Jeppe Ulrich Lomholt, Aarhus V, Kandidat til Aarhus byråd for Enhedslisten
Hvad er det gennemgribende mønster i Aarhus Kommunes møgsager? Hvem er den onde nisse, som gemmer sig på rådhusets loft, og som stikker sit lede hoved frem, hver eneste gang der foretages politiske beslutninger? Er alle århusianere inkompetente? Eller findes der en enklere løsning, som gemmer sig i bystyrets grundlæggende struktur?
Som den eneste kommune i landet bliver rådhuset i Aarhus styret af en borgmester og fem rådmænd – også kendt som Magistraten. Rådmændene kommer fra både blå og røde partier – en midterregering. Og Aarhus Kommune fungerer da også nogenlunde lige så vellykket som den midterregering, der styrer landet.
For magistratsstyre fører til silotænkning. Hver rådmand har sit eget område at tænke på – og sit parti og bagland at tilfredsstille. Det betyder, at rådmændene kæmper om ressourcer, modarbejder hinandens arbejde og tørrer møgsager af på den nærmeste politiske konkurrent.
Link til resterende artikel: https://stiften.dk/debat/aarhus-fortjener-bedre-afskaf-magistraten-den-er-ikke-demokratisk?teaser-referral=3427ec54-b1ee-42ea-a7db-beaf60ee3a1f-19



