Vær med til Socialistisk Lørdagsskole, hvor vi en række lørdage dykker ned i en række socialistiske problemstillinger. Lørdagsskolen giver dig nogle grundlæggende perspektiver set fra venstrefløjen, mulighed for at diskutere – og ikke mindst god stemning.
Fra Marx til Folketinget. Hvor er der muligheder for indflydelse
Victoria Vélasquez (MF for Enhedslisten) indleder mødet, der handler om hvordan vi sammen skaber mulighed for indflydelse.
Vi lever i et af de rigeste lande i verden samtidigt med uligheden stiger og stiger og børn vokser op i
fattigdom, alt sammen imens de rige bliver rigere– også i Danmark. Den nuværende regering har
givet skattelettelser til industrien og holder fortrolige møder med erhvervslivet. Hvad der aftales her
af gode vilkår, er hemmeligt. Hvorfor er der ikke åbenhed om dette?
Fondene i Danmark lever i bedste velgående og er nu oppe på knap 35 milliarder kroner. Danske
virksomheder kan lægge penge i deres egne fonde, og kan derved undgå at betale skat. Disse fonde
kan give gaver ud til alt muligt uden en demokratisk debat.
Billigere boliger er der mange der vil have, men ingen kan sige hvordan det skal kunne lade sig
gøre. Det er ét af de store investeringsområder som særligt private virksomheder og griske
bolighajer gør stor nytte af. Der er lovgivningsmæssigt muligheder – hvorfor griber Christiansborg
dem ikke?
Hvornår: Lørdag den 8. november kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Er demokratiet i krise?
Mikkel Thorup, professor i idéhistorie, holder et oplæg om demokratiet – både styrker og svagheder og bæredygtigheden for vores demokrati.
Demokratiet synes i dag ramt af den ene krise efter den anden: populisme, krig, misinformation,
klimaforandringer, mistillid, AI … Listen er lang og mange steder diskuteres det, om demokratiet
kan overleve. I dette foredrag argumenterer idéhistorikeren Mikkel Thorup for, at der er noget iboende ustabilt, dynamisk, uroligt, kriseramt i selve demokratiet, der både er dets styrke og svaghed; styrke fordi det muliggør en fleksibilitet, selvundersøgelse og forandringsmulighed som andre styreformer ikke har; men også en svaghed, da demokratiet så at sige betvivler og undergraver sig selv.
For det andet vil jeg diskutere de forandringer, som nævnes i forbindelse med idéen om en
’demokratisk krise’ og zoome ind på en række ideologiske udfordrere, systemiske forandringer og
eksistentielle tvivl, der med god grund rejser spørgsmålet om det eksisterende demokratis bæredygtighed i sin nuværende form.
Hvornår: Lørdag den 6. december kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Hvorfor skaber større lighed for kvinder vrede mænd?
Maia Kahlke Lorentzen fra Cypernauterne holder et oplæg om, hvordan der med femismen er blevet skabt en gruppe af mænd, der samles om kvindehad.
Incels, er er en sammentrækning af involuntary celibate (ufrivilig cølibat). Udtrykket dækker over
personer, typisk unge mænd, der oplever at blive afvist seksuelt og romantisk, og som ofte
samles om kvindehad, vrede og en følelse af uretfærdighed i onlinefællesskaber. Incelmiljøet har i
mange tilfælde udviklet sig til at rumme stærkt reaktionære og voldelige ideer. Men hvordan er
incel-fænomenet opstået – og hvad fortæller det os om det samfund, vi lever i?
I dette oplæg undersøger vi incelkulturen som et produkt af senkapitalismens socialt atomiserede
virkelighed, hvor mænds oplevede tab af status, fællesskab og nærhed kan føre til had, reaktionære
ideologier og kvindefjendske fællesskaber online. Vi ser nærmere på, hvordan patriarkatet og
markedet sammen skaber ulighed i både kærligheds- og arbejdsliv, og hvordan incelkulturen ikke
opstår i et vakuum – men i en verden, hvor køn og klasse formes af kapitalens behov.
Oplægget lægger op til diskussioner som: hvordan opstår reaktionære ideologier, og hvorhenne?
Hvad kan venstrefløjen gøre for at bekæmpe højreekstremisme og kvindehad, uden at ignorere den
afmagt og fremmedgørelse, nogle unge – især mænd – føler?
Hvor: Lørdag den 10. januar kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Naturen, vort fælles eje, hvordan kan det prioriteres højere end profit?
Rasmus Vestergaard, socialpædagog og økologisk landmand indleder med et oplæg om vores naturforståelse, og hvordan vi beskytter naturens interesser.
I dag behandles naturen som en vare der kun har værdi, hvis det kan omsættes til profit.
