KOMMUNALVALG PROGRAM 2021

Indhold

1.0 INDLEDNING.3

2.0 ENHEDSLISTENS INDSATS I BYRÅDET. 5

2.1 ENHEDSLISTEN BEKÆMPER KONSEKVENT PRIVATISERING OG UDLICITERING   5

2.2 KAMP, BEVÆGELSE OG INDFLYDELSE  5

2.3 FOR DEN MINDSTE FORBEDRING – IMOD DEN MINDSTE FORRINGELSE  6

2.4 ØGET ÅBENHED, DEMOKRATISERING OG SAGLIGHED i BESLUTNINGSPROCESSER  6

3.0 KOMMUNEN ARBEJDER MED: 7

3.1 BØRN OG UNGE  7

3.1.1 Daginstitutioner 8

3.1.2 Skolen – et fælles mødested  9

3.1.3 Efter skoletid og skole  10

3.1.4 Udsatte børn og unge  10

3.1.5. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge  11

3.2 UNGE  11

3.2.1 Århus er en uddannelsesby  11

3.2.4 Ungdomskulturbyen Århus  12

3.3 VOKSNE  12

3.3.1 Beskæftigelse: Værn mod arbejdsløshed; kilde til udvikling og fremskridt 12

3.3.2 Socialpolitik  14

3.3.2.1 Mennesker med handicap – lige muligheder 14

3.3.2.2. Socialpsykiatrien og udsatte voksne – den specialiserede sociale indsats i Århus Kommune. 15

3.3.2.3. Det specialiserede sociale område, – boformer, bostøtter og udadgående psykiatrisk tilbud. 16

3.3.2.4 Hjemløse. 16

3.3.2.5 Misbrugere: Et værdigt liv. 17

3.4 ÆLDREOMRÅDET  17

4.0 KOMMUNEN – SOM ARBEJDSGIVER. 20

5.0 KOMMUNEN – SÆTTER RAMMER OM HVERDAGSLIVET. 21

5.0.1 En kommune med ansvar for Social- og Sundhedspolitik. 21

5.0.2 Demokratisk sundhedspolitik  22

5.1 BOLIPOLITIK  22

5.1.1 Boligpolitik og borgerinddragelse  22

5.1.2 Boligpolitik og grønne områder 23

5.1.3 Krav om fredeliggørelse af de gamle boligområder i Midtbyen  24

5.1.4 Krav til kvarterer udenfor Midtbyen  24

5.1.5 Nye by- og boligområder 25

5.1.6 Højhuse  25

5.2 ØKOLOGI 25

5.2.1 Økologisk produktion og forbrug  25

5.2.2 Natur 26

5.3 MILJØPOLITIK  27

5.3.1 Miljø og natur 27

5.3.2 Klimaplan 2016-2020 og Århusmålet om C02 neutralt samfund i 2030  27

5.3.3 Andre miljøtiltag  28

5.5 TRAFIKPOLITIK  29

5.5.1 Cyklister og gående  30

5.5.2 Kollektiv trafik  30

5.5.2.1 Jernbanesystemet 31

5.5.2.2 Nye stationer i Århus kommune. 31

5.5.3 Biltrafik  31

5.5.4 Mobilitetsplan  32

6.0 MANGFOLDIG BY – ÅRHUS FOR ALLE. 32

6.1 ARBEJDE  33

6.2 BOLIG   34

6.3 SKOLEGANG   34

6.4 ETNISKE FORENINGERS INDSATS  34

6.5 KULTUR- OG NATTELIV  34

6.6 ENHEDSLISTEN VIL ARBEJDE FOR: 35

7.0 KULTURPOLITIK. 35

8.0 KOMMUNENS SKATTEPOLITIK. 36

9.0 KOMMUNENS ØKONOMISTYRING.. 37

 

1.0 INDLEDNING

Dette kommunalpolitiske program skal forstås som guidelines for Enhedslistens byrådsarbejde i Århus Kommune. Der er tale om konkrete udmøntninger af Enhedslistens principprogram og generelle politikker, således som de er besluttet af årsmøderne. Det kommunalpolitiske program skal ses i denne sammenhæng.

Enhedslistens vision er, at Århus skal være rød og grøn, mangfoldig og levende.

Rød by – med fællesskaber

Rød by er hjerteblodet for Enhedslisten, kernevelfærden, der skal udvikles og forbedres, men desværre også forsvares. I den sammenhæng vil vi gerne kigge på, hvad vi i dag gør, som kan gøres bedre og billigere i fremtiden. Udgangspunktet er dog, at kernevelfærden skal bevares og udbygges.

Velfærd drejer sig meget bredt om bedre muligheder, ja et bedre liv, for rigtigt mange Århusianere: Små børn skal have mere voksenkontakt, og der skal gøres mere for en tidlig indsats. Der skal være bedre tilbud på handicapområdet, sådan at flere bliver i stand til at klare deres eget liv. Vores folkeskoler skal sprudle af energi og lærelyst, så unge får lyst til og mod på at tage en uddannelse. Ældre skal have et værdigt liv, og her kan vi sagtens investere i teknologi, så også de ældre i højere grad bliver herre i eget liv

Noget af det vigtigste i visionen om en rød by er, at vi skaber fællesskaber for børn unge og voksne. Frugtbare fællesskaber kan skabe grobund for løsninger, udvikling og bedre muligheder for borgerne i Århus. Det er vejen frem.

Grøn by – med udvikling

Grøn by er grønt lys for fremtiden. Det gælder inden for byudvikling, trafik og klima. Vi skal have respekt for vores kulturarv og værne om Århus, den by vi elsker og er så stolte af, samtidig med at vi selvfølgelig også skal udvikle byen. Men dette kan altså ikke bare overlades til grådige investorer. Byens borgere skal have meget mere indflydelse, så borgerne reelt er med til at fastlægge nye rammer for byudvikling i området.

Enhedslistens hårdnakkede kamp for at forsvare byens kulturmiljøer har heldigvis sat sig spor, hvilket viser sig på Sydhavnen. Den gamle bulldozerplan har lidt nederlag, og heldigvis for det. I stedet bliver det muligt at bevare kunstneriske miljøer, kulturmiljøer og udsatte grupper i området. Det ser vi som en stor sejr for vores politik for byens udvikling.

Århus kan godt bygge højere og tættere, fortættes, hvis det gøres med omtanke. Vi skal tænke fortætning helt ud ved ringvejen, for det giver rige muligheder for byudvikling, så vi stadig kan trives her. I midtbyen sker der en voldsom fortætning, som skal stoppes. Her skal fokus være på boliv før byliv og opholdsarealer skal være på mindst 40% af etagearealet . Baggårde og torve skal være til mennesker og ikke til biler, og vi skal udvikle byens torve og grønne områder til oaser, hvor man kan samles, og hvor fællesskaber kan trives.

Trængsel og bilkøer er dagligdag i midtbyen og på indfaldsvejene. En fremtidssikret trafikpolitik skal satse på kollektiv trafik, cyklisme og bedre vilkår for fodgængere. Da Enhedslisten for år tilbage foreslog at genindføre sporvognene i Århus, rystede flere på hovedet. Nu har vi fået første etape af letbanen, og det er den vej, vi skal: med flere letbanelinjer og med flere bybusser). Dette handler også om klimaudfordringerne, hvor vi skal nå målsætningen om Århus som CO2-neutral i 2030. Enhedslisten vil have Århus fossilfrit i 2040.

Mangfoldig by – med humant menneskesyn

Mangfoldig by eller ordentlighed handler bl.a. om sociale klausuler, som er vigtige for arbejdende Århusianere. Herunder skal Århus Kommune behandle sine ansatte ordentligt med hensyn til arbejdsmiljø og respekten for den enkelte ansatte. Samtidig skal der værnes om retten til privatliv.

Visionen om en mangfoldig by handler også om det menneskesyn, som politikere og embedsmænd møder borgerne med. Love og regler skal overholdes, men der skal være ret og rimelighed i den måde, kommunen opfører sig på over for borgerne.

Århus Kommune har en indkøbspolitik, hvor bæredygtige hensyn til miljø, arbejdsmiljø samt sociale og etiske normer har stor betydning. Dette skal bl.a. også gælde indkøb fra Israel/Palæstina, hvor vi har foreslået, at kommunen ikke længere køber ind fra de ulovlige israelske bosættelser.

Mangfoldig og lige behandling af hinanden som medborgere skal også gælde de flygtninge og indvandrere, der kommer til Århus og bor her. Det gælder også den måde, vi taler om hinanden på. Endelig er det afgørende i visionen om en mangfoldig by, at kommunen ikke understøtter virksomheder, der modarbejder den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi kræver støtte til verdensmusik og multikulturelle arrangementer samt international kulturudveksling som fx Det Türkise Telt og De Splittergales roma-/sigøjnermusikfestivaller.

Levende by – med et smil

Levende by med kunstnerisk udfoldelse, liv og glæde handler om vigtigheden af et sprudlende kulturliv, der kan give os smilet, munterheden, aha-oplevelserne og de mest mindeværdige stunder sammen med andre. Vi har rigtigt meget allerede. Ja, tænk hvor kedelig Århus ville være uden Aros, Århus Teater, Den Gamle By, Musikhuset Århus og de andre store kulturinstitutioner.

Men kulturlivet er meget mere end de store elefanter. Det udspiller sig også i mindre rammer i byens lokalsamfund, såsom i beboerhuse, lokalcentre, medborgercentre og biblioteker. De steder har ofte svære vilkår, økonomisk og mandskabsmæssigt. Det kan vi ikke være bekendt, for her har vi en mangfoldighed i kulturlivet, som vi skal værne om og give bedre muligheder.

 

Samtidig skal vi sørge for, at de økonomisk klemte mindre og mellemstore kulturinstitutioner som Svalegangen, Radar, Teater Refleksion, Kvindemuseet og andre kan overleve.

Indenfor alle kunstgenre skal vi satse på udvikling af de professionelle, institutionsfrie kunstnere og vækstlagene. Det er uhyre vigtigt, at der bidrages til udvikling af kulturproduktion. Desuden mangler vi stadig at sørge for tilstrækkeligt med øvelokaler og kunstnerværksteder. Det sker ved at støtte kunstnernes og vækstlagenes kulturproduktion med økonomi og fysiske rammer. Vi mangler stadig flere frie kulturmidler, øvelokaler og kunstnerværksteder.

Visionen for en levende by fortæller os, at et samfund, hvor man ikke deltager i eller udøver kunst og kultur, minder om et forarmet samfund, hvor jordelivets glæder fornægtes –eller et samfund i stil med det, som idéen om konkurrencestaten aspirerer til.

Vores vision er i modsætning til dette en sjov by, en mangfoldig by. Kort sagt: Smilets By – Århus.

2.0 ENHEDSLISTENS INDSATS I BYRÅDET

Som socialister kæmper Enhedslisten for et socialistisk, demokratisk samfund – et samfund, hvor samarbejde afløser konkurrence, hvor ulighed mindskes eller helt elimineres. Et samfund, hvor utryghed er afløst af tryghed.

Enhedslisten kæmper for opretning af de kommunale serviceindsatser, som igennem flere år er blevet økonomisk udsultet, med ringere kår for brugerne og ringere arbejdsvilkår for vore ansatte til følge. Vi kæmper imod de anonymiserende grønthøsternedskæringer, der under betegnelser som ”finansieringsbidrag” og ”procenteffektiviseringer” ødelægger kommunens service og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Vi kæmper for at gøre Århus til et eksempel på kommunesocialisme: en by, hvor mennesker og miljø sættes i højsædet. En by, der ikke lader sig begrænse af fortidens snærende bånd, men som skaber udvikling og fremskridt gennem sociale løsninger. Der skal gøres op med markedsgørelse og new public management og i stedet skal kommunen arbejde med og udvikle rød-grønne finansieringsmodeller og opbygge og udvikle velfærdsledelse. Og det skal selvfølgelig ske i samarbejde med de relevante progressive bevægelser og organisationer. En sådan politik kræver, at kommunen også agerer politisk udadtil, i forhold til KL, regeringen, måske endda internationalt. Måtte en sådan politik føre til et brud med kapitalismen er det kun ønskeligt.

2.1 ENHEDSLISTEN BEKÆMPER KONSEKVENT PRIVATISERING OG UDLICITERING

Enhedslisten er konsekvente modstandere af privatisering og udlicitering som erstatter demokratisk kontrol med profitstyring og skjulte regnskaber

Indførelse af kommunale udfører/bestiller systemer er en forberedelse til privatisering, hvor det er kortsigtede profitinteresser, som overtager kommunale tjenester.

Lovgivningen om frit valg f.eks. inden for pleje og omsorg er et værktøj, som åbner for profitstyrede firmaer.

De ansattes fagforeninger skubbes til side, og uorganiseret arbejdskraft overtager med usikre løn- og arbejdsforhold.

2.2 KAMP, BEVÆGELSE OG INDFLYDELSE

Vores politik kan ikke gennemføres blot ved vores valgte repræsentanters gang på de bonede gulve og forlig. Den kræver kamp og bevægelse. Vi arbejder selvfølgelig for at trække de andre partier til venstre i byrådssalen ved at stille ansvarlige forslag, der ikke medfører nedskæringer og forringelser for almindelige mennesker, men i stedet forbedringer. Vi ser ofte, at andre partier roser sig af forbedringer, vi har kæmpet for.

Vi vil altid konsekvent støtte op om progressive bevægelsers kamp.

Enhedslistens byrådsarbejde går på to ben – det, der sker indenfor i byrådssalen skal støtte det, der sker uden for byrådssalen. Derfor har Enhedslistens byrådsarbejde som et af sine fremmeste formål at bidrage til at få folk til selv at røre på sig og organisere sig. Det gælder både, når der er tale om protestbevægelser, og når der er tale om demokratiseringer i det kommunale styre, borgerinddragelse og udvikling af velfærdsledelse.

Kun gennem kamp (og allerhelst kamp, der fører til sejr) kan den antikapitalistiske bevidsthed styrkes. Og det gælder både, når der demonstreres, og når vi er på forkant med situationen og får kæmpet fælles løsninger på fælles problemer igennem, inden vi er nødt til at protestere.

Beslutninger i byrådet træffes ind imellem under kamp, under indtryk af folkeligt pres, som vi deltager i og formidler ind i byrådet. En del beslutninger træffes uden, at et folkeligt pres forekommer. Ikke alle bevægelser er aktive hele tiden – og en del mennesker rammes af beslutninger, de ikke har ressourcer til at stå op imod.

Mange minoritetsgrupper har ikke ressourcer til mobilisering imod nedskæringer. De vil finde en allieret i Enhedslisten, både når det gælder mobilisering på gaden, og når det gælder kampen i byrådssalen.

2.3 FOR DEN MINDSTE FORBEDRING – IMOD DEN MINDSTE FORRINGELSE

Enhedslisten er et ansvarligt parti. Vi kæmper for at alle borgere behandles ordentligt, og at der er ressourcer nok til at løfte velfærdsopgaverne – sådan forstår vi ansvarlighed.

Derfor vil Enhedslisten stemme for enhver forbedring og imod forringelser. Derfor tager Enhedslistens byrådsrepræsentation ikke ansvar for eventuelle nedskæringsbudgetter eller budgetter, som betyder brugerforringelser, fordi de ikke holder trit med den demografiske udvikling og lignende objektive forhold. Vores ansvar er derimod at synliggøre nedskæringernes konsekvenser, at støtte og opbygge bevægelser, der kæmper mod forringelser, og at bringe bevægelsernes stemme og krav ind i byrådet. Ikke sjældent med formindskelse af forringelser som resultat – med forligsdeltagelse eller uden.

Vi stiller krav om, at byrådet kæmper imod de ringe aftaler mellem KL og regeringen. Vi arbejder for, at Århus Kommune stiller krav i disse forhandlinger, der sikrer at kommunerne kan løfte velfærdsopgaver op på et langt højere niveau end i dag, hvor end ikke lovgivningen altid overholdes. Og vi bekæmper regeringens snærende budgetrammer, blandt andet ved at stille forslag om øgede kommunale ejendomsskatter og andre indtægter.

2.4 ØGET ÅBENHED, DEMOKRATISERING OG SAGLIGHED i BESLUTNINGSPROCESSER

Dette gælder budgetprocessen, men også andre forlig. Det kan være gennem en inddragelse af byrådets udvalg, kommunens institutioner, faglige organisationer mv. for at skabe det mest oplyste grundlag at træffe beslutninger på.

