Socialistisk Lørdagsskole vender tilbage 13. september!

Nu starter Socialistisk lørdagsskole op for fjerde år i træk hver fjerde lørdag med mange spændende oplæg. Den 13. september åbner historiker Richard Cole ballet med et fascinerende oplæg om middelalderens drømme, oprør og tankeunivers. Som altid er det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig begivenheden her.

“Det er lettere at forestille sig at verden går under end at kapitalismen gør det.”

Denne diagnosticering af vores tidsånd er lige så stærk i dag som da den blev italesat for 16 år siden af Mark Fisher i pamfletten ‘Capitalist Realism’. Men havde folk i middelalderen på samme måde også vanskeligt ved at forestille sig alternativer til deres samfundsorden? Kan man snakke om en slags ‘feudal realisme’? Hvilke samfund drømte bønderne om når de gjorde oprør, og hvordan kan deres erfaringer måske hjælpe os i dag?

Plakat for oplægget

For at belyse ovenstående fascinerende spørgsmål vil professor ved Aarhus Universitet, Richard Cole, åbne den nye sæson af socialistisk lørdagsskole og holde oplæg.  Richard Cole er direktøren for det tværfaglige forskningscenter ‘Center for Vikingetid og Middelalder’ ved Aarhus universitet og Coles forskning drejer sig i særlig grad om bondeoprør i middelalderen.

Enhedslisten Århus, RGU Århus og SUF Århus er arrangører af begivenheden.