Central pulje til specialklasser

Lærere og pædagoger kender det: De ser det ret hurtigt, at et barn vil få brug for hjælp enten i
klassen eller som et reelt specialpædagogisk tilbud, men før det eventuelt kommer i værk, skal de professionelle igennem en masse møder, netværksmøder, udredninger, pædagogiske
tiltag og støtte.
Det skyldes ikke modvilje fra den lokale ledelse, det handler mere om måden det hele er
organiseret på, herunder naturligvis, at skolerne selv står for udgiften til specialklasserne: I
dag har skolerne suverænt udgifterne til specialklasser, det betyder at der i modellen er
indbygget incitamentsstruktur, der gør, at trods de modsatte intentioner, så spiller økonomien
en rolle, hvis et barn viser tegn på specialpædagogiske behov.

Jo før der bliver handlet på børnenes udfordringer, des bedre forløb får børnene.
Når børnene bliver visiteret til specialklasse i 2.,3. eller 4. klasse, så har de fleste lidt utrolig
mange nederlag og oparbejdet utrolig dårlige handlemønstre, som er meget svære at ændre.
At ændre disse handlemønstre kan tage mange år og til tider står vi overfor elever/børn der
ikke formår at ændre adfærd/handlemønstre.
Når børnene bliver visiteret til specialklasse i 0. klasse kan adfærden hurtigere ændres og
børnene får dermed et langt bedre skoleforløb og liv.

Således kan den lavere trivsel i specialtilbud formodentlig forklares ved den manglende
rettidighed.
Derfor kunne der være en central pulje, som supplerede skolernes økonomi, således at
skolerne kunne søge midler til udgifter udover det, deres budget tilsiger. Så alle børn, der har
specialpædagogiske behov, får et specialpædagogisk tilbud