Billede af Peter From Jacobsen
Enhedslisten i Århus havde gerne set, at EU-Domstolen den 18. december havde kaldt ‘ghetto-loven’ for ‘direkte diskriminerende’ – uden forbehold. Men nu blev den stillingtagen sendt tilbage til Østre Landsret, der dog har fået et vink med en vogn-stang, som bliver svær at afvise.
Vi hilser det derfor velkommen med glæde, at dommen så tæt fulgte præmisserne fra generaladvokatens forslag i februar. Det gælder især kriteriet ‘af ikke-vestlig bag-grund’, som er afgørende for, om 60 % af boligerne i et område ifølge ghettoloven kan fjernes.
Vi er således ret optimistiske ved udsigten til, at sagen skal behandles i Østre Lands-ret, da EU-dommen lægger nogle klare rammer. Og selvom der ikke dømmes ‘direkte diskrimination’, så er ‘indirekte diskrimination’ også ulovlig.
Dette synspunkt understøttes både af neutrale juridiske eksperter og af det forhold, at Lars Løkke Rasmussen kalder dommen ‘ærgerlig’. Samlet tyder meget på, at ghetto-loven i sin nuværende form vil blive underkendt.
Sker det, betyder det også, at de tiltag, som er sket i forlængelse af loven, er ugyldige – og kan medføre et erstatningsansvar.
Enhedslisten har på landsplan besluttet at følge energisk op på dette, da afgørelsen også har konsekvenser for anden lovgivning. Det vil vi naturligvis også gøre lokalt – ikke mindst i det nye byråd, som tiltræder 1. januar.
Vedtaget d. 20. december 2025 – Medlemsmøde i Enhedslisten Århus



