Boligpolitik og borgerinddragelse:
Huslejer skal være til at betale, og der skal bygges flere boliger i kommunen, først og fremmest flere almene boliger, særligt i kvarterer og områder, hvor der i dag er få almene boliger til børnefamilier, ældre, unge (både uddannelsessøgende og andre unge.) Der skal være plads til en alsidig beboersammensætning, også til unge kroniske syge, handicappede og hjemløse.
Der skal etableres plads til sociale fællesskaber både uden- og indendørs i boligbyggeri uanset om det er alment boligbyggeri eller privat. Alle boligområder bør have fællesskabsfaciliteter. Det er vigtigt, at der ydes støtte til at beboere kan udgøre et netværk for hinanden, for børn og unge, og for socialt udsatte i området. Der er brug for en kommunalt støttet udbygning af beboerrådgivere i kommunens boligområder, som også kan understøtte beboernes organisering, i at få et socialt fællesskab til at fungere.
Borgerinddragelsen i forbindelse med byudviklingen skal gentænkes, så borgernes synspunkter i forbindelse med for eksempel lokalplaner og udviklingsplaner for bydele bliver bærende for byudviklingen. Borgerne inddrages for at bevare og udbygge den lokale identitet, der kendetegner det enkelte område. På denne måde kan et gensidigt og respektfuldt samarbejde mellem borgere og kommunen opbygges.
Boligforeninger og de lokale fællesråd, kan ligesom gadelav være et af omdrejningspunkterne for borgerinddragelsen, men også møder og workshops for borgerne i de enkelte udviklingsområder bør indgå.
- Nej til “ghetto”-planer:
Vi er lodret imod ”ghetto”-lovene. Vi vil bekæmpe, som de forvaltes af Århus byråd, hvor den socialdemokratiske borgmester og KL formand, Jacob Bundsgaard, forsøger at gøre overgrebene på de almene familieboliger, og på dets beboere, større end lovene tillader. Byrådsflertallet burde forsvare de almene boliger mod angrebet fra regeringen, og folketingets flertal. Det gør det ikke. Flertallet støtter borgmesterens overgreb .
Enhedslisten fortsætter i som udenfor byrådet vores modstand mod disse planer og forvaltning af lovene dertil. Vi bakker op om beboernes modstand. Både parlamentarisk, aktivistisk og juridisk. I denne modstand vil vi også fortsat appellere til boligbevægelse og fagforeninger om solidaritet og modstand. Det er meningsløst at nedrive gode boliger i en tid med boligmangel. Og klimapolitisk er det det rene vanvid.
- Nej til spekulation i boligmassen:
Kommunen bør aktivt modarbejde, at det skal være muligt for kapitalfonde, pensionskasser m.fl. at opkøbe boliger med spekulation for øje og stigende huslejer som konsekvens. Herunder også kæmpe for en national lovgivning, som hindrer dette.
- Nej til kapitalinteressers forrang ved byudvikling og -planlægning:
Beboer-, historiske-, kulturelle- og miljø- interesser må veje tungere end hensyn til kapitalgruppers profit-interesser, når der skal bygges nyt og byudvikles– Overalt i kommunen. Beboer- og faglige argumenter skal ikke blot ”høres”. De skal have indflydelse på både sags- og byrådsbehandling.
- Højhuse
Intet højhusbyggeri inden for Allé gaderne, Ø-gaderne, Nørre stenbro og Frederiksberg. Højhuse i Ådalen bør ikke placeres i umiddelbar nærhed af grønne eller rekreative områder, eksempelvis den grønne kile og Brabrand Sø, ligesom højhuse heller ikke bør placeres i den historiske del af midtbyen. Højhusbyggeri stiller ekstra store krav til både planlægning for områder omkring højhuse og udformning af det konkrete højhus. Byg hensyntagende højhuse – hensyn til omgivelserne og materialet. Vælge byområder ud, hvor der bygges højhuse. Vi skal ikke have enkeltstående højhuse, der påvirker hele boligkvarterer og ”råber” til omgivelserne.
- Nye by- og boligområder:
Nye by- og boligområder skal sikres grønne områder og urban gardening, beboer- og medborgerhuse, fritids- og idrætsfaciliteter – og områderne skal være multifunktionelle, så boliger blandes med erhverv og service.
Ved planlægning for nye bydele bør kommunen inddrage borgere gennem et ”surrogat-fællesskab” for ny tilflyttere, for at sikre den højest mulige kvalitet i de nye bydele. Fællesråd mv. kan udgøre en central del af disse ”surrogat-fællesskaber”. Der skal stilles krav til bygherrer om at leve op til de krav, borgerne og kommunen stiller.