Vi er modstandere af, at beslutninger gemmes væk i ”forligskredse” og andre uformelle fora, hvor partier og bygherrer og regeringskontakter brygger aftaler, som derefter præsenteres som fait accompli – og dermed afskærer offentlig politik debat. Vi bekæmper de langsigtede økonomiske forlig om grønthøster-beskæringer – ”rammereduktioner til finansiering af budgetmodeller” – som de herskende partier foretrækker, som redskaber til at undgå debat.

Deltager-budgetter overvejes som et middel til øget brugerindflydelse. De hidtidige forsøg med deltagerbudgetter koncentrerer projekterne på store organisationer og underminerer arbejdet i de små foreninger økonomisk, idet forsøgene med deltagerbudgetter indtil nu er blevet finansieret med midler fra Aarhus Kommunes § 18-midler, som derfor nu er fuldstændig utilstrækkelige til at dække det oprindelige formål. (Puljen er målrettet det frivillige sociale arbejde for personer henholdsvis over og under 65 år i Aarhus Kommune).

I vores kommunalpolitiske arbejde opprioriterer Enhedslisten den direkte kontakt til bevægelser og organisationer. Vi interesserer os for, hvor potentialet for folkelige mobiliseringer kan findes.

Enhedslistens kommunalpolitiske arbejde skal ikke ses som et isoleret anliggende. Det er en del af medlemsdemokratiet i Enhedslisten og sker i samspil med medlemmernes arbejde i organisationer og bevægelser.

3.0 KOMMUNEN ARBEJDER MED:

3.1 BØRN OG UNGE

Børnepolitikken i Århus kommune har i mange år været præget af en kvalitets- og kontraktstyring, hvor det pædagogiske arbejde sættes på kommunale formler og styres af populistiske koncepter, og hvor kontrol, dokumentation, evaluering og indbyrdes konkurrence bliver metoderne, der skal sikre kvaliteten.

Enhedslisten vil gå imod disse tendenser og give børn ret til at være børn med alt, hvad dette indebærer af leg, venskaber og mangfoldighed af liv – også det, der ikke kan måles og vejes.

Enhedslisten mener, at børn skal have indflydelse på deres tilværelse. Dagsinstitutioner og skoler skal praktisere demokrati og medansvar – i dagligdagen og på skolerne gennem aktiv inddragelse af eleverne blandt andet gennem elevrådene. For at børnene lærer at praktisere demokrati og medansvar, arbejder Enhedslisten på at etik, filosofi og digital dannelse indgår i undervisningen på alle grundskolens klassetrin.

Børn skal sikres adgang til indflydelse på deres tilværelse og have rettigheder i dagligdagen som ligeværdige samarbejdspartnere med kommunen gennem Børne- og Ungebyrådet og anden organisering.

Institutioner og skolerne skal bære præg af en kulturel rummelighed, hvor aktiviteternes og undervisningens udgangspunkt er respekt for alle børns personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger. De tosprogede børns modersmål og kultur skal respekteres og i videst mulig omfang inddrages i det pædagogiske arbejde.

Enhedslisten vil modarbejde den måde Århus Kommune praktiserer inklusion på. Det er ikke inklusion at integrere børn med særlige behov i daginstitutioner og skoler uden, at der følger ressourcer med. Inklusionen er dømt til at mislykkes, når det er en spare-øvelse.

Forældrene er normalt de gennemgående og vigtigste voksne under børnenes opvækst. Forældresamarbejdet er en vigtig forudsætning for at opfylde børnenes behov, anvende deres ressourcer og tage udgangspunkt i deres forudsætninger. Samarbejdet med hjemmene skal prioriteres.

Samarbejdet gælder ikke mindst indsatserne for udsatte børn og børn med handicap og deres familier. I forsøg på at spare penge har Århus kommune de seneste år iværksat forskellige tiltag såsom forældrebetaling for anbragte børn og ændring af kørselsordning for børn med handicap. Det har fra forældreside medført manglende tillid til kommunen, fordi forældrene ikke har været inddraget. Støtten til og dialogen med disse familier skal genoprettes.

Samtidig vil Enhedslisten modarbejde eksisterende og kommende politikker, der pålægger forældre bestemte værdier og leveregler. Det er ikke kommunens opgave at være formynderiske.

Enhedslisten vil gerne pege på betydningen af sundere livsstil. Det er en udfordring, vi skal tage på os, at gøre de sunde valg lettilgængelige og billige. I daginstitutioner, skoler og fritidsordninger skal der tilbydes økologisk sunde måltider og gerne plantebaserede. Motion og bevægelse bør indgå som et kollektiv tilbud. Derudover skal faget Madkundskab opprioriteres, så alle grundskolens klassetrin lærer at lave sund mad.

Enhedslisten vil fremme et miljø, hvor udemiljøet kommer til at spille en mere aktiv rolle indenfor Børn og ungeområdet. Ligeledes må der sikres større viden og forståelse af de hygiejeniske principper med henblik på forebyggelse af infektioner blandt børnene, gerne i samspil med regionens hygiejnesygeplejersker.

Den sociale ulighed i samfundet sætter spor i sundhedstilstanden – ikke mindst for børn og unge – med mistrivsel, dårlig mental sundhed og psykisk lidelse til følge.

 

Enhedslisten foreslår:

  • At man i tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc. arbejder med fælles faglige strategier i forhold til daginstitutioner, skoler og fritidstilbud i “socialt udfordrende områder”
  • At kommunen styrker det opsøgende og forebyggende arbejde overfor socialt udsatte, sætter fokus på mobning og selvskadende adfærd.
  • At der i regi af børne- unge afdelingen etableres en døgnåben telefonlivline.

3.1.1 Daginstitutioner

Enhedslisten arbejder for, at der skal sikres reel pladsgaranti, både når barselsorloven udløber, og når større børn har brug for klubtilbud.

Enhedslisten mener, at der er behov for at gentænke strukturen på daginstitutionsområdet i Århus. Den nuværende opbygning er udtryk for en bureaukratisk tankegang, og de mange nye mellemlederstillinger, der er oprettet de senere år, er for en stor del overflødige og bidrager ikke til at højne kvaliteten i daginstitutionerne. Det bør overvejes at nedlægge nogle af dem og i stedet bruge ressourcerne til opnormering på gulvet.

Til en start kunne man give større selvstændighed til de enkelte afdelinger i de store dagtilbud. Vi ønsker færre tiltag fra oven, så de enkelte institutioner får rum til selv at iværksætte tiltag, som svarer til behovet i det enkelte lokalområde.

Mange børnefamiliers økonomi er rigeligt anstrengt. Derfor er Enhedslisten imod forældre- og brugerbetaling på daginstitutionsområdet, men erkender at det kan være svært at finde flertal herfor i byrådet. Vi kræver bedre normeringer, bedre rengøringsstandard, midler til udflugter, og at maden skal være økologisk og gratis. Vi kræver, at senere års takststigninger rulles tilbage.

Ligeledes ønsker Enhedslisten principielt, at forældrebetalingen på SFO-området afvikles helt, men i første omgang bør den ikke overstige 25 % af driftsudgifterne.

Enhedslisten ønsker mangfoldighed også i daginstitutionsområdet. Århus har tidligere haft en rig variation af tilbud til børn: klubber, fritidshjem, vuggestuer, børnehaver, dagpleje, aldersintegrerede institutioner også fra 0-14 år. Nu har byrådet ”industrialiseret” og gjort institutionsområdet ensartet. Forældrene skal igen have reelle muligheder for at vælge børnetilbud efter lyst, uden at det er prisen, der dikterer.

Enhedslisten støtter ikke etablering af såkaldte børnebyer, hvor flere institutioner samles under et tag. Vi arbejder for lokale institutioner i alle områder af byen, og vi ønsker, at der oprettes flere små daginstitutioner med selvstændig økonomi.

Velegnede byggegrunde og lokaler er en mangel, og Enhedslisten arbejder for, at der i alle dele af byen indtænkes plads til institutioner, også når nye bydele planlægges.

3.1.2 Skolen – et fælles mødested

Skolerne i Århus er igenne årene blevet udsultet økonomisk. Op til budget 2020 blev det godtgjort, at 2/3 af skolerne ikke har økonomi til at levere lovpligtigt minimumstimetal. Vedligehold er mangelfuld. Teknisk service er utilstrækkelig. Specialundervisningen var kritisabelt mangelfuld. Skolernes økonomi skal rettes op! Op mod en femtedel af eleverne er efter 8-9 klasse ikke uddannelsesparate (marts 2020). Der er meget at forbedre på.

Det er skolens opgave at få børn og unge til at gribe og begribe verden. Skolen skal forberede til fremtiden og være en del af rammen for et godt børneliv. Enhedslisten mener, at den enkelte folkeskoles arbejde skal ses i sammenhæng med hjem og nærmiljø, og skolen bør være et fælles mødested for alle lokalområdets skolebørn.

Derfor er det også Enhedslistens politik, at den enkelte skole i højere grad skal afspejle nærmiljøet fremfor at leve op til koncernstyringen i Århus kommune: det skal i højere grad være den enkelte skoles ledelse, medarbejdere, forældre og børn, der beslutter den pædagogiske retning for skolen.

Vi kræver udbygning af kapaciteten på skoler og idrætsanlæg, så de svarer til befolkningsudviklingen. Ansættelse af (idræts)vejledere, der hjælper og understøtter børn og unge i kontakten med frilufts- og foreningslivet.

Tosprogede elever skal have en målrettet undervisning i “dansk som andetsprog”, men en forudsætning for reel sprogindlæring er, at modersmålet beherskes. Derfor vil Enhedslisten fortsat arbejde på at få genindført modersmålsundervisningen. Samtidig arbejder vi for, at tvangsspredningen af tosprogede elever stopper. “Busningen” af børnene er dyr, den gavner sjældent de tosprogede elever, og den hindrer deres integration i lokalt forenings- og idrætsliv.

Når skolen i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov, kræver det overskuelige klasser. Elever med særlige vanskeligheder kræver en særlig støtte og ekspertise. To lærere i klassen – i det mindste i nogle af timerne – er også et godt udgangspunkt for udviklingen af lærerteam. Gode lærernormeringer er een side af sagen. Tidssvarende undervisningsmidler og ordentlige undervisningslokaler er en anden.

Enhedslisten er modstander af at flytte fritids- og dagtilbuddene ind på skolerne. Børn og unge skal have en alsidig hverdag for at udvikle sig ordentligt. Børnenes egen frie tid er et godt rum for at stifte nære venskaber, udfolde den fri fantasi og selvbestemmelse. Arbejdet i skolen og udfoldelserne i fritiden supplerer hinanden. Enhedslisten mener, at det er sundt med et fysisk og socialt miljøskifte i løbet af dagen, og det er ikke mindst vigtigt for de børn, der ikke finder deres stærke sider i skolen.

Klubområdet har gennem de senere år været igennem mange organisatoriske ændringer, hvilket har slidt på medarbejderne. Samtidig er klubberne som område presset på deres selvstændighed og af merbelægning, i det de fleste nu er flyttet ind i skolernes lokaler. Der bør foretages en uvildig undersøgelse af, hvad det har betydet og betyder for klubbernes kvalitet og for børnenes fritidsliv, at klubberne ikke længere er selvstændige enheder. Samtidig bør der kigges til andre byer, hvordan de har valgt at organisere klubområdet. Vi vil arbejde for minimumsnormereringer på klubområdet.

Det er skolens opgave at få børn og unge til at gribe og begribe verden. Skolen skal forberede til fremtiden og være en del af rammen for et godt børneliv. Enhedslisten mener, at den enkelte folkeskoles arbejde skal ses i sammenhæng med hjem og nærmiljø, og skolen bør være et fælles mødested for alle lokalområdets skolebørn.

Enhedslisten støtter ikke etablering af såkaldte børnebyer, hvor flere institutioner samles under et tag. Vi arbejder for lokale institutioner i alle områder af byen.

3.1.3 Efter skoletid og skole

De unges udviklings- og aktivitetsbehov skal tilgodeses i en mangfoldighed af muligheder. En del af mulighederne er kommunale tilbud som klubber og biblioteker og spillesteder og parker og skove, en anden del er leg og idræt i kommunale eller klubdrevne anlæg, en tredje del er undervisning i kulturskolerne og fællesskaber i kulturinstitutionerne og en fjerdel erfritidsjobmuligheder i privat eller boligforenings regi, og for de lidt ældre unge egentlig beskæftigelse. Især for udsatte unge skal kommunen sikre mulighed for råd og bistand og socialpædagogisk indsats og bomuligheder. Kommunen skal sikre, at der på disse områder er tilstrækkelige muligheder til alle unge, og især sikring af, at udsatte unge ikke ekskluderes af dem.

Mange af de kunstneriske og kulturelle tilbud er beliggende indenfor ringgaden, hvilket ekskluderer mange børn og unge, som bor udenfor midtbyen. Der bør derfor være flere lokale muligheder for at udfoldelse af dette område

3.1.4 Udsatte børn og unge

Alle børn og unge skal have ret til en god og tryg opvækst. Derfor er det vigtigt, at kommunen gør en særlig indsats for udsatte børn og unge, uanset om problemerne skyldes fattigdom, omsorgssvigt, handicap, kriminalitet eller fysisk eller psykisk sygdom eller misbrugsproblemer hos forældrene. Det skal derfor sikres, at der er de nødvendige ressourcer hertil. For nogle udsatte børn og unge vil det være nødvendigt med en anbringelse uden for hjemmet i kortere eller længere tid. For andre vil det være bedre med forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form af familiebehandling, aflastning, kontaktperson eller andet. Kommunen skal altid kunne stille de nødvendige tilbud til rådighed. Familie- og handicapcentre skal have de nødvendige ressourcer til at hjælpe og vejlede familier med sociale problemer eller med børn med handicap, og der skal være ressourcer til de nødvendige foranstaltninger. Dialogen med forældrene er for Enhedslisten væsentlig: kun gennem respektfuld dialog sikres det enkelte barn gode betingelser. Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet eller iværksættelse af forebyggende foranstaltninger må ikke blive styret af mangel på penge, som det i en del år har været tilfældet.

3.1.5. Forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge

Den socialt betingede ulighed i sundhed præger allerede vi mennesker fra fosterstadie, under fødslen og i spædbørnsalderen. For tidlige fødsel, for lav fødselsvægt, medfødte defekter og dårlig trivsel hos nyfødte har bl.a. sammenhæng med moderens helbreds og levevilkår.

Samtidig er familiedannelse for mange en stor personlig omvæltning, som desværre ofte betyder at mange familier opløses, inden for de første 3 år, med den sociale utryghed det ofte medfører.

Enhedslisten foreslår derfor at gravide kvinder tilbydes et tværfagligt kursusforløb i familiedannelse (sammen med dem, de måtte ønske at danne familie med), med bidrag fra sundhedsplejersker, jordemoder og socialrådgivere m.fl. Efter fødslen skal det følges op af ordinær konsultation af jordemoder, sundhedsplejerske og praktiserende læge.

 

3.2 UNGE

3.2.1 Århus er en uddannelsesby

Entreprenørskab, innovation, kreative industrier, film, teater, gaming, alternative uddannelser etc. er sammen med kulturelle institutioner (for eksempel de mange uddannelsessteder samt de kreative læringsmiljøer og produktive steder: Godsbanen, Institut for (X), Ungdomskulturhuset – UKH og Filmbyen samt daghøjskoler) og kunstaktiviteter med til at identificere Århus. Denne underskov af initiativer vil Enhedslisten fremme. Der er ikke kun erhvervspolitiske potentialer at indhøste, men i høj grad læring og dannelse, som kommer skoletrætte unge til gavn.

Enhedslisten ønsker, at alternative veje for at komme ind i uddannelsesforløb bliver mulige for ”drop outs” fra de etablerede ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Med anerkendelse af, at der kan være mange og kringlede veje til en fornuftig uddannelse med kompetencer og en værdig tilværelse.

Mange unge er tilflyttere til byen. Ofte er de flyttet direkte hjemmefra og skal nu i gang med et nyt ståsted og et uddannelsesforløb. Det kan for mange være ret så udfordrende. Nogle kæntrer i vadestedet og får skrammer på deres mentale sundhed, i form af angst, depression, isolation og ensomhed og i værste fald selvskadende adfærd og forsøg på selvmord.

Enhedslisten peger på at der udvikles et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, de uddannelsessøgende organisationer, boligrådgivning og Århus kommune med henblik på fælles indsats overfor sårbare unge.

