Klima

 

  • Klimavision

Klimakrisen kalder på handling nu! For vore øjne og i vores hverdag raser voldsomt nedbør, stormfloder, tørker og naturbrande stadig hyppigere og stadig kraftigere – ganske som forudsagt af videnskaben, der på FN’s klimakonferencer bringer stadig mere skærpede advarsler. For hvert år uden klimahandlinger, for hver måned med CO2-udledningens skødesløse dødedans, rykker havstigningens syndflod nærmere sammen med det punkt, hvor vi ikke længere kender klodens reaktion. Imens æder havet løs af vores lavtliggende kystområder.

Aarhus Kommune skal bane vejen for at vise, at det er muligt at foretage en socialt retfærdig grøn omstilling. En omstilling, som det haster med at gennemføre, og som Enhedslisten vil arbejde for, at der handles på. Alt for lidt er hidtil blevet gjort, og alt for lidt ambitiøs er den fremlagte klimastrategi og handlingsplan fra Aarhus Kommune. Enhedslisten kæmper for, at Aarhus tager ansvar for en fællesskabsorienteret grøn omstilling.

  • Energiforbruget skal ned og sol og vind skal ind

For at nå til en CO2-fri energiforsyning i Århus i 2030 skal vi først og fremmest nedbringe energiforbruget med bedre isolering. Desuden skal vi erstatte Studstrupværkets afbrænding af biomasse med mange andre forsyningskilder, hvoraf sol og vind – direkte og indirekte – vil stå for langt størstedelen af energien. Samtidig skal en fjernvarme med lavtemperatur afløse den nuværende højtemperatur.

På grund af det kolossale energiforbrug i Aarhus Kommune vil vi – selv med nedsat energiforbrug – skulle udnytte mange andre energikilder og teknikker end sol og vind, eksempelvis geotermi – varmen i undergrunden – kollektive varmepumper, overskudsvarmen i industri og kontorer og den grønne brintteknologi for at skaffe energi nok.

Solfangere

Aarhus Kommune skal opbygge stærke klimapartnerskaber med borgerne i kommunens landsbyer, bestyrelserne for de lokale fjernvarmeværker og borgerne i relevante bebyggelser for at opføre kollektive solfangere med sæsonvarmelagre og varmepumper. Anlægsarbejde bør starte i 2022.

Solceller

Kollektive solcelleanlæg i storskala er en anden kendt teknik, som Aarhus Kommune selv, eller i et samarbejde med andre i et stærkt klimapartnerskab, skal opføre og drive. Aarhus Kommune har foreslået arealerne.

Kommunen skal efter Enhedslistens mening desuden undersøge, om lavbundsområder, der bliver trukket ud af landbrugsdrift, kan anvendes til kollektive solcelleanlæg i storskala. Desuden skal kommunen gennem stærke klimapartnerskaber arbejde for fremme af storskalaanlæg af solceller i bebyggelser, hvor det er muligt. Anlæg af kollektive solcelleanlæg i storskala bør starte i 2022.

Vindmøller

Vindenergien i Aarhus Kommune skal udnyttes så effektivt som muligt inden for vindmøllecirkulærets regelsæt og lovbundne arealhensyn, så der skal opstilles mindst seks vindmøller på Århus havn, mindst to i området ved Kasted og mindst tre i området ved Vosnæs. Men det er langt fra tilstrækkeligt.
Senest har kommunens vindmølleplanlægning fjernet seks egnede områder ved Borum, Hørslev, Solbjerg, Hårup, Todbjerg og Studstrup. De skal genudpeges i kommunens vindmølleplanlægning, og der skal rejses de mulige vindmøller i områderne.

Parallelt hermed skal Aarhus Kommune kritisk gennemgå metoden i kommunens vindmølleplanlægning og rense den for tiltag, der unødigt begrænser vindmølleopsætningen. På grundlag af den nye metode kan Aarhus Kommune udpege de egnede vindmølleområder i løbet af første halvår 2022.

