Kære aktivist,
i forbindelse med kommunalvalget 2025 er der en lang række valgkampsaktiviteter, som man kan deltage i. Via dette link har du en oversigt over aktiviteter i løbet af valgkampen: Husk at melde til tovholderen for begivenheden, hvis du vil deltage i valgkampsaktiviteten.
Nedenfor er skitseret de tre typiske aktiviteter, der er planlagt i løbet af valget, og hvordan man hjælper til.
Kammeratlige hilsner,
Valgkampsledelsen Enhedslisten Århus
Hjælp vores kandidater til debat
Hvad det indebærer:
- Orienter dig om en debat du kunne tænke dig at hjælpe med.
- Tag kontakt til tovholderen/kandidaten for debatten, og meddel at du kommer.
- Hent kandidat flyers i vores lokaler.
- Tag en mulepose, fyld bolcher i og andet uddelingsmateriale
- Tag en Ø-rollup med – ligger i sorte aflange tasker. Du er altid velkommen til at spørge rundt i lokalerne efter hjælp.
- Læg flyers ud på stolene inden debatten og hjælp med at sætte roll-up op.
- Tag videoer eller billeder af kandidaten, hver gang kandidaten siger noget i debatten.
- Overfør videoerne til kandidaten efter debatten, enten over AirDrop eller SwissTransfer
- Giv et klap på skulderen og tag en snak med kandidaten om hvordan personen klarede sig i debatten.
Flyer-uddeling
Hvad det indebærer:
- Orienter dig om en flyer-uddeling du kunne tænke dig at deltage i.
- Tag kontakt til tovholderen for uddelingen, og meddel at du kommer.
- Hent valg-flyers i lokalerne hvor du vil møde de andre aktivister.
- Tag et Enhedslisten beachflag eller Enhedslisten A-skilte med
- Der ligger Enhedslisten plakater i lokalerne, som er sat sammen til at forme et A-skilt
- Saml alle materialerne i en Enhedslisten ladcykel. Nøglerne hænger i køkkenområdet. Husk at lægge nøglerne tilbage efter uddelingen.
- Husk at tage billeder og send til [email protected]
- Du kan evt. også lægge et opslag op på din egen Facebook eller Instagram og så tagge Enhedslisten Århus
- Evt. bryg to-tre kander kaffe.
Gå dør-til-dør med andre seje aktivister
Hvad det indebærer:
- Orienter dig om et dør til dør arrangement du kunne tænke dig at deltage i.
- Skriv til den dør til dør ansvarlige at du gerne vil deltage.
- Mød op på det aftalte mødested.
- Inden selve dør-til-dør-aktionen går i gang, så vil I fremmødte modtage en briefing om, hvordan man gør.
- Husk man går aldrig alene – altid i par
- Efter dør-til-dør aktionen debriefes der.
- Husk at bringe godt humør – det virker også på borgere/vælgerne:-)