Alle unge skal have et sted at bo som de har råd til uanset om de er i gang med en erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, er arbejdsløse, på kontanthjælp eller har et arbejde. Der skal være de nødvendige ungdomsboliger, kollegier og små lejligheder i det almennyttige boligbyggeri og alle unge skal have ret til at bo her.

Enhedslisten vil gerne lave forsøg med gratis offentlig transport for studerende. Erfaringerne kan bruges til senere at gøre det gratis for alle.

3.2.2 Erhvervsuddannelse

Produktion, industri, håndværk og byggeri har afgørende vigtig betydning i vort samfund. Enhedslisten prioriterer erhvervsuddannelserne.

Enhedslisten kræver, at kommunen stiller krav om oprettelser af praktikpladser i de private virksomheder som arbejder for kommunen. Kommunen skal oprette praktikpladser i de virksomheder kommunen er arbejdsgiver for.

Enhedslisten mener, at FGU (Forberedende Grunduddannelse) skal udbygges for at være et tilbud til unge, der ikke har fundet frem til, hvad de vil i forhold til deres fremtid.

Det er vigtigt at få en uddannelse, men også unge har ret til at råde over deres eget liv og vælge uddannelse fra. Derfor er der behov for ufaglærte job til de unge mellem 15 til 30 år. Alle skal have mulighed for en god og grundig uddannelses- og erhvervsvejledning. Det er vigtigt at de unge får overenskomstmæssig løn og bliver medlem af en fagforening og a-kasse.

3.2.3 Videregående uddannelse

Århus er og vil fortsat være en studieby. De studerende er en ressource for kommunen, og vi skal derfor forsøge at gøre det attraktivt at bo og studere i Århus, og vi skal hjælpe de studerende så godt vi kan gennem studierne.

Enhedslisten vil arbejde for at bevare og udbygge de brede videregående uddannelsestilbud som findes i Århus.

Enhedslisten har et mål om, at uddannelse skal være 100″% gratis. Stort set alle uddannelser har krav om, at de uddannelsessøgende har internet. Enhedslisten vil derfor gerne lave et forsøg med gratis internet for de uddannelsessøgende i kommunen. Hvis forsøget giver gode resultater, kan man udvide det til at gælde alle i kommunen.

3.2.4 Ungdomskulturbyen Århus

Kultur i Århus er ikke bare noget, vi skal bruge til at promovere byen med. Kultur er bærende i unges identitetsskabelse og integrationen af unge. Derfor skal Århus have en mangfoldighed af kulturtilbud og kulturmiljøer til unge, ligesom vi skal sikre gratis tilbud til børn og unge, hvis forældre ikke kan betale for det. Især i bydele med lavere social kapital er det vigtigt. Vi skal hele tiden sikre en mangfoldighed af kulturudbud. Århus skal have både teater og musikundervisning, men også graffitimure og skaterramper – altså råderum for den utilpassede kreativitet. Vi støtter aktivt op om ungemiljøer som Frontløberne, Ungdomskulturhuset – UKH og Institut for (X). Vi ønsker at give de unge mere medbestemmelse over de steder, hvori de er aktive. Vi kæmper aktivt for at bevare beboerhusene i hele byen for at give beboerne en let adgang til store lokaler, hvor der kan holdes møder eller afholdes forskellige kulturelle arrangementer. Det gavner de unge såvel som børnefamilierne og de ældre.

3.3 VOKSNE

3.3.1 Beskæftigelse: Værn mod arbejdsløshed; kilde til udvikling og fremskridt

Vi arbejder for fuld beskæftigelse. Ikke fordi arbejde er målet i sig selv, men fordi det er en forudsætning for livet i bredeste forstand: at drage omsorg for hinanden, at vedligeholde og formidle det skabte, samt at bygge op og at skabe nyt.

Kapitalismen skaber arbejdsløshed, men desværre skydes skylden ofte over på arbejdsløse. I valget mellem at støtte industrien og andre arbejdsgiveres behov for løntrykkere bør kommunen konsekvent bekæmpe arbejdsløsheden og støtte de arbejdsløse. Vi er bevidste om, at det ikke er et kapitalistisk samfunds rationale at afskaffe arbejdsløshed. Derfor stiller Enhedslisten forslag, der forbedrer og sikrer arbejdsløses vilkår og vi insisterer på, at den kommunale og nationale politik hænger sammen. Det er således både Århus Kommunes opgave at skaffe arbejde til dem, der står til at miste deres forsørgelsesgrundlag, og at stille krav til regeringen om forlængelse af dagpengeperioden.

I dag er lovgivning og refusionsordninger desværre langt fra altid en støtte og hjælp for arbejdsløse. Derfor bør kommunen også aktivt arbejde for at få ændret lovgivning og de økonomiske rammeaftaler, så fuld beskæftigelse lettere kan opnås.

I mellemtiden er der et spillerum som skal udnyttes. Kommunen må aldrig blive en mistænksom fangevogter overfor arbejdsløse, men bør snarere opleves som en god kammerat i en svær stund. Og det bør også sikres, at det i praksis bliver sådan, hvad det så end kræver af det politiske niveau.

Arbejdsløse skal have hjælp og støtte til jobsøgningen på en meningsfyldt måde – og vi tror på, at arbejdsløse selv er godt i stand til at definere behovene. Tvang og trusler er både ineffektive og ydmygende. Det bør gøres til en saga blot.

På trods af lovgivningens og de økonomiske rammeaftalers snærende bånd skal kommunen ikke holde sig tilbage med at støtte arbejdsløses uddannelse og opkvalificering. På den måde kommer arbejdsløse og samfundet styrket ud af en ellers træls situation, og på sigt er der tale om en fornuftig investering.

Kommunen bør som arbejdsgiver gøre sit yderste for at bidrage til fuld beskæftigelse, samt oprette jobs på ordinære eller særlige vilkår overfor særligt udsatte grupper: for eksempel langtidsledige, unge, mennesker med nedsat funktionsevne mv. Der bør udvikles investeringsmodeller, der synliggør det økonomisk og socialt fornuftige i en offensiv politik på området, så de seneste års ansættelsesstop kan efterlades på historiens mødding.

Enhedslisten arbejder desuden for en udvidelse af jobrotationsordninger, hvor arbejdsløse ansættes i perioder, hvor kommunens ansatte videreuddannes. Vi støtter dog ikke den nuværende praksis, der ikke sikrer arbejdsløse ordinære vilkår. De arbejdsløse der roteres ind, skal arbejde på overenskomstmæssige løn og vilkår og dermed optjene dagpengeret.

Kommunen bør ikke acceptere løndumping eller anden samfundsskadelig virksomhed, og vi kræver kædeansvar og sociale klausuler i forbindelse med udbud ved licitationer. Løndumping mv. er undergravende for vores samfund og i kampen mod løndumping mv. bør alle muligheder afsøges. Århus skal være spydspidsen i kampen for sikring af ordnede forhold på arbejdsmarkedet og forrest i kampen mod svigagtige og samfundsskadelige elementer.

Beskæftigelsesområdet bør i det hele taget omfattes med den højeste grad af kreativitet og nytænkning i forhold til at skabe fuld beskæftigelse på en socialt forsvarlig måde. Udviklingen af kommunens politik skal ske i et samspil med relevante organisationer såsom fagforeninger og faglige a-kasser, uddannelsesinstitutioner mv. Ovenstående skal altså ikke forstås som en ‘udtømmende’ tekst.

Vores beskæftigelsespolitik skal selvfølgelig være et værn mod arbejdsløshed, men den skal samtidig være en kilde til udvikling af vores samfund i bredeste forstand. Når ‘det private’ ikke ser sig i stand til hverken at sikre beskæftigelse eller udvikling, bør kommunen i samarbejde med eller støtte til andre sociale aktører gå forrest for at sikre beskæftigelse og udvikling. Det være sig gennem støtte/lån/oprettelse af fonde til støtte af social-økonomisk virksomhed, kooperativer mv. Vi kræver iværksætterstøtte med microlån, rådgivning og revisorassistance.

Meget er skabt og vundet af arbejderklassen og allierede gennem tiden. Kommunens beskæftigelsespolitik bør støtte kampen for lighed og for udviklingen af vores samfund.

3.3.2 Socialpolitik

Et grundvilkår i kapitalismen er menneskets utryghed. Socialister stræber efter, at samfundet indrettes med tryghed for mennesker – tryghed med hensyn til eget liv og arbejde, tryghed mht. børns opvækst og fremtid, tryghed mht. alderdom. Kommunen kan gøre meget for at sikre tryghed ved ledighed, sygdom, handicap – og vi kæmper for, at den skal gøre det!

Der vil altid være mennesker, som i kortere eller længere perioder får brug for hjælp fra kommunen. Uanset situation og behov har den enkelte krav på at blive mødt med respekt fra engagerede medarbejdere, der kan give den rigtige hjælp. Ulykken kan ramme – med behov for forsørgelse, lægehjælp, rehabilitering og anden støtte til følge.

Helhedsorienteret, koordinerende rådgivning og vejledning på tværs af beskæftigelses-, handicap-, familie- m. fl. afdeling skal udføres og være tilgængelig for borgere med behov herfor

Indbyggerne har allerede efter Servicelov, Retssikkerhedslov og Aktivlov mv. ret til sådan rådgivning. Enhedslisten arbejder for, at kommunen aktivt mindsker skadevirkning af fattiggørelses-lovgivningen, bl.a. ved at opsøge indbyggere, som rammes af indkomsttab ved sygdom og ledighed og ikke mindst af den fattigdomsskabelse, som følger af kontanthjælpsloft, integrationsydelsesregler, og 225 timers regel. Kommunen skal hjælpe dem med at minimere skaden, blandt andet ved at stoppe tilbagebetalingskrav og anden beskæring af ydelser som børnefamilieydelser, kontanthjælp m.v. Konkret har vi foreslået retningslinjer for administration af sådan rådgivning.

Vold og kriminalitet kan skyldes både sociale problemer og manglende selvværd. Skoler og institutioner skal være med til at forebygge kriminalitet og fremme selvværdet. Familiecentre skal have ressourcer til at hjælpe og vejlede familier, som har sociale problemer. Anbringelser af børn uden for hjemmet må ikke blive styret af mangel på penge.

Unge skal sikres uddannelse, praktikpladser og arbejde. Derfor arbejder Enhedslisten for, at der er sociale klausuler på både kommunale anlægs- og driftsopgaver, og at der løbende tjekkes op herpå.

Der skal sikres kædeansvar for de sociale klausuler, så firmaer ikke kan vinde udbud på at give et billigt tilbud, hvorefter de overlader store dele af opgaven til et underfirma, der ikke følger de sociale klausuler.

 

3.3.2.1 Mennesker med handicap – lige muligheder

FN’s Handicapkonvention skal indarbejdes i Århus Kommunes handicappolitik.

Alle, der på grund af et handicap ikke er i stand til at klare et normalt arbejde, skal sikres offentlig forsørgelse evt. i kombination med særligt tilrettelagt arbejde eller uddannelsestilbud, hvis den pågældende ønsker det.

Mennesker med handicap skal have den hjælp, der skal til for så vidt muligt at kompensere for deres handicap. Det er ekstremt vigtigt, at der ikke er måneders eller års ventetid på bolig, hjælpemidler, eller sagsbehandling af førtidspension eller revalidering. At hjælpen beskæres, hvis den handicappede er gift eller samlevende, eller når folkepensionsalderen, er en helt uantagelig diskrimination. Siden strukturreformen har Århus Kommune væsentlig forringet institutionstilbuddene til mennesker med handicap – den udvikling må vendes!

Et vigtigt element i handicappolitikken er handicaphjælper-ordningen, Borgerstyret Personlig Assistance. Det er helt nødvendigt, at ordningen forbedres med ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte, og at ordningen ikke beskæres økonomisk.

Antallet af mennesker med handicap vokser, og dermed behovet for hjælp. Den økonomiske ramme for hjælpen er i flere år øget mindre end væksten i behovet, med forringede levekår for de handicapramte til følge. Den udvikling skal vendes! Der er brug for et løft i indsatsens omfang og kvalitet.

3.3.2.2. Socialpsykiatrien og udsatte voksne – den specialiserede sociale indsats i Århus Kommune.

Gruppen af psykisk syge medborgere og socialt udsatte voksne, der ofte er ramte af dobbelt eller flerdobbelte lidelser, har det slemt. Ikke alene er de ramte – de har også vanskeligt ved at blive hørt, og der er kun få stemmer, der taler deres sag. Derfor er den offentlige omsorg særligt påkrævet. De senere års stramninger på beskæftigelse og førtidspension indvirker på området for socialt udsatte og socialpsykiatriske patienter. Vi oplever at flere borgere med sociale og psykiatriske problemer overlades til sig selv eller ender på forsorgshjem, på væresteder eller som hjemløse.

Kommunalreformen og dannelsen af regionsstrukturen betød, at kommunerne fik en større rolle på dette område. Institutioner og opgaver blev hjemtaget af Århus Kommune. Noget af den fælles viden der var på området i de gamle amter blev bogstaveligt talt spredt for alle vinde, meget gik tabt og omfanget af hjælpen beskåret, og antallet af væresteder beskåret.

Den socialpsykiatriske indsats i Århus kommune består i dag af en lang række tilbud rettet mod borgere med sindslidelser, herunder sindslidelser med dobbelt-diagnoser, blandingsmisbrug eller voksne med ADHD.

Organisatorisk virker området meget uoverskueligt og usammenhængende. Der er mange lokaliteter og mange niveauer for beslutninger og behandlinger. Området skriger på helhedstænkning, mening og sammenhæng for patienterne, ikke kun i kommunen men også på tværs af sektorer i kommuner og region. Det samme gælder set med faglige, dvs. de fagspecifikke professionelles øjne. Også fra den vinkel er der meningstab.

Mange i denne gruppe af borgere har ud over deres psykiatriske lidelse også fysiske lidelser. Dødeligheden som følge af fysiske lidelser er højere end gennemsnittet af befolkningen. Det er ikke rimeligt. Samme gruppe af borgere lider af store tandproblemer, fordi de ikke har råd til eller ikke kan overskue at tage initiativ til ordentlig tandpleje. Også dér føler de sig ofte ekskluderet.

Indsatsen for udsatte borgere ligger i krydsfeltet mellem den sociale – og sundhedsfaglige indsats.

Kommunen bør indtænke sundhed som en integreret del af den sociale indsats og gøre det i tæt dialog med de socialt udsatte, som gerne tager imod sundhedstilbud.

Enhedslisten peger på at den sundhedsfaglige indsats skal styrkes. Indsatsen skal styrkes på såvel væresteder som på forsorgshjem. Der skal oprettes sundhedsklinikker på væresteder, der skal arbejdes med smertelindring for mange af de socialt udsatte, så de får mere overskud til at komme gennem dagen, og der skal tilbydes massage og fodterapi. Kommunens tandklinik for sociale udsatte skal understøttes og udbygges.

Gruppens boligsituation er kritisk: Antallet af hjemløse – ikke mindst: hjemløse med psykiske lidelser –vokser . Kommunens indsats mod hjemløshed har været utilstrækkelig og bør øges. Mange af de socialpsykiatriske borgere er hjemløse og ensomme. De kan have svært ved at finde sig til rette i egen bolig. Her er bostøtte yderst relevant og nødvendigt. De føler sig ensomme, ikke mindst i weekender, hvor der lukkes ned for tilbud.

3.3.2.3. Det specialiserede sociale område, – boformer, bostøtter og udadgående psykiatrisk tilbud

Området er organiseret på tværs af kommuner og regioner gennem en rammeaftale, hvor man sætter de forskellige boformer i udbud for børn, unge og voksne. Det vil sige at kommuner og region indbyrdes køber og sælger pladser og boformer til hinanden. Det vil konkret sige at man ”varegør” borgere. Området er igennem flere år blevet udsat for økonomiske nedskæringer, med faldende livskvalitet for brugere og ansatte til følge – den udvikling må ændres.