I processen bør kommunen inddrage elforsyningsselskaberne, landboorganisationerne, Turistrådet og Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Klimaborgerrådet i Århus, Aarhus Vindmøllelaug I/S og wind denmark i en fælles drøftelse af de egnede områder. I løbet af andet halvår 2022 skal Århus byråd igangsætte og vedtage lokalplanlægningen for de udlagte områder. Når konkrete projekter viser sig, sætter Århus byråd den lovgivne offentlighedsfase i gang.

Det er samtidig nødvendigt at støtte vindmølleprojekter uden for kommunegrænsen. Enhedslisten arbejder for, at Århus byråd støtter vindmølleprojektet på Mejlflak i Århus Bugt og Aarhus Kommune om muligt køber sig ind i projektet. Desuden arbejder Enhedslisten for, at Århus byråd fremmer iværksættelsen af et vindmølleprojekt på Paludan Flak nord for Samsø og Aarhus Kommune indgår som partner i projektet.

Kommunen skal desuden ligesom Københavns Kommune anvende mulighederne for at købe sig ind i vindmølleprojekter i det øvrige Danmark.

  • Transport og mobilitet

Transportområdet står for ca. 50 % af CO2 forureningen. Trods en lang række tiltag vil kommunens foreslåede klimastrategi og klimahandlingsplan kun reducere CO2 forureningen fra mobilitet og transport fra 650.000 tons/år i 2018 til 481.000 tons/år i 2030.
Enhedslisten Århus har indenfor transport og mobilitetsområdet følgende overordnede mål, at:

  • Minimere miljøbelastningen, støj- og partikelforureningen og CO2 udledning.
  • Gøre det bekvemt for mennesker via cykler og kollektiv trafik at transportere sig derhen, hvor de ønsker.
  • Give plads til det gode liv i et smukt byrum.

Enhedslisten vil have reduceret biltrafikken i Århus ved at reducere gadeparkering med 30 % og forbedre den kollektive trafik ved:

  • At udbygge et net af letbaner og Bus Rapid Transit-system (BRT), så også de områder i Århus by og kommune, hvortil der ikke er letbane, betjenes af hurtig kollektiv trafik.
  • At der åbnes 2 nye stationer i Brabrand og Tilst og disse gøres til trafikknudepunkter og omstigninger for tog, letbane og busser.
  • At omlægningen af busserne til elbusser sker senest 2024. Afgangshyppigheden skal øges og brugen af kollektiv trafik skal gøres gratis.
  • At varetransport inden 2026 skal foregå ved hjælp af nul-emission køretøjer.

 

  • Byggeri og anlæg

Hele 40 % af det danske energiforbrug handler om bygninger ifølge branchens Klimapartnerskab. 30 % af de danske CO2-udledninger knytter sig til bygninger. Det haster med at sikre en mindre CO2-udledning fra bygge- og anlægssektoren, hvis klimalovens mål om 70 % reduktion i 2030 skal respekteres.

Enhedslisten mener, vi skal have mere gang i energibesparelser i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Klimaaftrykket fra den energi og ressourcer der bruges ved drift, vedligehold og nedrivning skal reduceres. Aarhus Kommune skal indarbejde de nyeste krav fra aftalen om National strategi for bæredygtigt byggeri (Aftale af 5.marts 2021), så hurtigt som muligt. Det bæredygtige byggeri skal understøttes ved indfasning af bl.a. livscyklusvurderinger og CO2-grænseværdier.

Energibesparelser er afgørende for den grønne omstilling
Der energirenoveres i et alt for lavt tempo i Danmark. I den kommunale sektor har over 70 % af de kommunalt ejede bygninger, såsom skoler og børnehaver, et dårligt energimærke – D, E, F eller G. Aarhus Kommune skal gå foran med energieffektivisering i de offentlige bygninger, og stille krav til de private bygherrer.

