisten i Aarhus

Enhedslisten i Aarhus søger en kommunikationsmedarbejder fra 15. marts og frem imod og under kommunalvalgkampen med erfaring i politisk kommunikation, sociale medier og videoproduktion. Stillingen er på 118 timer og er tidsbegrænset til 21. november 2021

Du vil have det overordnede ansvar for vores eksterne kommunikation. Du skal desuden, som rutineret skribent og kommunikationsmedarbejder, kunne strukturere projekter til konkrete kommunikationsplaner, historier og contentflow, der skal kunne leveres på diverse platforme. Samtidig skal du kunne tænke i gode billeder, videoer og historier som kan formidle Enhedslistens politik og fortælling.

Stillingen indbefatter desuden forberedelse af politiske udmeldinger i samarbejde med valgkampsledelse, pressekontakt, retorisk/kommunikativ sparring med kandidater og medlemmer – særligt i relation til kommunikation rettet mod sociale medier.

Du vil indgå i et samarbejde med Kommunebestyrelsen i Aarhus samt øvrige frivillige kræfter.

Du skal have politisk tæft og erfaring med sociale medier og produktion af videoer til brug på disse. Fleksibilitet, selvstændighed og sans for at arbejde på tværs er et plus.

Vi søger en Kommunikationsmedarbejder, der:

  • Er yderst kompetent kommunikativt
  • Har indgående forståelse for de mest relevante kommunikationsplatforme
  • Har indgående kendskab til og brugen af relevante sociale medier
  • Er opsøgende og god til at kommunikere med og engagere mange forskellige slags mennesker
  • Er god til at samarbejde
  • Har evnen til at strukturere sin egen tid og arbejdsopgaver
  • Har politisk tæft og forståelse for kommunalpolitiske spørgsmål
  • Har kendskab til Enhedslistens organisation og politik
  • Har kendskab til det politiske landskab i Århus

Du vil få medindflydelse på organiseringen af dine arbejdsopgaver og arbejdstid

Vi tilbyder dig:

  • At du kan være med til at styrke Enhedslisten i Aarhus og dermed på landsplan og skabe synlighed i et hektisk mediebillede.
  • En spændende og anderledes arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og masser af plads til at være kreativ
  • En mulighed for at øve dine kundskaber og teste dig selv
  • Et politisk fællesskab

 

 

Om stillingen:
Stillingen er tidsbegrænset til 21. november 2021.
Der er afsat en lønsum, som svarer til ca. 118 timer i alt i perioden

Stillingen aflønnes med Enhedslistens enhedsløn svarende til gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.

I Enhedslisten har vi enhedsløn. Dvs. at alle fuldtidsansatte får 35.593,26 kr. om måneden. Vores pension følger CO-Industris overenskomst. Dertil kommer en fritvalgsordning på 5 %. Du skal være indstillet på til tider skæve arbejdstider – også aften og weekender. Overarbejde afspadseres 1:1.
Som ansat forventer vi at du er medlem af Enhedslisten

Du kan få mere at vide om stillingen hos Ane på telefon 60 80 99 36

Vi skal have din ansøgning via mail senest den 19. februar. Ansøgningen sendes til popprune@gmail.dk. Skriv ”Kommunikationsmedarbejder” i emnefeltet.

Ansættelsessamtaler afholdes lørdag den 28. februar 2021. (forslag)