Enhedslisten mener:

  • At der grundlæggende må ændres på denne praksis, da det handler om mennesker og ikke stykgods. At man i stedet på tværs af kommuner og region og på borgernes præmisser samles om, hvordan man sikrer nogle faglige bæredygtige institutioner med høj tværfaglig ekspertise.
  • At regionen i langt højere grad får en koordinerende rolle, herunder udgående funktioner fra regionspsykiatrien – i tæt samarbejde mellem det psykiatriske hospitalsvæsen og de ansatte i kommunerne.
  • At der sikres et kommunalt – regionalt tilbud til de ’tunge’ social-psykiatriske borgere, der kræver høj faglighed og høj personaledækning, og at området bemandes med en bred palet af faglige ekspertise, hvor sundheds og sundhedsfremme samtænkes i det sociale og pædagogiske arbejde.
  • At Århus Kommune sikres det fornødne antal boformer, således at borgere ikke optager ventepladser på psykiatrisk afdeling eller udskrives til gaden.
  • At der sikres at området er bemandet med faglært uddannede, at der sikres uddannelse – efteruddannelse og tværsektoriel forskning på området.
  • At der tilknyttes faste læger til de enkelte sociale bosteder men med mulighed for borgeren kan fastholde sin egen praktiserende læge. Dette indebærer, at der ansættes det fornødne antal uddannet personale, det vil sige socialpædagoger, sundhedspersonale som sygeplejersker, social- & sundhedsassistenter, terapeuter, mentorer, tolke og relevante ledere.

3.3.2.4 Hjemløse

I Århus er antallet af hjemløse og socialt udsatte vokset, ikke mindst i aldersgruppen 18-29 år. Hjemløse-tællingerne beretter, at Århus i 2009 havde 466 hjemløse, i 2011 588, i 2013 630 og i 2017 og 2019 ca 750 mennesker uden bolig. Årsagen skal findes i et begyndende storbyfænomen, idet storbyen ofte er det sted hvor socialt udsatte kan gå i ”skjul”. Årsagen findes også i forringede økonomiske forhold for unge, herunder forringelse af kontanthjælp, sammen med mangel på billige boliger, der er til at betale.

Byrådets ”hjemløse-strategier” har siden 1990’erne haft som formål af afskaffe hjemløsheden. Tallene tyder ikke på stor succes for indsatsen.

Hvis byrådets ”Housing first” strategi skal lykkes, må byrådet tilvejebringe betalelige boliger i tilstrækkeligt omfang. Derudover er det afgørende vigtig at der arbejdes med opsøgende initiativer med henblik på at ”opfange” unge hjemløse med efterfølgende målrettet indsats. Der bør være en særlig opmærksomhed på hjemløse kvinder som ofte er udsat for overgreb og som ofte rammes hårdere og hurtigere på helbredet.

Denne udvikling har fatale konsekvenser for et stigende antal unge, som mister ”fodfæste og lever på kanten af tilværelsen” eller lever i isolation og rammes i livsnerven, på deres helbred og med alt for tidlig død til følge. Mange hjemløse har desuden psykiatriske lidelser og er ude i et blandingsmisbrug. Desværre udskrives en del af disse alt for hurtigt fra psykiatrisk hospital – og direkte til gaden. En særlig opmærksomhed bør rettes mod unge hjemløse med anden etnisk baggrund, herunder hjemløse grønlændere.

Enhedslisten foreslår:

  • At Århus Kommune fortsat sætter fokus på områder, grundigt analyserer området med henblik på at udarbejder en politik vedr. udsatte, herunder intensiverer arbejdet med Housing First og etablering af forskellige boligformer.
  • At der udvikles strategier i samarbejde med unge socialt udsatte, som har svært ved at se sig i de eksisterende, kommunale tilbud.
  • At der sker kommunalt opkøb af ejendomme, og at kommunen virker som udlejer i forhold til målgruppen med aktuelt boligsocial behov samt sikring ved lovhjemmel til et midlertidig huslejetilskud.
  • At der etableres et tættere samarbejde mellem kommunen og psykiatrisk hospital om den særlige gruppe af psykisk syge hjemløse.
  • At kommunen arbejder for en forhøjelse af kontanthjælpsydelsen for unge under 30 år, så hjemløshed og marginalisering modvirkes.
  • Der bør arbejdes for ungdomsboliger, der ikke er omfattet af krav om at være i uddannelse eller arbejde.
  • Århus Kommune skal ansætte det fornødne antal gadesygeplejersker med somatiske og psykiatrisk praksiserfaring samt gadepædagoger, og understøtte et fælles team mellem socialsygeplersker fra Århus Universitetshospital og kommunens gadesygeplejersker og gadepædagoger.

3.3.2.5 Misbrugere: Et værdigt liv

Stofmisbrugere skal have let adgang til sår- og sygdomsbehandling og vaccination, da mange får hepatitis og andre smitsomme sygdomme. Der skal oprettes væresteder, hvor misbrugere, der lever på gaden, kan være i fred. Enhedslisten mener, at brug af hash skal gøres lovlig. Både salg og brug skal offentligt reguleres. Det vil frigøre ressourcer hos politiet og lukke hashklubberne, og det vil reducere de skadevirkninger, som følger af kriminaliseringen af stofmisbrugere.

Enhedslisten mener, at det er stofferne og ikke misbrugerne, der er problemet. Misbrugerne skal så vidt muligt møde hjælp til at vænne sig af med stofferne – ikke kriminalisering og forfølgelse. Misbrugere er også mennesker og skal behandles som sådan.

3.4 ÆLDREOMRÅDET

Ældre skal have kvalitetstid i stedet for kvantitetstid. Udfordringen er at lægge Liv til År og ikke alene År til Liv.

Der bliver ofte sagt, at et samfund skal vurderes på, hvorledes man behandler sine ældre. Vi ved, at antallet af ældre i Århus i alderen 65-84 år vil stige i de kommende år, hvor mange ældre samtidig med at de lever længere, også vil have et stigende behov for pleje og behandling. Der bør ikke slækkes på omsorgstilbud og kærlig pleje til de borgere, som har skabt vores nuværende rigdom.

Gennemsnitslevetiden i Danmark er i dag 80 år. Den sociale ulighed betyder, at de grupper, der har kort uddannelse og lav indkomst, oftere rammes af kortere levetid og oplever flere år med sygdomme end gennemsnittet af befolkningen. Derfor er det af afgørende betydning, at spørgsmålet om social lighed i langt højere grad sættes på dagsordenen som grundlag for den sunde aldring.

For Enhedslisten er det en samfundsmæssig udfordring at sikre en værdig og tryg alderdom. En alderdom, der også giver mulighed for at forblive i eller indgå i naturlige fællesskaber, som er en integreret del af det øvrige samfund.

Grundlaget for en værdig alderdom er, at der sikres de fornødne ressourcer til området, herunder specielt personaleressourcer. Derfor skal der gøres op med den nuværende stramme økonomiske politik på ældreområdet, ligesom der skal gøres op med det unødvendige bureaukrati, regelstyringen og dokumentationen. Der skal sættes fokus på udvikling af tværfaglige selvstyrende team understøttet af nærværende ledelse. Nej til overflødig dokumentation – ja til nødvendig dokumentation.

Det sammenhængende sundhedsvæsen skal sikres og planlægges, således at ingen ældre udskrives til eget hjem, uden en tæt koordinering mellem hospital og ældrepleje. Dette indebærer, at der rent praktisk er sikret mad, medicin og de nødvendige hjælpemidler inden udskrivelsen, og at det modtagende personale er fuldt orienteret om borgerens situation, samt om den nødvendige pleje og behandling, gerne i samarbejde med et udadgående hospitalsteam.

Forståelse af de hygiejniske principper som modtræk til infektioner søges indlært som en del af den daglige praksis indenfor ældreområdet i samarbejde med de regionale hygiejnesygeplejersker.

Gennem bevidst forebyggelse og sundhedsfremme skal hjemmeplejen sammen med den praktiserende læge efterfølgende undgå unødig indlæggelse af borgeren. Det er nødvendigt med et tæt samarbejde med det udgående akutte hospitalsteam, eks. geriatrisk team eller gerontopsykiatrisk team.

Enhedslisten mener:

  • At ældreplejen er et fælles samfundsanliggende, der ikke skal gøres til et ”udbudsområde med mulig profit”. Den usikkerhed der opstår, når ældreplejen udliciteres er ikke acceptabel. Enhedslisten mener, at Bøgeskovhus skal tilbage i offentligt regi.
  • At kommunen sammen med repræsentanter for borgerne og relevante fagfolk samt repræsentanter for pårørende til ældre svækkede, fortløbende forholder sig aktivt til, hvordan den værdige ældrepleje sikres. Det skal være en ældrepleje, hvor der er sikret den nødvendige tid til nærvær og faglighed. En ældrepleje, hvor den ældre kan leve i tryg forvisning om, at hjælpen er klar, hvis og når behovet opstår, og hvor der samtidig er sikret indflydelse på egen livssituation og for opretholdelse af egen livsrytme.
  • At der skal skabes boligforhold, der passer til den enkelte ældres behov. Det skal være boliger, som er til at betale og gerne i det lokalområde, som den ældre føler sig tilknyttet, samtidig med, at der er sikret den fornødne faglige hjælp til, at den ældre kan fungere i hverdagen.

Boligen er et fundamentalt gode. Den er en del af vores sjæl, og som sådan er den intim og privat. Boligen er ikke et opbevaringssted, der kan administreres som en “maskinstation” eller en arbejdsplads. Udfordringen bliver, hvordan fremtidige hjælpemidler kan indtænkes i boligen og dér bidrage til, at den ældre bliver selvhjulpen, uden at forudsætningen om tryghed for den ældre sættes over styr.

Enhedslisten anbefaler:

  • At den ældre skal tilbydes forskellige valgmuligheder med henblik på, at den ældre støttes i at leve det liv, som den ældre ønsker. Det værdige liv omfatter mulighed for fælles udflugter, besøg hos venner og familie eller kulturoplevelser. Det indbefatter mulighed for at foretage indkøb, for at komme til frisøren, for at gå på værtshus eller komme ud at spise. Andre værdighedsparametre omfatter følelsen af at være velsoigneret, at være klædt som man ønsker, og at den ældre tilbydes en varieret og ernæringsrigtig mad i rammer og omgivelser, der fremme lysten at spise.
  • At der tilknyttes faste læger til de enkelte plejecentre, men med mulighed for at den ældre kan fastholde sin egen praktiserende læge. Dette indebærer, at der ansættes det fornødne antal uddannet personale, det vil sige sygeplejersker, social- & sundhedsassistenter, terapeuter og relevante ledere, samt at alle ansatte sikres den fornødne efter- og videreuddannelse. Derudover skal det gøres attraktivt at arbejde inden for social- og sundhedssektoren.
  • At der i det daglige indtænkes rehabilitering, genoptræning og forebyggelse og høj faglighed i omsorg, pleje og behandling, og at der sikres kontinuitet blandt det personale, der komme hos den ældre. At de forebyggende hjemmebesøg og den gratis omsorgstandpleje forbedres.
  • At der er tid og rum og tilbud til eksistentielle samtaler og til samvær med andre. At der tages nødvendige hensyn til kulturbaggrund og religion.

Enhedslisten arbejder for et mangfoldigt samfund, hvor ældre indgår aktivt i samfundslivet, hvor boligen er fysisk integreret med det øvrige samfund. Intensionerne fra Århus Ø med ”Generationernes hus” skal udbredes til den fremtidige boligplanlægning i Århus.

Med henblik forebyggelse og sundhedsfremme foreslår Enhedslisten, at der i boligkvarterer, hvor der er mange ældre, sikres en tæt dialog mellem hjemmepleje, hjemmesygeplejerske og de lokale ejendomsfunktionærer

Enhedslisten foreslår, at kommunen i de situationer, hvor der skal ske nødvendige boligskift for ældre uden pårørende, tilbydes flytteassistance og hjælp til indretning betalt af kommunen. Denne hjælp kan indgå som jobskabelse efter 225 timers reglen.

Enhedslisten ønsker, at der opbygges et velfungerende ældredemokrati, således at brugere, beboere og ansatte får reel medindflydelse i dagligdagen, og således at ældrerådene behandles som ligeværdige samarbejdspartnere.

Når der planlægges byfornyelse skal ældres behov fremover tænkes med, og specielt skal de ældres ønsker om alternative boformer – f.eks. seniorbofællesskaber – tages alvorligt, så alle ældre uanset økonomi sikres valgmulighed. Enhedslisten ønsker, at alle ældre får mulighed for at leve inden for rammer, hvor deres kultur, sprog, religion og sociale behov tilgodeses.

Enhedslisten anser folkepensionen for at være urimeligt lav. På kommunalt plan arbejder Enhedslisten for, at ældre uden anden indtægt end folkepension og ATP skal have ret til tilskud til bl.a. briller, tandproteser, større nødvendige nyanskaffelser, sommerferie og højskoleophold.

Enhedslisten ønsker, at de ansattes arbejdsmiljø i ældreområdet forbedres til gavn og glæde for både de ansatte og de ældre. Endvidere at medbestemmelse, supervision og løbende efteruddannelse bliver nogle af hovedhjørnestenene i personalepolitikken i ældreområdet. Enhedslisten støtter kravet om et generelt lønløft og rotation i forbindelse med efteruddannelse.

4.0 KOMMUNEN – SOM ARBEJDSGIVER

Århus Kommune er én af landets største arbejdsgivere med mere end 20.000 ansatte regnet som helårsbeskæftigede. Kommunen har de seneste 25 år krævet stadig større effektivitet af sine ansatte, lige som det har været vilkår for resten af den offentlige sektor. Det har ført til tiltagende sygelighed i personalegruppen, og det har ført til tiltagende nedslidning af personalet.

Tydeligst ses det vel på hjemmeplejeområdet, hvor brugerne af hjemmehjælp har måttet lære, hvor få minutter der bevilges til vask af badeværelse og til personlig hygiejne – og hvor SOSU-hjælperne og -assistenter har opnået en stærkt stigende sygelighed og nedslidning. Men også lærere og socialrådgivere, buschauffører og kontoransatte og pædagoger skal betjene flere på kortere arbejdstid.

Kommunen er samtidig storforbruger af personale i løntilskud samt på aktiverings- og fleksjobvilkår – mange institutioner har misbrugt aktiverede i løntilskud til at “udfylde huller” i de nedskårne normeringer. Kommunen har lige som staten deltaget i individualiseringen af løndannelsen og bidraget til den voldsomme vækst i registreringsarbejdet af processer og produkter.

Enhedslisten arbejder for, at kommunen skal optræde som en mere human arbejdsgiver og forbedre både de ansattes arbejdsmiljø og brugernes tilværelse. Der skal flere mennesker til at gøre arbejdet – og de skal gøre arbejdet under bedre arbejdsvilkår. Det kan ikke gøres uden at bruge flere skattekroner. Men når samfundet skal indrettes mere socialt, kræver det opprioritering af det kollektive forbrug på det private forbrugs bekostning.

Enhedslisten arbejder for et opgør med det neoliberale koncern- og kontraktstyre i Århus Kommune – et styre, som undergraver de ansattes myndighed og fremmedgør dem over for borgerne, – et styre som ødelægger arbejdsmiljøet gennem kontrol og evindelige målinger, – et styre som skaber det ene nye lag af mellemledere efter det andet, fjernt fra den daglige opgavevaretagelse. Enhedslisten ønsker, at de ansattes faglige stolthed genrejses, og at kommunen gør det legitimt og værdsat, at de ansatte kritiserer arbejdsforholdene og den standard de får lov at levere.

Solidarisk lønpolitik

Enhedslisten vil have mere lighed i samfundet. Det gælder også i kommunen. Vi går derfor ind for, at lønstigninger til kommunens ansatte gives nedefra og op.

Det betyder, at de lavest lønnede af kommunens ansatte skal have de største lønstigninger, og at de ansatte, der tjener mest, skal have de mindste lønstigninger. Vi går ind for et lønstop for de af kommunens ansatte, der i dag tjener over 50.000 kr. om måneden.

Demokratisk ledelse

Enhedslisten mener, at indlicitering er et middel til at skaffe bedre kommunale arbejdspladser og sikre mere indflydelse til de ansatte. Vedligeholdelse og rengøring af kommunale bygninger, offentlige arealer og grønne områder bør udføres af kommunalt ansatte og ikke udliciteres.

Enhedslisten vil være offensiv for at fremme, at mere kommunal produktion bliver mulig for kommunen at oprette bl.a. ved at kommunalfuldmagten bliver ændret.

5.0 KOMMUNEN – SÆTTER RAMMER OM HVERDAGSLIVET

 

5.0.1 En kommune med ansvar for Social- og Sundhedspolitik.

I følge WHO’s definition fra 1948 beskrives sundhed som en tilstand kendetegnet ved fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. Det er en bestemmelse, som Enhedslisten har tilsluttet sig med tilføjelse af følgende politiske implikationer:

Enhedslisten mener at sundhedsvæsenet som udgangspunkt skal være offentligt organiseret og demokratisk i styringen. Det bør altid tage afsæt i hensynet til borgeren og patienten. Private, kommercielle og medicinindustriens interesser ser vi på med stor skepsis, idet vi mener at mulige, øjeblikkelige besparelser via markedsudsættelse af sundhedsydelser i det lange løb betales dyrt med strukturelle forringelser, demokratisk uigennemsigtighed og dårlig omsorg.