Enhedslisten mener, at kommunernes anlægsloft skal afskaffes eller hæves betragteligt. Energirenovering kan allerede nu støttes af statslige puljer. Ud over energibesparelserne nødvendighed for en energiforsyning på vedvarende energi er der mindst tre gode grunde til at Aarhus Kommune bør gå den vej:

  • Et reduceret energiforbrug i bygninger vil spare omkostninger til udbygning af infrastruktur inden for el og varme.
  • Øget energirenovering giver gode jobmuligheder og kan bruges i en grøn genopretning af økonomien.
  • En større indsats med bygningsrenovering vil have en positiv effekt på indeklimaet, som igen fører til blandt andet forbedret sundhed og bedre indlæringsevne i skolerne.

Enhedslisten vil arbejde for at uhensigtsmæssig lovgivning rettes op, så kommune, regioner og stat arbejder sammen, og de gode lokale løsninger ikke begrænses. Lovgivningen giver muligheder for, at der i lokalplaner kan kræves brug af træ i facader. Aarhus Kommune bør lave en målsætning for brug af træ og andre bæredygtige materialer i egne bygninger.

Byrådet kan skabe et klimapartnerskab med boligejerne, både ejerboliger og udlejningsboliger, bygherrer, lejerorganisationerne og de almene boligforeninger for at gennemføre en systematisk nedbringelse til mindst halvdelen af det nuværende totale energiforbrug frem til 2030.

  • Industri og landbrug

Enhedslisten er på linje med Klimarådet og de grønne organisationer i kritikken af regeringens uambitiøse mål i forhold til reduktion af CO2udledningen fra industri og landbrug.

Byrådets vision om en fossilfri by uden udledning af drivhusgasser fra industri og landbrug mangler konkrete mål og indsatserne er ikke ambitiøse nok til at føre til visionen om CO2-neutralitet i 2030.

Cirkulær økonomi

Potentialet for cirkulær økonomi er stort, blandt andet er der et stort uddannelsespotentiale og et stort potentiale i at samarbejde med Region Midt, som har erfaringer med cirkulær økonomi og omstilling af produktionsvirksomheder. Kommunen kan spille en større rolle i sin klimaalliance og sine ”partnerskaber for bæredygtig vækst”. Industrien, byggeri og anlæg kan omstille og spare meget gennem cirkulær økonomi.

Lavbundsjorde, skovrejsning og havet

Enhedslisten arbejder for, at Aarhus Kommune udpeger områder, hvor udtagning af lavbundsjorde skal prioriteres. Både i forhold til klimasikring af byområder, i forhold til friluftsliv og tilgængelighed, men især også i forhold til udvikling af natur og biodiversitet.

Bæredygtig skovrejsning bør indgå i kommunens klima-virkemidler. Enhedslisten mener, at bæredygtig skovrejsning er et vigtigt virkemiddel til oplagring af CO2, og der derfor skal afsættes en pulje til formålet. Skovrejsningen skal foregå bæredygtigt.

Tangskove suger CO2 ud af atmosfæren. Makroalger – eksempelvis tang – der gror direkte på stenrev på havbunden, spiller en hidtil overset stor rolle i det globale CO2 klimaregnskab. Derfor skal vi dels værne om vores tangskove og dels anlægge nye stenrev til tangskove i bugten. Det vil også fremme biodiversiteten i havet.

  • Århus omstiller

En omstilling af Århus til CO2-neutralitet i 2030 kræver en indsats fra alle borgere og virksomheder i byen, men ikke mindst også en politisk, strukturel indsats. Vi har brug for, at alle inddrages og derfor er inddragelse, samarbejde og samskabelse vigtigt.

Kommunens Klimasekretariat skal have styrke nok til at sikre alle afdelinger i Aarhus Kommune er i stand til selv at omstille og til at hjælpe borgere og virksomheder med den grønne omstilling

Klimacenter, Klimaborgerting, Klimatænketank og Klimaborgerråd

Omstilling kræver viden og innovation og derfor støtter Enhedslisten op om etablering af Klimacenter Århus. Samtidig arbejder vi for, at centret også bliver sekretariat for et Klimaborgerting og en Klimatænketank, som Enhedslisten mener skal etableres. Enhedslisten mener, at organisatorisk skal Klimacenter Århus placeres under eksempelvis Teknologisk Institut.

