Antiracismegruppe

Antiracisme

Gruppen har eksisteret i over 20 år i Århus og har et stort netværk blandt indvandrere og flygtninge.
Vi har været aktive med at etablere et Antiracistisk Udvalg i EL på landsplan flere gange, og pt. er det genoprettet og er et anerkendt udvalg i EL.

Udvalget har senest holdt et møde om  racediskrimination i  den såkaldte ”ghettoplan”, som blev indbragt for FNs komite mod racediskrimination, som hedder CERD samt om Handlingsplan mod racisme vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation. Senest har vi holdt møde i Århus med somaliere om statsborgerskab og særligt de unges problemer med at få statsborgerskab. Vi har tidligere været med til at arrangere et lignende møde om udvisninger i samarbejde med somaliske foreninger. Støtter også aktivt Århus for Mangfoldighed.

Været og er aktiv omkring ”ghettopakken” og angrebene på Gellerupparken og Bispehaven, hvor vi støtter og samarbejder med afdelingsbestyrelserne og Almen Modstand – bl.a. også ved at rejse modstanden juridisk, og pege på den strukturelle racisme disse angreb er udtryk for.

Desuden er vi aktive i rådgivning, hvor især Helge Ratzer er aktiv gennem ”Komiteen for udlændinges retssikkerhed”