Enhedslisten finder det vigtigt, at der tænkes i sammenhængende politikker inden for den enkelte kommune, understøttet af regional og statslig styring – igen med udgangspunkt i borgerens og patientens hele livssituation, Vi skal undgå “silotænkning” i opgaveløsning og økonomitænkning.

Inden for sundhedspolitik skal der arbejdes med livsfaser: Barndom, ungdom, voksen- og arbejdsliv og den 3.alder og alderdom, som afsæt for den sundhedspolitisk indsats. Hver livsfase stiller specielle krav til sundhedspolitikken.

Dårligt helbred giver dårlig tilværelse: En ringe tilværelsessituation som følge af sygdom eller nedslidning giver ofte anledning til, at glæden ved livet forsvinder, inaktivitet tiltager og den sociale nedtur begynder.

For at undgå nedturen, må social- og sundhedspolitisk samtænkes, ligesom forebyggelse og sundhedsfremme skal indtænkes. Det er bestemt sagt før, ja det hører til i alle partiers festtaler, men det virker ikke altid – og det skal hele tiden vitaliseres som et afgørende pejlemærke i den offentlige sundhedspolitik. Borgeren skal understøttes i at leve et aktivt og ligeværdigt liv, Det betyder at fællesskabet må træde til, hvis man for en stund rammes af sygdom eller anden social begivenhed eller i takt med at kræfterne svinder ind. Det er ikke gjort med markedsmodeller, ”frit valg” og tilkøb af ydelser, som den sårbare borger/patient ikke kan gennemskue. Fællesskabet må træde til. Også som følge af, at det ikke kun er akut lægehjælp, der er afgørende for sundheden – det er nødvendigt at medtænke levevilkår i bred forstand, herunder uddannelse, arbejdsvilkår, indkomst, boligforhold, fødevarer, fællesskaber og personlig livsstil, når sygdom skal afhjælpes og sundheden fremmes.

Vi oplever, hvordan uligheden i vilkår på sundhedsområdet stadig stiger på en række vigtige områder: Sygdom, dødelighed, levetidsbegrænsninger, nedsat arbejdsevne, mange kroniske lidelser og livsstilsygdomme ’bonner’ helt forskelligt ud for rige og fattige.

Vi ved, at ulighed i sundhed og sociale vilkår hænger uløseligt sammen. Sundhed er et uomgængeligt komplekst fænomen, der vedrører såvel det enkelte menneske som sociale grupper og samfundet som helhed. Den sociale ulighed i sundhed har desværre været stigende i Danmark siden 1980’erne. Sådan er det også i Århus.

Vi kræver øgede bevillinger til det offentlige sundhedsvæsen, så det kan overholde servicemål og behandlingsgarantier uden at sende patienterne videre til privathospitalerne. Vi siger nej til private sundhedsforsikringer for de velbjærgede. Vi vil kæmpe for et ordentligt offentligt sundhedsvæsen.

5.0.2 Demokratisk sundhedspolitik

Undersøgelser viser, at 25 % af borgere i Århus oplever, at have et dårligt selvvurderet helbred. Opgørelser på sogneniveau viser, at befolkningens sundhed statistisk set afhænger af bopæl. Det er ikke i orden.

Enhedslisten mener at Social- og sundhedspolitikken sikres bedst, når det sker i tæt dialog med befolkningen og i tæt dialog med andre demokratiske bevægelser, handicaporganisationer, ældreråd, brugerstyrede råd, pårørende grupper, frivillige organisationer og seniorudvalg i fagbevægelse.

Der er stor forskel på Gellerup og Brabrand eller Egå og Ravnsbjerg, hvorfor der på byplan og i forhold til lokalbefolkningen skal arbejdes med forskellige og differentierede indsatser i såvel forebyggelse og sundhedsfremme, pleje og behandling og i forhold til alle livsfaser fra før fødsel til død.

Et godt liv i Århus Kommune forudsætter, at man kan få en rimelig bolig og har god adgang til bæredygtig transport til og fra bolig, indkøbs- og arbejdssted, luften og vandet skal selvfølgelig være rent, og der skal være åndehuller i byerne.

Enhedslisten arbejder for, at Århus skal være en by, der sætter hensyn til mennesker og miljø over hensynet til en vækstfokuseret politik. Kravet er en bæredygtig udvikling både i by og på land.

5.1 Boligpolitik

5.1.1 Boligpolitik og borgerinddragelse

Huslejer skal være til at betale, og der skal bygges flere boliger i kommunen, først og fremmest flere almene boliger, særligt i kvarterer og områder, hvor der i dag er få almene boliger til børnefamilier, ældre, unge (både uddannelsessøgende og andre unge.) Der skal være plads til en alsidig beboersammensætning, også til unge kroniske syge, handicappede og hjemløse.

Der skal etableres plads til sociale fællesskaber både uden- og indendørs i boligbyggeri uanset om det er alment boligbyggeri eller privat. Alle boligområder bør have fællesskabsfaciliteter. Det er vigtigt, at der ydes støtte til at beboere kan udgøre et netværk for hinanden, for børn og unge, og for socialt udsatte i området. Der er brug for en kommunalt støttet udbygning af beboerrådgivere i kommunens boligområder, som også kan understøtte beboernes organisering, i at få et socialt fællesskab til at fungere.

Borgerinddragelsen i forbindelse med byudviklingen skal gentænkes, så borgernes synspunkter i forbindelse med for eksempel lokalplaner og udviklingsplaner for bydele bliver bærende for byudviklingen. Borgerne inddrages for at bevare og udbygge den lokale identitet, der kendetegner det enkelte område. På denne måde kan et gensidigt og respektfuldt samarbejde mellem borgere og kommunen opbygges.

Boligforeninger og de lokale fællesråd, kan ligesom gadelav være et af omdrejningspunkterne for borgerinddragelsen, men også møder og workshops for borgerne i de enkelte udviklingsområder bør indgå.

Nej til ”ghetto”-planer: Vi er lodret imod ”ghetto”-lovene. Vi vil bekæmpe, som de forvaltes af Århus byråd, hvor den socialdemokratiske borgmester og KL formand, Jacob Bundsgaard, forsøger at gøre overgrebene på de almene familieboliger, og på dets beboere, større end lovene tillader. Byrådsflertallet burde forsvare de almene boliger mod angrebet fra regeringen, og folketingets flertal. Det gør det ikke. Flertallet støtter borgmesterens overgreb .

Enhedslisten fortsætter i som udenfor byrådet vores modstand mod disse planer og forvaltning af lovene dertil. Vi bakker op om beboernes modstand. Både parlamentarisk, aktivistisk og juridisk. I denne modstand vil vi også fortsat appellere til boligbevægelse og fagforeninger om solidaritet og modstand. Det er meningsløst at nedrive gode boliger i en tid med boligmangel. Og klimapolitisk er det det rene vanvid.

Nej til spekulation i boligmassen: Kommunen bør aktivt modarbejde, at det skal være muligt forkapitalfonde, pensionskasser m.fl. at opkøbe den gamle boliger med spekulation for øje og stigende huslejer som konsekvens. Herunder også kæmpe for en national lovgivning, som hindrer dette.

Nej til kapitalinteressers forrang ved byudvikling og -planlægning: Beboer-, historiske-, kulturelle- og miljø- interesser må veje tungere end hensyn til kapitalgruppers profit-interesser, når der skal bygges nyt og byudvikles– Overalt i kommunen. Beboer- og faglige argumenter skal ikke blot ”høres”. De skal have indflydelse på både sags- og byrådsbehandling.

5.1.2 Boligpolitik og grønne områder

I vores visioner for et frodigt liv hænger bolig, grønne områder, byøkologi, miljø og trafik sammen.

Huslejer skal være til at betale og forskellige boligstørrelser fremmer mangfoldigheden i boligområdet. For at sikre boliger til alle bør Århus Kommune øge andelen af almene boliger. Særligt kategorien almene familieboliger, bør udbygges, da disse er under kraftigt angreb, og et stort antal nedlægges, hvis det står til byrådsflertallet. I lokalmiljøet skal der være mulighed for at handle og gå på opdagelse i små butikker og værksteder små-erhverv og service skal ligge tæt ved boligerne. Det er med til at skabe liv.

Kulturmiljøerne skal beskyttes. Spekulations- og bulldozerpolitik skal vige for en byudvikling, der tager vare på kulturmiljøerne. De historiske rødder i de gamle byområder, skal bevares og synliggøres med stor respekt for det bevaringsmæssige og sikre samlede “bygnings-miljøer”.

Nybyggeri skal være “tro” overfor historisk arv.

Mennesker har brug for fællesskaber. Opholdsarealer og gaderum fremmer fællesskaber. Her skal være plads til eksisterende og nye ”skæve” miljøer. Der bør etableres beboerhuse og uformelle mødesteder der, hvor de ikke findes, og de eksisterende skal bevares. De grønne arealer inden for Ringvejen bør fredes. Bevar parker, grønne oaser, legepladser, boldbaner og fortsæt gårdsaneringer, som giver børnene “legeplads”. Kreative rum og miljøer kræver plads.

Distriktsskoler og daginstitutioner skal ligge i nærområderne i gåafstand. Det skal være trafiksikkert for børnene med cykelstier og fodgængerovergange.

Kommunen skal sikre bæredygtige lokalplaner, dvs. inddrager miljøkrav til selve byggeriet og materialerne i bygningerne, men også til genbrug af regnvand, udnyttelse af solenergi og jordvarme og forbud mod brug af pesticider på de grønne arealer. Både i støttet byggeri og i kommunens eget byggeri bør der bruges miljørigtige materialer, målet er vugge-til-vugge principper (cirkulær økonomi) i byggeriet.

I midtbyen er der meget forurening. Derfor skal den kollektive trafik øges, færre biler og P-pladser. Alle former for diesel skal forbydes inden for Ringgaden. Parkering i gaderne indenfor Ringaden forbeholdes beboere og erhvervsdrivende . Parkeringslicens kan udstedes til beboere og erhvervsdrivende og licensen bør omfatte gader og P-huse. Der skal indføres betalingsparkering indenfor ringgaden. Dette tilrettelægges i tæt samarbejde med Fællesrådene.

Der etableres opsamlingsparkeringspladser ved indfaldsvejene tæt på kollektiv trafik, så der på længere sigt kan forbydes pendlere og gæster at køre ind og ud af byen.

Bæredygtighed og byøkologi skal baseres på vugge-til-vugge princippet. Der skal etableres grønne korridorer ift. boligområderne. Vi skal understøtte biodiversitet ved etablering af grønt. Der skal plantes flere træer i byen. Halvdelen af gadebelægningen skal gøres gennemtrængelig for regnvand. Så meget energi som muligt skal skabes med vedvarende energikilder.

5.1.3 Krav om fredeliggørelse af de gamle boligområder i Midtbyen

Latinerkvarteret er et af de ældste områder i Århus Midtby. Her er rigtigt mange bevaringsværdige bygninger. Området grænser op til Nørreport, Nørregade, Guldsmedegade, Domkirkepladsen og inkluderer Mejlgade fra Domkirken til Nørreport.

Kvarteret i Vestergadeområdet hører også til en af de ældste områder i Århus. Nørrestenbro, Øgaderne og Frederiksbjerg er områder med huse der er omkring 150 år gamle. Disse mange gamle huse, er en historisk arv, som skal renoveres nænsomt:

  • Nybyggeri skal tage hensyn til det eksisterende byggeri med hensyn til højde, dybde, anvendelse af byggemateriale og udseende.
  • Bebyggelsesprocenterne i de nuværende karréer skal fastholdes eller mindskes.
  • Ingen ny boligbebyggelser i baggårde, opholdsarealer, boldbaner, parker.
  • Fastholdelse af minimumskrav til opholdsarealer/fællesarealer ved nyt byggeri (mindst 40 % af boligarealet – altaner må ikke modregnes), på terræn.
  • Etablering af nye opholds-/friarealer/legearealer/idrætsfaciliteter for beboere og renovering af eksisterende opholdsarealer med gårdrydninger, grønt og lys.
  • Ingen nye P-arealer i gårdrummene. Starte udfasning af de eksisterende.

5.1.4 Krav til kvarterer udenfor Midtbyen

I Viby, Åbyhøj, Vejlby, Gellerup, Brabrand, Risskov og andre kvarterer skal skabes eller bevares rare byrum, hvor der er plads til liv og fællesskaber. Det samme gælder udkantsområderne i kommunen. Små landsbyer og bysamfund med karakter af sovebyer bør ikke drænes for liv hinsides hækken.

Flere kulturtilbud med udgangspunkt i forsamlingshuse, medborgercentre og beboerhuse. Det er ikke kun på Godsbanen der skal være kreative miljøer.

Der skal skabes gode vilkår for etablering af små butikker, værksteder og lignende ved at kommunen og bygherrer nedsætter huslejen. Det er med til at skabe liv.

5.1.5 Nye by- og boligområder

Nye by- og boligområder skal sikres grønne områder og urban gardening, beboer- og medborgerhuse, fritids- og idrætsfaciliteter – og områderne skal være multifunktionelle, så boliger blandes med erhverv og service.

Ved planlægning for nye bydele bør kommunen inddrage borgere gennem et ”surrogat-fællesskab” for ny tilflyttere, for at sikre den højest mulige kvalitet i de nye bydele. Fællesråd mv. kan udgøre en central del af disse ”surrogat-fællesskaber”.

Der skal stilles krav til bygherrer om at leve op til de krav, borgerne og kommunen stiller.

5.1.6 Højhuse

Intet højhusbyggeri inden for Allé gaderne, Ø-gaderne, Nørre stenbro og Frederiksberg. Højhuse i Ådalen bør ikke placeres i umiddelbar nærhed af grønne eller rekreative områder, eksempelvis den grønne kile og Brabrand Sø, ligesom højhuse heller ikke bør placeres i den historiske del af midtbyen.

Højhusbyggeri stiller ekstra store krav til både planlægning for områder omkring højhuse og udformning af det konkrete højhus. Byg hensyntagende højhuse – hensyn til omgivelserne og materialet. Vælge byområder ud, hvor der bygges højhuse.

Vi skal ikke have enkeltstående højhuse, der påvirker hele boligkvarterer og ”råber” til omgivelserne.

5.2 Økologi

5.2.1 Økologisk produktion og forbrug

Århus Kommune skal gøre økologisk land- og skovbrug til en del af miljøpolitikken for at sikre rent grundvand, rene søer og vandløb samt stor biodiversitet. Kommunen skal opkøbe landbrugsjord og derefter forpagte jorden til økologer eller lave skovrejsning. Enhedslisten mener, der skal ske en omlægning til økologisk drift på alle kommunens arealer.

Enhedslisten vil forbyde brugen af sprøjtegifte på alle arealer i kommunen. Ligesom vi kræver, at kommunen renser forurenede jorder, der truer grundvandet. Af hensyn til miljøet såvel som indbyggernes sundhed ønsker vi et forbud mod at dyrke genmanipulerede afgrøder.

Kommunen skal bl.a. støtte brug af økologiske produkter, ved at oprette et økologisk fødevarecenter, som sikrer økologiske fødevarer til daginstitutioner, skoler, plejehjem samt til kantinerne på de kommunale arbejdspladser. De økologiske produkter bør dyrkes og handles så lokalt som muligt.

Århus Byråd besluttede i februar 2013 en målsætning om minimum 60 procent økologisk fødevareforbrug inden 2020 gennem projektet Økoløft. Med projekt Økoløft er måltidet kommet i centrum, flere råvarer i sæson, mad lavet fra bunden, større kulinarisk kvalitet og faglig stolthed hos de køkkenfaglige medarbejdere. Det økologiske måltid er flere steder blevet omdrejningspunkt for tværfagligt samarbejde. Økologi, måltidsfællesskaber, kvalitet og faglig stolthed er målene, inspiration, netværk, undervisning og flere aftaler på fødevarer er midlerne.

Omlægningen er sket inden for kostbudgettet, og det er dermed ikke blevet dyrere at bruge flere økologiske varer. Det er institutioner, skoler, plejeboliger, caféer og kantiner med egen produktion af mad, der har trukket det første læs økologiske varer, nu skal også klubber, sfo’er, administrationskontorer og alle andre også med på vognen. Allerede i starten af 2016 var 53% af indkøbene af fødevarer hos kommunens hovedleverandører økologiske.