Enhedslisten mener der i 2022 skal nedsættes:

  • Et borgerting med 100 medlemmer, som over de næste to år skal være sparringspartner for Aarhus Kommune i forhold til implementering af indsatser mv. på borgerniveau.
  • En uafhængig tænketank med eksperter og forskere fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der skal fremme den uvildige rådgivning på tværs af faggrænser.

Klimaborgerrådet eksisterer allerede og Århus Byråd bør i 2021 lave en formel aftale med rådet som sikrer, at det får en anerkendt plads ved det politiske bord.

Klima på skoleskemaet

Gennem skolerne skal alle børn og unge involveres i den grønne omstilling, så de oplever at selv en lille forskel har betydning. De skal få viden og mod til at handle.

  • Klimavenlig arbejdsplads

At få CO2 udledningen ned i Aarhus Kommune som virksomhed er en proces, der kræver engagerede medarbejdere, som får opbygget viden og færdigheder og motiveres til at handle. Det er også en proces der kræver fuld finansiering af Klimahandlingsplanen 2021-2024 og dens Indsatskatalog. Enhedslisten vil arbejde for at denne finansiering er på plads ved budget 2022.

En ting er, at kommunen skal ”feje for egen dør” og sikre, at den som virksomhed er CO2-neutral. Hvad der måske er endnu vigtigere, er den effekt det vil få, at Aarhus Kommune kan virke som ”rollemodel”.

Enhedslisten i Århus vil have både ansatte, fagforeninger, brugere og borger- og interessegrupper med i dialogen og beslutningerne. En grøn omstilling af indkøb og udbud, samt ”aktivt grønt ejerskab” af selskaber, kræver også engagement, initiativer og ejerskab fra disse grupper.

Vi vil fremadrettet følge implementeringen af klimahandlingsplanen (2021-2024) tæt, og stille forslag til at rykke hurtigere overalt, hvor det er muligt. Enhedslisten Århus vil f.eks. have en hurtigere omstilling til fossilfri kommunal transport. På andre transportområder kan ambitionerne også sættes op.

Medarbejderne skal høres i kommunens MED-system, og der skal være en række tilbud. F.eks. lettelse af hverdagen for cyklister, og incitamenter i form af anskaffelse af elcykler og almindelige cykler til medarbejdernes transportbehov. Personalegoder for cyklister og brugere af kollektiv transport kan også rykke. Der skal indføres en politik for brug af flyrejser, der sikrer færre rejser med fly for politiker, ledere og ansatte. Der skal ses på alternative transportmuligheder, og på nedbringelse af behovet for fysiske møder.

  • Kommunens påvirkning af omverdenen

Enhedslisten mener, at der skal tages langt flere konkrete initiativer til pilotprojekter, der fremmer bæredygtige krav og omstilling til cirkulære ”vugge-til vugge” principper med øget genanvendelse.

Et af de vigtigste instrumenter inden for klima og grøn omstilling, som Aarhus Kommune råder over, er en grøn indkøbsstrategi og krav til grøn omstilling i udbud og kontrakter. Et enkelt eksempel er potentialet for CO2-reduktion ved omlægning til mere klimavenlige måltider og fødevareindkøb.
Kommunen er ejer og medejer af mange virksomheder og selskaber. Der er en hensigtserklæring om gennem ”aktivt grønt ejerskab” at sikre, at selskaberne aktivt bidrager til den grønne omstilling. Men der er også et stort arbejde forude med at opstille konkret delmål og gennemføre implementeringen.

Kommunens repræsentanter og medarbejderrepræsentanter i bestyrelser skal klædes effektivt på og støttes af kommunens embedsværk for at kunne løfte opgaven. Kommunens medejerskab omfatter også områder som skibsfart og luftfart, hvor målsætningerne ikke er klare. Der forestår et stort arbejde med at omlægge selskabernes strategier og handlingsplaner, og igangsætte indsatser hurtigst muligt, så den overordnede målsætning om CO2-neutralitet i 2030 kan nås.

« Tilbage