Kampagnesekretær

Kampagnesekretær søges til Enhedslisten i Aarhus

Enhedslisten i Aarhus søger en kampagnesekretær fra 15. marts og frem imod kommunalvalget 2021 med erfaring i at koordinere aktiviteter og i at involvere mennesker. Stillingen er en deltidsstilling på 238 timer og er tidsbegrænset til 21. november 2021.

 

Din primære opgave bliver den praktiske organisering og planlægning af kommunalvalgkampen. I tæt samarbejde med afdelinger, organizorgruppe og kommunikationsmedarbejder skal du bl.a. koordinere kampagneaktiviteter, tilrettelægge debatarrangementer, koordinere selve valgkampen i ugerne op til valgdagen, og sidst men ikke mindst sikre at medlemmerne føler sig velkomne og opmuntres til aktivitet. Det bliver en væsentlig opgave at få alle medlemmers ressourcer i spil, og en af dine hovedopgaver bliver derfor organisering og inddragelse af medlemmer til valgkampen.

Vi leder med andre ord efter en arbejdshest, der synes, det er sjovt at have mangeartede og skiftende opgaver, der kan mobilisere og uddelegere, samarbejde med byrådskandidater, medlemmer og afdelinger.

Vi forventer at du har erfaring med politisk kampagnearbejde og/eller projektledelse og kan overholde deadlines og budgetter. Med fordel har du tidligere beskæftiget dig med århusiansk politik og forstår de problematikker der gør sig gældende her. Det er vigtigt du evner at samarbejde med vidt forskellige mennesker med forskelligt temperament og kan håndtere konflikter når de opstår.

Vi søger en kampagnesekretær, der:

  • Er opsøgende og god til at kommunikere med og engagere mange forskellige slags mennesker
  • Er god til at samarbejde
  • Kan se muligheder og skabe forbindelser mellem folk
  • Kan lide at organisere og bidrage til, at alles ressourcer bliver brugt i fælles projekter
  • Har evnen til at strukturere din egen tid og arbejdsopgaver
  • Har politisk tæft og forståelse for kommunalpolitiske spørgsmål
  • Har kendskab til Enhedslistens organisation og politik
  • Har kendskab til det politiske landskab i Århus

Du vil få medindflydelse på organiseringen af dine arbejdsopgaver og arbejdstid.

Vi tilbyder dig:

  • At du kan være med til at styrke Enhedslisten i Aarhus og dermed på landsplan og skabe synlighed i et hektisk mediebillede.
  • En spændende og anderledes arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og masser af plads til at være kreativ
  • En mulighed for at øve dine kundskaber og teste dig selv
  • Et politisk fællesskab

 

Om stillingen:

Stillingen er tidsbegrænset til 15. marts til 21. november 2021. Der er afsat en lønsum, som svarer til ca. 236 timer i alt i perioden

Stillingen aflønnes med Enhedslistens enhedsløn svarende til gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.

I Enhedslisten har vi enhedsløn. Dvs. at alle fuldtidsansatte får 35.593,26 kr. om måneden. Vores pension følger CO-Industris overenskomst. Dertil kommer en frit valgs ordning på 5 %. Du skal være indstillet på til tider skæve arbejdstider – også aften og weekender. Overarbejde afspadseres 1:1.

Som ansat forventer vi du er medlem af Enhedslisten.

Du kan få mere at vide om stillingen hos Ane på telefon 60 80 99 36

Vi skal have din ansøgning tilsendt via mail senest fredag den 19. februar. Ansøgningen sendes til popprune@gmail.com. Skriv ”Kampagnesekretær” i emnefeltet.

 

Ansættelsessamtaler afholdes søndag den 28. februar 2021. (forslag)