Enhedslisten mener målsætningen nu skal hæves til 100% økologisk fødevareforbrug inden 2025.

Også de selskaber der ejes af Århus kommune skal omlægge til økologisk fødevareforbrug. Samtidig skal Århus kommune samarbejde med Økologisk Landsforening og andre om fremme af omlægning til økologi i den private sektor, på baggrund af de gode resultater i kommunen.

5.2.2 Natur

Mangfoldigheden af dyr og planter er kraftigt forringet i Danmark i løbet af de sidste 100 år. Vi skal gerne ”aflevere” en bæredygtig natur til de næste generationer. Derfor skal der ske en genopretning af forsvunden natur, og levevilkårene for dyr og planter skal generelt forbedres.

For at undgå forurening af natur, grundvand, dyrkningsjord og fødevarer skal landbrugsproduktionen foregå uden anvendelse af pesticider og kunstgødning. Enhedslisten vil have alt landbrug omlagt til økologisk dyrkning, så vi sikrer sunde fødevarer, ordentlig dyrevelfærd, GMO-fri dyrkning og forhindrer fortsat forurening med pesticider i grundvand og naturen. Ved at omlægge landbruget til overvejende lokal forsyning, øges fødevare sikkerheden lokalt.

Århus kommune kan som kystkommune gøre meget for at sikre og bevare vores frie kyster, og holde dem fri for ny bebyggelse. Det vil Enhedslisten arbejde for, sammen med en indsats for at genoprette natur og skov i landområder og sikre naturområder med ”vild natur”. Der skal også være flere grønne ”åndehuller” i byen og de ny kvarterer som skyder op. Århus by skal ikke vokse uden sikring af eksisterende grønne områder og planlægning af ny, tilstrækkelige grønne arealer og vild natur. Bynatur og grønne områder skal udvikles i samarbejde med de lokale beboere og de grønne bevægelser.

Kommunale og statslige skove skal prioriteres for at sikre størst mulig tilgængelighed for besøgende og samtidig udvide den kommunale produktion. I Århus betyder det, at skovene omkring byen ikke blot har en rekreativ værdi, men at de også kan give et bidrag som gavntræ til byggeri og møbelindustri, og at restaffaldet i form af flis kan give et lille bidrag til vores energiforsyning. Der skal ske øget skovrejsning på arealer, hvor der er grundvandsinteresser. Flere skove omkring Århus kan sikre rent drikkevand, bedre rekreative områder, og en mere varieret natur.

Private haver udgør en væsentlig del af de grønne arealer i Århus. Derfor skal vi forbyde brug af sprøjtemidler i private haver. Kommunen skal arbejde for, at haverne bliver grønne korridorer for insekter og dyreliv, og haveejere skal opfordres til at have fokus på biodiversitet i haverne. Man kunne lave temadage om dette i de forskellige lokalområder.

5.3 Miljøpolitik

5.3.1 Miljø og natur

Århus Kommune bør have økologisk jordbrug som det helt centrale omdrejningspunkt – jævnfør punkt 4.2 om byøkologi. Miljøpolitikken skal sikre rent grundvand, rene søer og vandløb samt stor biodiversitet. Kommunen skal bl.a. støtte brug af økologiske produkter, ved at oprette et økologisk fødevarecenter, som sikrer økologiske fødevarer til daginstitutioner, skoler, plejehjem samt til kantinerne på de kommunale arbejdspladser. Kommunen skal fremme økologisk drift og sikre rent grundvand ved at opkøbe landbrugsjord og derefter forpagte jorden til økologer eller lave skovrejsning.

Kommunale og statslige skove skal prioriteres for at sikre størst mulig tilgængelighed for besøgende og samtidig udvide den kommunale produktion.

Affaldsmængderne i Danmark er stigende. Århus Kommune bør arbejde for at være mere ressource-effektiv.

En større del af affaldet skal betragtes som en ressource og bør sorteres for at blive genbrugt direkte eller genanvendt. Andelen af affald, der forbrændes og deponeres, skal fortsat reduceres. En god sortering gør, at mest muligt af ressourcerne i affaldet kan genanvendes. Vugge-til-vugge principperne skal være bærende i vores tilgang til affald.

Kommunen skal dyrke sine skove og andre kommunale arealer uden sprøjtegift.

Enhedslisten vil forbyde brugen af sprøjtegifte på alle arealer. Ligesom vi kræver, at kommunen sikre rensning af forurenede jorder, der truer grundvandet.

Af hensyn til miljøet såvel som indbyggernes sundhed ønsker vi et forbud mod at dyrke genmanipulerede afgrøder.

5.3.2 Klimastrategi og klimahandlingsplan 2021-2024.

Klimavision

Klimakrisen kalder på handling nu!
For vore øjne og i vores hverdag raser voldsomt nedbør, stormfloder, tørker og naturbrande stadig hyppigere og stadig kraftigere – ganske som forudsagt af videnskaben, der på FN’s klimakonferencer bringer stadig mere skærpede advarsler.
For hvert år uden klimahandlinger, for hver måned med CO
2-udledningens skødesløse dødedans, rykker havstigningens syndflod nærmere sammen med det punkt, hvor vi ikke længere kender klodens reaktion. Imens æder havet løs af vores lavtliggende kystområder. 

Aarhus Kommune skal bane vejen for at vise, at det er muligt at foretage en socialt retfærdig grøn omstilling. En omstilling, som det haster med at gennemføre, og som Enhedslisten vil arbejde for, at der handles på. Alt for lidt er hidtil blevet gjort, og alt for lidt ambitiøs er den fremlagte klimastrategi og handlingsplan fra Aarhus Kommune. Enhedslisten kæmper for, at Aarhus tager ansvar for en fællesskabsorienteret grøn omstilling.

Klimabelastningerne fra indbyggerne i Aarhus Kommunes kommer fra indbyggernes løbende energiforbrug til varmeforbrug, boligbrug, transport, produktion – men også fra byvækst og byggeri. Hovedsigtet med klimapolitikken bør være nedsættelse af den samlede klimabelastning. Som udgangspunkt bør der etableres et samlende klimaregnskab for Aarhus. Der bør også i kommunens planlægning af byudvikling indgå krav om mindre klimabelastende byggeriet, herunder også gerne ”minus-energi”-byggeri

Energiforbruget skal ned og sol og vind skal ind

For at nå til en CO2-fri energiforsyning i Aarhus i 2030 skal vi først og fremmest nedbringe energiforbruget med bedre isolering. Desuden skal vi erstatte Studstrupværkets afbrænding af biomasse med mange andre forsyningskilder, hvoraf sol og vind – direkte og indirekte – vil stå for langt størstedelen af energien. Samtidig skal en fjernvarme med lavtemperatur afløse den nuværende højtemperatur.

På grund af det kolossale energiforbrug i Aarhus kommune vil vi – selv med nedsat energiforbrug – skulle udnytte mange andre energikilder og teknikker end sol og vind, eksempelvis geotermi – varmen i undergrunden – kollektive varmepumper, overskudsvarmen i industri og kontorer og den grønne brintteknologi for at skaffe energi nok.

Solfangere
Aarhus Kommune skal opbygge stærke klimapartnerskaber med borgerne i kommunens landsbyer, bestyrelserne for de lokale fjernvarmeværker og borgerne i relevante bebyggelser for at opføre kollektive solfangere med sæsonvarmelagre og varmepumper. Anlægsarbejde bør starte i 2022. 

Solceller
Kollektive solcelleanlæg i storskala er en anden kendt teknik, som Aarhus Kommune selv, eller i et samarbejde med andre i et stærkt klimapartnerskab, skal opføre og drive.
Aarhus Kommune har foreslået arealerne.

Kommunen skal efter Enhedslistens mening desuden undersøge, om lavbundsområder, der bliver trukket ud af landbrugsdrift, kan anvendes til kollektive solcelleanlæg i storskala. Desuden skal kommunen gennem stærke klimapartnerskaber arbejde for fremme af storskalaanlæg af solceller i bebyggelser, hvor det er muligt. Anlæg af kollektive solcelleanlæg i storskala bør starte i 2022.

Vindmøller
Vindenergien i Aarhus kommune skal udnyttes så effektivt som muligt inden for vindmøllecirkulærets regelsæt og lovbundne arealhensyn, så der skal opstilles mindst seks vindmøller på Aarhus havn, mindst to i området ved Kasted og mindst tre i området ved Vosnæs. Men det er langt fra tilstrækkeligt.

Senest har kommunens vindmølleplanlægning fjernet seks egnede områder ved Borum, Hørslev, Solbjerg, Hårup, Todbjerg og Studstrup. De skal genudpeges i kommunens vindmølleplanlægning, og der skal rejses de mulige vindmøller i områderne.

Parallelt hermed skal Aarhus Kommune kritisk gennemgå metoden i kommunens vindmølleplanlægning og rense den for tiltag, der unødigt begrænser vindmølleopsætningen. På grundlag af den nye metode kan Aarhus Kommune udpege de egnede vindmølleområder i løbet af første halvår 2022. 

I processen bør kommunen inddrage elforsyningsselskaberne, landboorganisationerne, Turistrådet og Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Klimaborgerrådet i Aarhus, Aarhus Vindmøllelaug I/S og wind denmark i en fælles drøftelse af de egnede områder. I løbet af andet halvår 2022 skal Aarhus byråd igangsætte og vedtage lokalplanlægningen for de udlagte områder. Når konkrete projekter viser sig, sætter Aarhus byråd den lovgivne offentlighedsfase i gang.

Det er samtidig nødvendigt at støtte vindmølleprojekter uden for kommunegrænsen. Enhedslisten arbejder for, at Aarhus byråd støtter vindmølleprojektet på Mejlflak i Aarhus Bugt og Aarhus Kommune om muligt køber sig ind i projektet. Desuden arbejder Enhedslisten for, at Aarhus byråd fremmer iværksættelsen af et vindmølleprojekt på Paludan Flak nord for Samsø og Aarhus Kommune indgår som partner i projektet.

Kommunen skal desuden ligesom Københavns Kommune anvende mulighederne for at købe sig ind i vindmølleprojekter i det øvrige Danmark.

Transport og mobilitet

Transportområdet står for ca. 50 % af CO2 forureningen. Trods en lang række tiltag vil kommunens foreslåede klimastrategi og klimahandlingsplan kun reducere CO2 forureningen fra mobilitet og transport fra 650.000 tons/år i 2018 til 481.000 tons/år i 2030.

Enhedslisten Aarhus har indenfor transport og mobilitetsområdet følgende overordnede mål, at:

  • minimere miljøbelastningen, støj- og partikelforureningen og CO2 udledning.
  • gøre det bekvemt for mennesker via cykler og kollektiv trafik at transportere sig derhen, hvor de ønsker.
  • give plads til det gode liv i et smukt byrum.

Enhedslisten vil have reduceret biltrafikken i Aarhus ved at reducere gadeparkering med 30 % og forbedre den kollektive trafik ved:

  • At udbygge et net af letbaner og Bus Rapid Transit-system (BRT), så også de områder i Aarhus by og kommune, hvortil der ikke er letbane, betjenes af hurtig kollektiv trafik.
  • At der åbnes 2 nye stationer i Brabrand og Tilst og disse gøres til trafikknudepunkter og omstigninger for tog, letbane og busser.
  • At omlægningen af busserne til elbusser sker senest 2024. Afgangshyppigheden skal øges og brugen af kollektiv trafik skal gøres gratis.
  • At varetransport inden 2026 skal foregå ved hjælp af nul-emission køretøjer.

Byggeri og anlæg

Hele 40 % af det danske energiforbrug handler om bygninger ifølge branchens Klimapartnerskab. 30 % af de danske CO2-udledninger knytter sig til bygninger. Det haster med at sikre en mindre CO2-udledning fra bygge- og anlægssektoren, hvis klimalovens mål om 70 % reduktion i 2030 skal respekteres. 

Enhedslisten mener, vi skal have mere gang i energibesparelser i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Klimaaftrykket fra den energi og ressourcer der bruges ved drift, vedligehold og nedrivning skal reduceres. Aarhus Kommune skal indarbejde de nyeste krav fra aftalen om National strategi for bæredygtigt byggeri (Aftale af 5.marts 2021), så hurtigt som muligt. Det bæredygtige byggeri skal understøttes ved indfasning af bl.a. livscyklusvurderinger og CO2-grænseværdier. 

Energibesparelser er afgørende for den grønne omstilling
Der energirenoveres i et alt for lavt tempo i Danmark. I den kommunale sektor har over 70 % af de kommunalt ejede bygninger, såsom skoler og børnehaver, et dårligt energimærke – D, E, F eller G. Aarhus Kommune skal gå foran med energieffektivisering i de offentlige bygninger, og stille krav til de private bygherrer.

Enhedslisten mener, at kommunernes anlægsloft skal afskaffes eller hæves betragteligt. Energirenovering kan allerede nu støttes af statslige puljer. Ud over energibesparelserne nødvendighed for en energiforsyning på vedvarende energi er der mindst tre gode grunde til at Aarhus kommune bør gå den vej: 

  • Et reduceret energiforbrug i bygninger vil spare omkostninger til udbygning af infrastruktur inden for el og varme. 
  • Øget energirenovering giver gode jobmuligheder og kan bruges i en grøn genopretning af økonomien. 
  • En større indsats med bygningsrenovering vil have en positiv effekt på indeklimaet, som igen fører til blandt andet forbedret sundhed og bedre indlæringsevne i skolerne. 

Enhedslisten vil arbejde for at uhensigtsmæssig lovgivning rettes op, så kommune, regioner og stat arbejder sammen, og de gode lokale løsninger ikke begrænses. Lovgivningen giver muligheder for, at der i lokalplaner kan kræves brug af træ i facader. Aarhus Kommune bør lave en målsætning for brug af træ og andre bæredygtige materialer i egne bygninger. 

Byrådet kan skabe et klimapartnerskab med boligejerne, både ejerboliger og udlejningsboliger, bygherrer, lejerorganisationerne og de almene boligforeninger for at gennemføre en systematisk nedbringelse til mindst halvdelen af det nuværende totale energiforbrug frem til 2030. 

Industri og landbrug

Enhedslisten er på linje med Klimarådet og de grønne organisationer i kritikken af regeringens uambitiøse mål i forhold til reduktion af CO2udledningen fra industri og landbrug. 

Byrådets vision om en fossilfri by uden udledning af drivhusgasser fra industri og landbrug mangler konkrete mål og indsatserne er ikke ambitiøse nok til at føre til visionen om CO2-neutralitet i 2030.

Cirkulær økonomi
Potentialet for cirkulær økonomi er stort, blandt andet er der et stort uddannelsespotentiale og et stort potentiale i at samarbejde med Region Midt, som har erfaringer med cirkulær økonomi og omstilling af produktionsvirksomheder. Kommunen kan spille en større rolle i sin klimaalliance og sine ”partnerskaber for bæredygtig vækst”. Industrien, byggeri og anlæg kan omstille og spare meget gennem cirkulær økonomi. 

Lavbundsjorde, skovrejsning og havet
Enhedslisten arbejder for, at Aarhus Kommune udpeger områder, hvor udtagning af lavbundsjorde skal prioriteres. Både i forhold til klimasikring af byområder, i forhold til friluftsliv og tilgængelighed, men især også i forhold til udvikling af natur og biodiversitet. 

Bæredygtig skovrejsning bør indgå i kommunens klima-virkemidler. Enhedslisten mener, at bæredygtig skovrejsning er et vigtigt virkemiddel til oplagring af CO2, og der derfor skal afsættes en pulje til formålet. Skovrejsningen skal foregå bæredygtigt.

Tangskove suger CO2 ud af atmosfæren. Makroalger – eksempelvis tang – der gror direkte på stenrev på havbunden, spiller en hidtil overset stor rolle i det globale CO2 klimaregnskab. Derfor skal vi dels værne om vores tangskove og dels anlægge nye stenrev til tangskove i bugten. Det vil også fremme biodiversiteten i havet.

Aarhus omstiller
En omstilling af Aarhus til reel, ikke blot regnskabsmæssig CO2-neutralitet i 2030 kræver en indsats fra alle borgere og virksomheder i byen, men ikke mindst også en politisk, strukturel indsats. Vi har brug for, at alle inddrages og derfor er inddragelse, samarbejde og samskabelse vigtigt.