Skove fældes, jord oversprøjtes med gift, og havet fyldes med plastik og andet forurening og så
udføres der bundtrawling – alt sammen for kortsigtet gevinst. Men, det grønne håb lever i
klimabevægelsen. Man bliver derfor nødt til at stille spørgsmålene:
Hvordan prioriterer vi naturen højere end profit? Er det muligt at forhindre storindustri indenfor landbruget, og er kvoter som man ser i fiskeriet fuldstændigt utænkeligt i landbruget?
Og hvem ejer egentlig landbrugsjorden i Danmark?
Hvis den grønne trepart skal gøre en forskel, må naturens værdi sættes over kortsigtede interesser.
Men gør den grønne trepart det?
Vi må væk fra storlandbrug og kemikalieindustri og hen imod fællesskaber, der sætter liv over
vækst. Økologisk omstilling er ikke kun et spørgsmål om forbrug, men om politik – og i sidste ende
om klassekamp.
Lørdag den 7. februar kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Hvad kan middelalderen lære os?
Det er lettere at forestille sig verdens undergang end at kapitalismens ophør; – denne
diagnosticering af vores tidsånd står stadigvæk i dag mindst lige så stærkt som da den først blev
italesat i 2009 af Mark Fisher. Men hvor længe har dette fænomen eksisteret?
Havde folk i middelalderen også vanskeligt ved at forestille sig alternativer til feudalismen?
Hvilke forestillinger havde folk i middelalderen til rådighed, når de forsøgte at drømme og kæmpe
sig ud af feudalismen?
Oplægsholder, Richard Cole, Ph.d., lektor, Institut for Kultur- og Samfund, Aarhus Universitet
Hvornår: Lørdag den 7.marts kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Oprustning og fredsforskning
Verden ruster op igen. I stedet for at tale sammen, peger stater på hinanden med stadig større
våbenlagre. Konflikter som Ukraine og Palæstina bruges som undskyldninger for at øge
militærbudgetter, mens der skæres i velfærd, klima og løsningsorienteret diplomati. Sikkerhed
skabes ikke med kampvogne. Ægte, vedvarende fred kræver dialog og tillid. Fredsforskning minder
os om, at det ikke er naivt at tale sammen. Tværtimod er det nødvendigt. For selvom diplomatiet
kan virke dødt, så er det ikke, det er blot blevet nedprioriteret i en verden, hvor frygt og
fjendebilleder fylder mere end håb og samarbejde. Hvordan genskaber vi tilliden? Hvordan gør vi
diplomati til førstevalg – ikke sidste udvej? Og hvordan udfordrer vi det system, hvor
våbenindustrien tjener, hver gang verden brænder? Det kræver politisk vilje, folkeligt pres og en ny
fortælling om, hvad sikkerhed egentlig er. Skal diplomatiet som statsmagternes studehandelsmænd
fortsat være vores foretrukne strategi til at sikre fred? Eller kan vi nytænke fredsforhandling væk fra
aristokratisk repræsentantskab og mod sammentænkning med demokrati?
Til at indlede arrangementet holder en fredsforsker oplæg, navnet offentliggøres senere.
Hvornår: Lørdag 4. april kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
Kunstig intelligens, kvanteteknologi og digitalisering
I en evigt foranderlig teknologisk verden, har computerteknologiens mange forgreninger fortsat
stigende indflydelse på samfundets udvikling. Internet og kommunikation forbedres støt. Vores
hverdag digitaliseres: online køb, online bank, online penge. Trivielle opgaver løses med A.I. som i
stigende grad viser sit potentiale. Mulighederne er vilde og mennesket går en fremtid i møde hvor
elementer fra Science Fiction bliver hverdag. Som Yanis Varoufakis, græsk økonom og politisk
leder, har sagt: Vi bevæger os ind i en teknofeudalistisk tid, hvor teknologiens egne logikker i
stigende grad dominerer almindelige mennesker, med afhængighedsskabende algoritmer og
ejerskab af “big data”. Men hvor står almindelige menneskers fremtidsudsigter i dette komplekse virvar? Kan vi bruge teknologien til at forbedre vilkår for mennesker, og skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for os alle? Og skal vi frygte de negative konsekvenser af digitaliseringen?
I foråret 2025 så man hvordan Den Iberiske Halvø oplevede strømafbrydelse i mange timer.
Europæiske landes regeringer, inklusiv den danske, opfordrer alle hjem til at forberede sig på
nødsituationer – måske er det bare en forsmag på fremtiden?
Oplægsholder: Jens Myrup Pedersen: Professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet.
Hvornår: Lørdag 30. maj kl. 11-13 kl. 11-13 Folkehuset Møllestien, Grønnegade 10, Aarhus
