Jeg var en tur på havet i Århus Bugten i båden Anton i fredags med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. Stor tak
Hæv skatten – så der er råd til velfærd!
Aarhus er en by med fremdrift, vækst og optimisme. Et utal af byggekraner, faldende arbejdsløshed og et stigende antal aarhusianere viser dette. Men der er en alvorlig bagside til optimismen. Der bliver nemlig længere og længere mellem de aarhusianere, der rider højt på denne bølge, og så dem hvis hverdag bliver sværere og sværere.
For at velfærden i Aarhus, især for de svageste grupper, ikke bliver udhulet, vil SF og Enhedslisten ved årets budgetforhandlinger foreslå at skatten sættes op. Det er socialt og det er ansvarligt.
Børn, ældre og udsatte skal ikke betale regningen for krudt og kugler
Det bliver børnene, de ældre, mennesker med handicap, og andre, som har brug for kommunernes velfærd, som rammes af økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Klimaindsatser og den grønne omstilling forhandles der stadig om, men også her er midlerne der forhandles om helt utilstrækkelige.