Kommunens Klimasekretariat skal have styrke nok til at sikre alle afdelinger i Aarhus Kommune er i stand til selv at omstille og til at hjælpe borgere og virksomheder med den grønne omstilling

Klimacenter, Klimaborgerting, Klimatænketank og Klimaborgerråd
Omstilling kræver viden og innovation og derfor støtter Enhedslisten op om etablering af Klimacenter Aarhus. Samtidig arbejder vi for, at centret også bliver sekretariat for et Klimaborgerting og en Klimatænketank, som Enhedslisten mener skal etableres. Enhedslisten mener, at organisatorisk skal Klimacenter Aarhus placeres under eksempelvis Teknologisk Institut.

Enhedslisten mener der i 2022 skal nedsættes:

  • Et borgerting med 100 medlemmer, som over de næste to år skal være sparringspartner for Aarhus Kommune i forhold til implementering af indsatser mv. på borgerniveau. 
  • En uafhængig tænketank med eksperter og forskere fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der skal fremme den uvildige rådgivning på tværs af faggrænser. 

Klimaborgerrådet eksisterer allerede og Aarhus Byråd bør i 2021 lave en formel aftale med rådet som sikrer, at det får en anerkendt plads ved det politiske bord.

Klima på skoleskemaet
Gennem skolerne skal alle børn og unge involveres i den grønne omstilling, så de oplever at selv en lille forskel har betydning. De skal få viden og mod til at handle.

Klimavenlig arbejdsplads
At få CO2 udledningen ned i Aarhus Kommune som virksomhed er en proces, der kræver engagerede medarbejdere, som får opbygget viden og færdigheder og motiveres til at handle. Det er også en proces der kræver fuld finansiering af Klimahandlingsplanen 2021-2024 og dens Indsatskatalog. Enhedslisten vil arbejde for at denne finansiering er på plads ved budget 2022.

En ting er, at kommunen skal ”feje for egen dør” og sikre, at den som virksomhed er CO2-neutral. Hvad der måske er endnu vigtigere, er den effekt det vil få, at Aarhus Kommune kan virke som ”rollemodel”.

Enhedslisten i Aarhus vil have både ansatte, fagforeninger, brugere og borger- og interessegrupper med i dialogen og beslutningerne. En grøn omstilling af indkøb og udbud, samt ”aktivt grønt ejerskab” af selskaber, kræver også engagement, initiativer og ejerskab fra disse grupper.

Vi vil fremadrettet følge implementeringen af klimahandlingsplanen (2021-2024) tæt, og stille forslag til at rykke hurtigere overalt, hvor det er muligt. Enhedslisten Aarhus vil f.eks. have en hurtigere omstilling til fossilfri kommunal transport. På andre transportområder kan ambitionerne også sættes op.

Medarbejderne skal høres i kommunens MED-system, og der skal være en række tilbud. F.eks. lettelse af hverdagen for cyklister, og incitamenter i form af anskaffelse af elcykler og almindelige cykler til medarbejdernes transportbehov. Personalegoder for cyklister og brugere af kollektiv transport kan også rykke. Der skal indføres en politik for brug af flyrejser, der sikrer færre rejser med fly for politiker, ledere og ansatte. Der skal ses på alternative transportmuligheder, og på nedbringelse af behovet for fysiske møder.

Kommunens påvirkning af omverdenen
Enhedslisten mener, at der skal tages langt flere konkrete initiativer til pilotprojekter, der fremmer bæredygtige krav og omstilling til cirkulære ”vugge-til vugge” principper med øget genanvendelse.

Et af de vigtigste instrumenter inden for klima og grøn omstilling, som Aarhus Kommune råder over, er en grøn indkøbsstrategi og krav til grøn omstilling i udbud og kontrakter. Et enkelt eksempel er potentialet for CO2-reduktion ved omlægning til mere klimavenlige måltider og fødevareindkøb. 

Kommunen er ejer og medejer af mange virksomheder og selskaber, herunder Affald Varme Aarhus og Aarhus Vand. Der er en hensigtserklæring om gennem ”aktivt grønt ejerskab” at sikre, at selskaberne aktivt bidrager til den grønne omstilling. Men der er også et stort arbejde forude med at opstille konkret delmål og gennemføre implementeringen.

Kommunens repræsentanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelser skal klædes effektivt på og støttes af kommunens embedsværk for at kunne løfte opgaven. Kommunens medejerskab omfatter også områder som skibsfart og luftfart, hvor målsætningerne ikke er klare. Der forestår et stort arbejde med at omlægge selskabernes strategier og handlingsplaner, og igangsætte indsatser hurtigst muligt, så den overordnede målsætning om CO2-neutralitet i 2030 kan nås.

5.3.3 Andre miljøtiltag

Affaldsmængderne i Danmark er stigende. Århus Kommune bør arbejde for at være mere ressource-effektiv. En større del af affaldet skal betragtes som en ressource og bør sorteres for at blive genbrugt direkte eller genanvendt. Andelen af affald, der forbrændes og deponeres, skal fortsat reduceres. En god sortering gør, at mest muligt af ressourcerne i affaldet kan genanvendes. Vugge-til-vugge principperne skal være bærende i vores tilgang til affald.

Ren luft i Århus

På trods af overholdelse af gældende grænseværdier, så koster luftforurening stadig menneskeliv. På landsplan er det 550 ifølge nationale center for miljø og energi. Derudover forværres flere kroniske sygdomme som fx KOL og astma.

Tiltag som kan mindske luftforureningen:

  • Forbud med kørsel med gamle dieselvarevogne fra 2018 indenfor Ringgaden.
  • Kun kørsel med lastbiler der kører på brint og el i hele Århus fra 2020.
  • Busser med diesel skal udskiftes til el-drevne fra 2019 indenfor Ringgaden.
  • Trafikkorridor for tung trafik til havnen via Marselis Boulevard fra 2018
  • Forbud med kørsel med diesel i private biler inden for Ringgaden fra 2022
  • Miljøzoner, hvor forureningskilder udelukkes eller forbydes. (F.eks. øgede krav til hvor og hvor meget brændeovne må bruges).
  • Målrettet nedsættelse af forurening på havnen. Igangsættes snarest.

5.5 Trafikpolitik

Enhedslistens trafikpolitik har som overordnet mål at minimere miljøbelastningen, støj- og partikelforurening, CO2 udledning, og at gøre det bekvemt for mennesker at transportere sig derhen, hvor de ønsker. Samt at skabe nogle smukke byrum uden bilkirkegårde.

Dette kræver en markant omlægning fra privatbilisme til kollektiv trafik, og det er Enhedslistens opfattelse, at den kollektive trafik så hurtigt som muligt skal gøres gratis for at fremme denne udvikling.

Det kan ikke sket med et slag, men vi vil aktivt arbejde for det ud fra beregninger af, hvad det vil betyde på en samlet samfundsøkonomi, som ikke bare indregner administrative besparelser, færre vejudgifter, men også andre parametre, som spildt kø-tid, sundheds- og trafik-ulykke-omkostninger.

Byrådet har besluttet, at Århus skal være et CO2-neutralt samfund i 2030 og fremskrivningen i Klimastrategien 2016-2020 viser, at CO2-udledning fra transport vil udgøre ca. halvdelen af byens CO2-udledning efter 2017. Århus Byråd har i marts besluttet at byen skal være fossilfri, men ikke hvornår.

Enhedslisten mener transportsektoren skal udvikles til minimalt energiforbrug ved at styrke den kollektive trafik og cykeltrafikken frem for den private biltrafik. Elektrificering af alle transportformer og afvikling af brug af diesel vil væsentligt nedsætte energiforbruget, forureningen og CO2 udledningen. Beregninger viser at der på landsplan dør 550 med de nuværende grænseværdier. Ud fra disse tal dør 50 mennesker i Århus pga. forurening fra biludstødning.

Enhedslisten foreslår at der etableres gratis parkering af biler uden for byen tæt ved motorvejene. Herfra foregår den kollektive transport ind til byen med letbane, tog og el-busser.

Parkeringssteder i Midtbyen skal være offentligt ejet. Parkeringskontrollen skal varetages af det offentlige. Pengene herfra skal gå til den kollektive trafik. P-Kontrollen skal være hele døgnet og varetages af kommunen. Bøder skal ikke inddrives af skat, men af kommunen. Hvis bilisten gentagne gange ikke betaler sine parkeringsbøder skal parkeringsvagterne kunne sætte hjullåse på bilen eller køre bil til et opmagasineringssted på et fejeblad.

Varetransport i Midtbyen (bl.a. i og inden for Allé gaderne, Bruunsgade, Jægergårdsgade) kræver en målrettet indsats. El-cykler og El-biler/ lastvogne skal erstatte de nuværende fossil brændstof drevne varetransportbiler, og kørsel må kun foregå inden for bestemte tidspunkter.

Borgerinddragelse er helt afgørende for at finde frem til de rette løsninger. Det er folk, der bor på stedet, der ved hvor skoen trykker. Der skal ikke kun laves lokale høringer, men også konkrete konklusioner på, hvad lokalbefolkningen peger på, så det er tydeligt, hvad der ønskes.

Mere rabiate løsninger er generelle kørselsforbud i større sammenhængende områder – dog med dispensation for visse grupper. Kørselstilladelse vises med et mærkat i forruden. Sådanne kørsels forbud er indført i over 40 italienske byer bl.a. Milano, Firenze og Bologna. I Bologna kontrolleres kørselsforbuddet af parkeringsvagter, mens forbuddet i Milano håndhæves ved, at der rundt om det ca. 5 km2 store cityområde er lagt en kontrolring. Alle biler der vil passere ringen standses for at dokumentere, at de har de fornødne tilladelser.

5.5.1 Cyklister og gående

Vilkår for de gående og cyklister skal forbedres væsentligt: Børn skal have sikker cykelveje til og fra daginstitutioner- skole og fritidsaktiviteter. Adskillelse mellem tung trafik og gående/ cyklister, opbygning af et sammenhængende cykelstinet og bedre faciliteter for gående. Fortove og cykelstier bør være 3 meter brede, hvor det er muligt. En anden mulighed er cykelgader, hvor der også er brede fortove. Sikkerheden kan forbedres væsentligt ved god belysning, cykellommer og blå markering på cykelstier ved kryds, bedre skiltede cykelruter, travestier og cykelbroer. Cykelstier skal have en 8 cm kantsten til bilernes vejbane.

Krav til Midtbyen: Cykelstier og bredere fortove skal etableres, hvor der er meget trafik. Der skal være gennemgående cyklistruter: Fra Østbanen via Nørregade til Ceres Krydset. I Ny Munkegade. Fra Østbanen via Vennelyst boulevarden til Samsøgades skole. I Sønderallé, Bruunsgade og Jægergårdsgade.

Latinerkvarteret skal kun være for cyklister og gående (undtagen handicapkørsel og varetransport). Mejlgade skal gøres til cykelgade fra Nørreport til Bispetorv, hvor vejbanen deles af cyklister og fodgængere. Der skal etableres cykelparkeringssteder mange steder i Midtbyen

Krav uden for Midtbyen. Cykelstier ude i og fra oplandet skal placeres i oplevelsesrige ruter og væk fra den tunge trafik. De skal være 3 meter brede. Der skal være grønne bølger for at undgå unødige stop. Der skal alle steder være sikre cykelstier til skoler og daginstitutioner. Der skal også etableres travestier og fortove, så gående ikke generes af cyklister. Der skal være belysning på alle cykelstier.

Kommune skal oprette socioøkonomiske cykelværksteder, hvor ansatte på byens store arbejdspladser og byens øvrige borgere kan få repareret deres cykler.

 

5.5.2 Kollektiv trafik

Den kollektive trafik skal være ejet og drevet af det offentlige. Den kollektiv trafik skal være så attraktivt, at flest mulige mennesker vælger den i stedet for privatbilen. Den kollektive trafik skal køre ofte og indrettes med høj tilgængelighed, så ældre og handicappede har reel mulighed for at bruge den. Spærretiden på “mimrekort” afskaffes. Kommunens handicapkørsel skal forbedres, og der skal etableres servicebusser på udvalgte steder.

Der skal være et net af letbaner i egen bane uden indblanding fra anden trafik. Første etape af letbanen fra centrum forbi Skejby Sygehus til den nye bydel i Lisbjerg/ Lystrup åbnede i 2017. Toget fra Odder til Grenå er blevet elektrificeret og åbnede i oktober 2018.

Anden etape af letbanen fra Århus Ø til Brabrand via Silkeborgvej skal senere besluttes i Århus kommune. Århus kommune skal sørge for sammen med folketingspartierne af staten bidrager med 50 % af finansieringen.

For de beboelsesområder i Århus, hvortil der ikke er letbane, skal den offentlige trafik udbygges, så der kører busser hver 10. min. i dagtimerne. A-busserne med 4-7 min. interval.

Den kollektive trafik skal være billigere. Pris for bybusserne skal ned på 10 kr. i zone 2 og tillæg på 5 kr. for hver ekstra zone. Det skal kunne betale sig at køre med offentlig transport fremfor i egen bil.

Bybusdriften skal omstilles til bæredygtig transport med en gradvis indføring af El-busser. Fra 2024 bør der kun køre el-busser indenfor Ringgaden.

5.5.2.1 Jernbanesystemet

Jernbanesystemet skal udbygges, så Århus bliver bundet sammen med sit opland. Der skal være afgang hver 20. min i dagtimerne til Randers, Silkeborg, Grenå og Odder.

Jernbanen Århus Brabrand Årslev Silkeborg skal laves, projekteringen startes i 2018

5.5.2.2 Nye stationer i Århus kommune

Hvis folk kan komme hurtigt og med høj kvalitet med tog/letbane kan vi få bilister over i togene.

Derfor foreslår enhedslisten at der oprettes 2 nye stationer/stoppesteder:

Stilling
Her ligger et større byområde, som vil få en transporttid til Århus på 12 minutter.

Brabrand
Her ligger et meget stort byområde og stationen kan bruges som omstigning fra busser fra Vest Århus og med tog til Århus. Og kan bruges af passager fra Viborg/Randers til omstigning til bus mod vest og mod Viby Torv og industriområdet syd for Viby.

5.5.3 Biltrafik

Enhedslisten vil have reduceret biltrafikken i Århus. Latinerkvarteret skal gøres bilfri med beboerparkering i P-huse. Gaderne ensrettes fra Østbanen via Knud-Riisgade, Nørregade, Nørreallé, Vesterallé, Sønderalle. Området skal fredeliggøres og der skal genetableres træer, være cykelstier i begge sider og bredere fortove. På Havnebakken, Skolebakken og Kystvejen skal fortsat køres begge veje.

Der skal være 30 km- zone inden for Ringgaden bortset fra indfaldsvejene: Grenå, Randers, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Odder. Her er 50 km- zone. Hastigheden på indfaldsvejene skal sænkes, og sikkerheden øges. Det kan gøres på forskellige måder. F.eks. ved at indfører lavere hastigheds- grænser (40-50 km), ved at minimere overhalings mulighederne, ved at opsætte helle-anlæg i kryds, og derved skabe større sikkerhed for gående trafikanter.

Lavere hastighed og mindsket mulighed for overhalinger og specielt hasarderet overhaling, sænker også støjniveauet for beboerne, der bor umiddelbart ud til indfaldsvejene.

Personbiler med diesel skal forbydes senest 2022 inden for Ringgaden.

Parkering af biler koster noget alle steder inden for Ringgaden. Det skal være dobbelt så dyrt at parkere på gaderne fremfor i P-husene. Der skal fortsat være beboerparkering.

Der skal være en trafikkorridor via Marselis Boulevarden. Lastbiler, der bruger diesel skal have en katalysator. Fra 2024 må der kun køre lastbiler med brint, brændselsceller og batterier i Århus Midtby. Containertrafikken til og fra Århus Havn kunne også komme til at foregå enten på skinner eller på vandet. Den dyre Marselistunnel skal skrottes.

Transporten af varer til byens forretninger skal foregå på mindre køretøjer, for eksempel ved at nedsætte det tilladte akseltryk (under 3,5 tons) for lastbiler. Der skal indføres forbud mod kørsel med diesel-varevogne inden for Ringgaden senest år 2022.

Enhedslisten er imod en Kattegatforbindelse til biltrafik, men vi er for, at der undersøges en Kattegat-forbindelse udelukkende med tog.

5.5.4 Mobilitetsplan

 

Hvad vil vi gøre vedrørende biler?

Vi vil have mindre forurening i byen.

Vi vil gøre det til en oplevelse at komme ind i byen.

Vi vil have færre biler ind i byen.

Vi vil gøre det let for folk udefra at komme ind i byen.

