Socialistisk aftenskole 7: Den globale kamp mod ulighed

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02. mar 2023
19:00 - 21:00

Lokation
Huset Trøjborg

Kategori Ingen Kategori


7. Den globale kamp mod ulighed

Indleder: Rune Møller Stahl, adjunkt i politisk økonomi, Copenhagen Business School

Marxistiske inspirationer og perspektiver. Efter mange års fravær er økonomisk ulighed igen de sidste år kommet på den politiske dagsorden, især via Thomas Pikettys arbejde. Dette er en god ting, men på trods af meget ny data er der ikke altid en præcis klarhed over, hvad vi taler om, når vi snakker om global ulighed.

Dette oplæg vil trække nogle lange historiske tråde om den global uligheds historie, og opridse de to vigtigste faktorer, der skaber den globale ulighed. Den klassemæssige ulighed mellem mennesker inden for de enkelte lande, og den geografiske ulighed mellem forskellige lande. Foredraget vil trække på nyere forskning og data om uligheden historie, såvel som trække teoretiske tråde tilbage til såvel Marx som Frantz Fanon, hvis epokegørende bog Fordømte her på Jorden, nu omsider er udkommet på dansk – med 60 års forsinkelse.


Om Socialistisk Aftenskole:

”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt. Det drejer sig om at forandre den”. Sådan skrev Karl Marx. Men for at forandre verden må vi forstå den. Socialister har en lang tradition for at forstå og analysere samfundet – at forstå den udvikling, undertrykkelse og udbytning, der finder sted og de muligheder vi har
for at forandre det.

Socialistisk Aftenskoles formål er at give deltagerne nogle grundlæggende værktøjer til at forstå verden omkring os.

Vi lever i et samfund, hvor neoliberalismen dominerer, og markedstænkning tages for givet. I den offentlige debat bliver der sjældent sat spørgsmålstegn ved den måde, samfundet grundlæggende fungerer på.

Socialistisk Aftenskole ønsker at udvikle vores kritiske sans og vores viden om samfundet ud fra et socialistisk ståsted. Socialistisk Aftenskole vil forhåbentligt også yde et bidrag til en bredere kritisk
offentlighed og – kultur, som alternativ til den nuværende, der er domineret af de borgerlige medier og borgerlig kultur.

Aftenskolen henvender sig til folk med forskellig baggrund og forudsætter ikke forhåndskendskab til emnerne. Vi håber den vil være interessant både for dem, der søger ny viden og dem, der vil dele deres viden og erfaringer.

Hver aften starter med et oplæg. Herefter vil vi i grupper diskutere en række spørgsmål, som oplægsholderen har forberedt. Vi slutter med opsamling og fælles diskussion og til sidst nogle afsluttende ord fra oplægsholderen. Der vil blive henvist til flere tekster, som deltagerne selv kan arbejde videre med.
Socialistisk Aftenskole efterstræber en fordomsfri og åben diskussion, hvor vi sammen hjælper hinanden med at udvikle en socialistisk forståelse af verden.

Aftenskolen er arrangeret af Enhedslisten, SUF og RGU i Aarhus, men er åben for
alle interesserede. Den er gratis, og den er for alle, unge og ældre.
Velkommen!