Offentligt møde: Er finansverdenen samfundsfjendsk?

kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 10/12/2018
19:00 - 21:00

Lokation
Dokk1

Kategori Ingen Kategori


Enhedslisten i Århus inviterer til offentligt møde i den store sal på Dokk1.

Er finanssektoren blevet en samfundsfjende?

Indledere:

  • Christen Sørensen, professor, tidl. økonomisk vismand
  • Pelle Dragsted, MF, Enhedslisten

Svindel med udbytteskat: Kriminelle finansfolk og skatteadvokater har stjålet 410 milliarder kroner op af de europæiske statskasser. Den danske statskasse blev snydt for 12,7 milliarder kr.

Hvidvask: Danske Bank har hvidvasket ca. 1.500 milliarder kr. siden 2007. Direktørerne og bestyrelsen var vidende om de tvivlsomme pengestrømme, men fortsatte som ingenting med at indkassere fortjenesten.

Skattely: De senere år har der været flere afsløringer af selskabers og rigmænds systematiske skatteundvigelse ved at gemme formuer i skattely. Finanssektoren hjælper den rigeste 1 procent med ikke at bidrage til det fælles. Det er en afgørende faktor bag den stigende ulighed.

Enhedslisten vil:

  • Styrke regulering af finanssektoren og oprettelse af finansielle andelsinstitutioner.

Opdele banerne mellem pengeinstitut, realkredit og investeringsbanker. Undgå så store banker, at samfundet bryder sammen ved krak.

  • Have oprettet en offentligt drevet bank under nationalbanken.

Her kan oprettes en gebyrfri konto i en spekulationsfri bank. Det har man i mange EU-lande.

  • Styrke den internationale kontrol med pligt til at anmelde lande udsat for snyd.

Det danske Finanstilsyn skal styrkes og desuden samarbejde med finanstilsyn i andre lande i og uden for EU.

  • Styrke skattekontrollen ved at tilføre 1000 nye årsværk til SKAT.

Det vil blive en overskudsforretning, da mange af de kriminelle indenfor finanssektoren vil blive opdaget.

  • Have lighed for loven.

Hårdere straf for økonomisk kriminalitet. Skærpet strafansvar for bankfolk, revisorer og advokater, der hjælper med økonomisk kriminalitet.

 

Arr.: Enhedslisten i Århus