Derfor skal der etablere gratis parkeringspladser uden for byen. Herfra køres El-drevent kollektiv trafik hver 15. minut.

Hvad har vi gjort? Enhedslisten har i mange år arbejdet for at få genindført moderne ”sporvogne”, dvs. letbaner. I 2017 åbnede 1. Etape af letbanen og der er gennemført en elektrificering af Grenå/Odder banen.

Hvad vil vi gøre vedrørende cyklister/gående?

Vi vil have cykelstier i de trafikkerede gader i Midtbyen.

Vi vil have supercykelstier fra Midtbyen og ud til forstæderne.

Hvad har vi gjort? Vi har fået markeret cykelstier i strækningen fra Østbanen til Ceres-krydset. Vi har fået sat fokus på de problemer cyklister har i Midtbyen. Vi har arbejdet for en hurtigere gennemførelse og opdatering af Århus kommunes cykelhandlingsplan (fra 2007!).

6.0 Mangfoldig by – Århus for alle

Århus skal være for alle. Men der lægges ofte begrænsninger og besværligheder ud for udvalgte minoriteter. Fordomme, diskrimination og endda racisme får lov til at sætte dagsordenen, og det er skadeligt for Århus.

Enhedslisten vil, at Århus er for alle, uanset hvilken befolkningsgruppe eller minoritet man tilhører, uanset religion eller seksuel orientering. Ja, vi vil en mangfoldig by.

Muslimer skal have lov til at bygge en moské, hvor de har mulighed for det. Bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner skal have lov til at holde deres Pride parader samt undgå diskrimination og hadefulde angreb. Kvinder skal have lov til at svømme kun med kvinder, hvis de har lyst til det.

Alt dette burde ikke være til diskussion, ligesom at kvinder kan gå med tørklæde, hvis de har lyst.

Vores klare synspunkt er, at alle bør have lige muligheder for et godt liv. Racistiske ytringer fremmer ikke integrationen, det øger derimod splittelsen i vores samfund og deler det op i “os” og “dem”.

Der er stor, vigtigt og grundlæggende problemer at tage fat på, nemlig de store uligheder i samfundet, som desværre er stigende. Mange af de problemer, der beskrives som etniske eller religiøse, har i virkeligheden sociale problemer som baggrund. Ja, ligefrem fattigdom. Så ofte er det her, der skal sættes ind, med støtte til svage familier, således at børnene kan få en god barndom og siden et godt voksenliv.

De nye flygtninge, der kommer til Århus, skal tages godt imod. De er flygtet fra død og ødelæggelse, fra krige, i hvilke Danmark i flere tilfælde har deltaget aktivt med soldater og fly. De nye flygtninge skal ses som en ressource, der med den rigtige start bliver et aktiv for Århus.

6.1 Arbejde

En af de vigtigste faktorer for en vellykket integration er arbejde. Enhedslisten vil presse på for, at alle de flygtninge og indvandrere, der er i stand til det, kan få sig et arbejde, så deres arbejdskraft værdsættes, hvilket fører til øget livskvalitet. Vi tror ikke på myten om, at flygtninge og indvandrere blot kommer hertil for at nasse på det offentlige, men derimod, at disse mennesker gerne vil bidrage til samfundet og forsørge deres familie i lige så høj grad som etniske danskere.

Det er derimod svært for flygtninge at blive en del af arbejdsmarkedet, hvis de først har været her i mange år uden reelle kompetencer og manglende danskkundskaber. Vi skal støtte indvandrere/flygtninge, så de selv efter mange år, uden at have været på arbejdsmarkedet, kommer i gang med uddannelse. Det kan være med mere intensiv danskundervisning, mentorordninger eller praktisk hjælp, såsom børnepasning, så kvinden kan komme i skole om aftenen.

Århus Kommune skal som arbejdsgiver leve op til sin egen politik, vedtaget af byrådet, nemlig at de ansatte hos kommunen skal afspejle den etniske sammensætning i Århus. Det private erhvervsliv skal påvirkes via information og kampagner til at droppe deres eventuelle “bekymringer” omkring ansættelser af flygtninge og indvandrere. De flygtninge, der lider af psykiske eller fysiske traumer efter krig eller anden ulykke, skal tilbydes behandling og sikres et anstændigt liv, og der skal tilbydes god og solid uddannelse til alle flygtninge og indvandrere, der måtte have brug for det.

For mange flygtninge bliver ladt i stikken uden at få den hjælp de reelt har brug for. Det påvirker dem selv og i særdeleshed også deres børn, som vokser op uden at se deres forældre gå på arbejde og være en del af et fællesskab. At være på arbejdsmarkedet er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også fællesskab, integration og inspiration for andre i nærmiljøet og børnene.

6.2 Bolig

”Ghettoer” kalder man hånligt nogle af de almene boligområder, der i virkeligheden står for at skabe social opstigen og derfor lades tilbage med mange af de mennesker i vores by, der har færrest penge og mindst overskud til at skabe sig en god tilværelse. I Enhedslisten bryder vi os ikke om den måde at stemple folk på, ligesom vi synes, at diskussionen om parallelsamfund kun går ud på at marginalisere og stigmatisere bestemte befolkningsgrupper.

De høje huslejer i det nyere almene byggeri betyder, at man mange steder kun kan fastholde og tiltrække beboere, hvis leje betales af det offentlige. Beboersammensætningen er derfor præget af folk på overførselsindkomster og etniske mindretalsgrupper. Vi ønsker huslejen sat ned for at tiltrække nye grupper, der kan styrke miljøet og samtidig sikre, at de nuværende beboere kan blive boende.

Vi skal arbejde på at gøre udsatte boligområder så attraktive som muligt, så alle befolkningsgrupper har lyst til at bo der. Der er allerede i gang via helhedsplaner for f.eks. Gellerup og Toveshøj, hvor hele bydelen får et løft. Det skulle gerne medføre, at det bliver attraktivt. Med renoveringer, kan boligen komme på niveau med nutidens standarter, og hvis der samtidig tænkes transport og skole ind i planen, kan det hjælpe til at gøre området mere attraktivt uden at de nuværende beboere føler sig tvunget ud.

6.3 Skolegang

Tosprogede børn fra almene boligområder køres i bus til skoler andre steder i Århus, hvorved disse børn får en meget lang skoledag og rives ud af det sociale samvær i deres eget lokalområde. Vil man absolut blande børn af etnisk oprindelse kunne man lige så vel køre ”hvide” børn fra parcelhuskvarterne til de almene boligområder. Men det ville give voldsomme protester.

Enhedslisten siger stop for busning. Vi foreslår, at pengene bruges til at gøre skoler med mange tosprogede børn mere attraktive. Samtidig mener vi, at modersmåls-undervisning er et stort aktiv for tosprogede børn, for deres udvikling af sprog og personlighed, og derfor bør genindføres.

6.4 Etniske foreningers indsats

De etniske foreninger er et stort aktiv i Århus, men de anerkendes for lidt og inddrages alt for sjældent i løsning af problemer såsom radikalisering, kriminalitet og arbejdsløshed.

De etniske foreninger har en viden om og forståelse for de etniske miljøer, som slet ikke findes tilsvarende på hverken rådhuset eller politigården. Hovedparten af disse foreninger vil rigtigt gerne have ansvar og spille en aktiv rolle for at gøre Århus til en bedre by at leve i. Det viser erfaringer, og dette skal udnyttes.

Der skal tilføres midler til lokaler til og aktiviteter i etniske minoritetsforeninger. Der skal tilføres midler til sociale aktiviteter i de etniske minoritetsforeninger, da § 18-støtten ikke længere dækker behovet. (Puljen er målrettet det frivillige sociale arbejde for personer under 65 år i Aarhus Kommune).

6.5 Kultur- og natteliv

Enhedslisten vil sætte en stopper for diskrimination i nattelivet i Århus. Derfor har vi i flere omgange foreslået en mere aktiv og kontant indsats mod restauratører, der diskriminerer og afviser unge ved døren pga. hudfarve. Det vil vi holder fast ved, for Århus skal være for alle. Også i nattelivet.

Kultur og sport er fremragende mødesteder, hvor etnisk, kulturel eller social baggrund udviskes. Her kan vi mødes på tværs af alle mulige forskelle og få gode fælles oplevelser. Derfor bør Århus Kommune afsætte flere penge og mere mandskab til at sætte den slags aktiviteter i gang, selvfølgelig i samarbejde med relevante foreninger, etniske eller andre. Vi kræver en fastholdelse og udvidelse af fritidspasordningen, bl.a. også til at omfatte relevant udstyr til aktiviteterne.

6.6 Enhedslisten vil arbejde for:

  • At fordomme, diskrimination og racisme ikke skal bestemme udviklingen i Århus.
  • At flygtninge og indvandrere lettere kan komme i uddannelse og i arbejde.
  • At Århus Kommune lever op til sin egen politik om at kommunens ansatte skal afspejle byens etniske sammensætning.
  • At de nye flygtninge skal tages godt imod, så de kan blive et aktiv for Århus.
  • At sociale problemer skal omtales og løses som sociale problemer.
  • Ghetto-snakken samt stigmatisering og stempling af etniske grupper og almene boligområder skal stoppes.
  • At busning af tosprogede børn til andre områder i byen skal stoppes. Pengene skal i stedet for bruges til at styrke skolerne.
  • At modersmåls-undervisning for tosprogede børn genindføres.
  • At de etniske foreninger inddrages meget mere, og gives ansvar, i løsning af problemer som radikalisering, kriminalitet og arbejdsløshed.
  • At diskrimination i nattelivet stoppes fuldstændigt, gennem en aktiv og kontant indsats overfor restauratører.
  • At der skal flere penge og mere mandskab til fælles kultur- og sportsoplevelser på tværs af kulturelle, etniske og sociale forskelle.

7.0 Kulturpolitik

Enhedslisten vil arbejde for at styrke alles muligheder for aktiv deltagelse i kultur- og samfundsliv. Århus skal i højere grad være en levende by med kulturtilbud for alle og til alle – en by, der giver mulighed for oplevelser, udfoldelse og fordybelse. Der skal skabes rammer for fællesskab, dialog og udfordring, så forskellige kulturer og opfattelser kan mødes og brydes.

Vi ønsker, at byens mangfoldighed kommer til udtryk i den professionelle kunst, hos amatørerne og i de folkelige sammenhænge. Århus Teater er en vigtig del af byens kulturliv, og det er vigtigt, at der bliver ved med at være store forestillinger her, som tiltrækker et stort publikum, men lige så vigtigt er det, at der er plads og rum til de små teatre, som kan opsætte alternative forestillinger, hvor kassesuccesen ikke er det primære mål. Lige sådan med musikscenen; her skal primært de små, mere eksperimenterede spillesteder sikres optimale udviklings- og udfoldelsesmuligheder. Vi skal have underskoven af kreative mennesker til at blomstre, for det er her, den nye generation af kulturformidlere vokser op, og det er her, den kulturelle mangfoldighed sikres. Enhedslisten vil derfor arbejde for etableringen af åbne scener, øvelokaler og værksteder, hvor amatører inden for alle forskellige kunstretninger kan få mulighed for at udfolde sig, få hjælp og rådgivning, og som også kan fungere som sociale samlingssteder for kunsten i alle dens afskygninger. Det kunstneriske og kulturelle vækstlag skal med andre ord have optimale udfoldelsesmuligheder og betingelser.

Godsbanen som mangfoldighedsted for mange bør i langt højere grad understøttes økonomisk.

Enhedslisten kæmper for, at der i høj grad arbejdes på at give de kulturelle vækstlag betingelser for at udvikle og udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at der stilles øvelokaler, scener og underskudsgarantier til rådighed for unge amatører og halvprofessionelle i musik, teater og andre kulturgrene – og i perioder blev disse unge ansat til at formidle kultur i forskellige sammenhænge. Dette var med til at sikre et levegrundlag for de unge, mens de udviklede sig kunstnerisk. Langt de fleste af de unge blev dygtige og kloge af den politik og fortsatte senere som professionelle eller gik den almindelige uddannelsesvej enten inden for kunsten eller på andre felter. De kulturelle vækstlag blomstrede i disse år, og Århus blev kendt som en kulturel metropol. Vi må lære af fortidens erfaringer, men indtænke dem i en ny kontekst. Kulturhovedstadsåret viste, at Århus er en kulturel metropol. Musikscenen i Århus blomstrer i dag, men det er inden for andre genrer end dengang. Mange af de der arbejdede med kunst og kultur dengang, gjorde det på dagpenge, fordi arbejdsløsheden var høj. Det kan ikke kaldes en ordentlig løn. Vil vi have mere kunst og kultur, kræver det flere penge til området, så flere kan få ordentlige ansættelser og lønninger.

Lokalt vil vi arbejde for flere mere borgernære kulturcentre. Bibliotekerne skal være lokale samlingspunkter for information, kultur og oplysning, deres tilbud skal til stadighed udvikles, og alle nye typer medier skal inddrages. Medborger- og forsamlingshuse skal sikre de fysiske rammer for kunstnerisk udfoldelse og være en kulturel base for lokalsamfundet. Derudover mener Enhedslisten, at lokale netværksaktiviteter som lokal radio/TV, børnekultur, festivals og kulturdage, medieværksteder, lokalhistoriske foreninger m.m. er af afgørende betydning for bydelenes kulturliv og identitet, og vi vil derfor arbejde for at støtte disse aktiviteter mest muligt.

Vi arbejder for, at der etableres medborger-/beboerhuse, fritids-/sportsfaciliteter og grønne pladser til folkelige udfoldelser i alle nye (og gamle, hvor det er muligt) boligområder.

Kulturlivet skal være tilgængeligt for alle samfundslag. Der burde derfor indføres gratisdage eller rabatordninger på alle museer og institutioner med kulturelle og folkeoplysende formål.

8.0 KOMMUNENS SKATTEPOLITIK

De kommunale velfærdsydelser er ikke gratis. Kommunen skal have økonomiske midler for at klare sine opgaver. Hvordan kommunen skaffer sine midler er også et klassekampsspørgsmål, det er en kamp om omfordelingspolitikken i samfundet.

Grundlæggende mener Enhedslisten, at de rigeste skal betale mere og mest til at drive velfærdssamfundet. Folk med høje indkomster skal betale mest i skat. Vores strategi er den samme som Robin Hoods. Han tog fra de rige og gav til de fattige. Det samme ønsker Enhedslisten at gøre, for det er den eneste retfærdige måde at indrette et samfund på. Det arbejder vi for både i Folketinget og i Århus Byråd.

Vi ønsker en progressiv kommunal indkomstskat svarende til statsskatten, så de mindste indkomster beskattes mindst og de største mest. I dag skaffer kommunens stort set alle sine indtægter gennem kommunal indkomstskat, ejendomsskat (grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme) bloktilskud fra staten samt takster på daginstitutioner og offentlig transport.

Skiftende borgmestres og regeringers nedskæringspolitikker har ramt den offentlige sektor hårdt. Kommunen trænger derfor til et løft på stort set alle områder. Enhedslisten vil kræve pengene ind på den socialt mest retfærdige måde.

Vi ønsker derfor at hæve dækningsafgiften til det maksimalt tilladte på erhvervsejendomme, altså den afgift, ejere af ejendomme og butikker skal betale for kommunens vedligeholdelse af adgangsvejene.

Og vi vil forhøje grundskyldspromillen, da grundskylden især rammer ejerne af de store, dyre parcelhusgrunde i Skåde og Risskov samt ejerne af erhvervsejendomme.

Vi er principielt mod at hæve den kommunale skatteprocent, fordi skatteloftet betyder, at de, der har råd til at betale mere i skat, slipper og fordi en personskatteforhøjelse også rammer de fattigste.

Derfor er vi tilhængere af en kommunal skatteomlægning til fordel for de fattigste i kommunen.

9.0 KOMMUNENS ØKONOMISTYRING

Enhedslisten bekæmper statens og kommunens neoliberale økonomistyring, som viser sig gennem årlige procentnedskæringer og gennem faste budgetrammer for løsning af voksende opgaver, på bl.a. skoleområdet, handicapområdet, administrationsområdet, miljøområdet – en styring, som løbende forringer service og levevilkår for de berørte.

Enhedslisten er tilhænger af (gen-)etablering af kommunaløkonomisk selvstyre, hvor skatteprocent og serviceniveau er et anliggende mellem indbyggere og bystyre. Naturligvis under overholdelse af de rettigheder som lovgivningen giver de enkelte indbyggere, ikke mindst vedrørende sociale ydelser.