Kommentar til vurdering af 23.1.2023 fra HR og Jura, Borgmesterens afdeling. Jf. Punkt 8 på byrådets dagsorden den 18.1.2023 og punkt 13 den 1.2.23, Udmøntning af spareforslag budget 2023.
Infomeddelelse, 30.1.2023, Solveig Munk, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, formand for Teknisk Udvalg.
HR og Juras vurdering munder ud i flg. konklusion:
Sparekataloget er ikke racistisk og indeholder ej heller racistiske elementer.
Kommunen har således frikendt sig selv for racisme – og det på et meget mangelfuldt grundlag.
Når man læser præmissen for frikendelsen, så har borgmesterens afdeling alene forholdt sig til Straffelovens racismeparagraf § 266 b som omhandler individers udtalelser, handlinger og intentioner, samt et udsnit af en definition på racisme, klippet fra Institut for Menneskerettigheders (IM) hjemmeside.
§266b og den citerede IM definition af racisme forholder sig til udøvet racisme fra personer. Intet af det citerede eller juras vurdering forholder sig til institutioners og myndigheders udøvelse af racisme.
Således har HR og jura overhovedet ikke forholdt sig til om Sparekataloget (eller andre vedtagelser i byrådet) har etnisk slagside, om det diskriminerer mindretal, om det overholder de konventioner vi har tiltrådt i FN og i Europarådet. De konventioner, inkl. konventionen hvor Danmark forpligter sig til at bekæmpe racediskrimination er ellers bindende for alle myndigheder og for lovgivning i Danmark.
På IMs hjemmeside, som HR og Jura citerer fra fortsætter definitionen af racisme med:
Racisme er dog ikke nødvendigvis det samme som racediskrimination. Man kan i princippet være racist, uden at man handler racediskriminerende. Men racisme bruges ofte om ulovlig forskelsbehandling eller diskriminerende handlinger af folk på grund af disses race herunder hudfarve, etnisk eller national oprindelse. På den måde behøver racisme og racediskrimination ikke være hinandens årsag.
Og om racediskriminationskonventionen skriver de:
I denne konvention betyder udtrykket »racediskrimination« enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er, at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.
Danmark, dvs, repræsentanter fra alle ministerier er til eksamen i FN hvert 5. år i overholdelse af konventionerne. Ministerierne er forpligtet til at offentliggøre, også til kommunerne FNs konklusioner. Sidste eksamen i CERD var i 2021. Mon HR og Jura har modtaget disses konklusioner? Interesserede kan læse dansk oversættelse her:
CERDs konklusioner om Danmark 2021 danskudgave
Og på Udenrigsministeriets hjemmeside: UN Treaty Body Database
Institutioners og myndigheders udøvelse af racediskrimination og forskelsbehandling benævnes STRUKTUREL RACISME.
Er man ukendt med begrebet, ”strukturel racisme” så kig på Videnskab.dk, Danmarks førende videnskabsmedie:
Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? (Videnskab.dk)
Når jeg talte om racisme i byrådet, i relation til udmøntning af Sparekataloget, så var det rettet mod den strukturelle racisme i kataloget og ikke sigtet mod byrådsmedlemmer eller ansattes udøvelse, intentioner, meninger eller følelser.
Når jurister ser på spørgsmål om racisme ser de ofte, kun på racismeparagraffen, men undlader at forholde sig til den institutionelle og strukturelle racisme. Således også i denne sag.
Her er der noget for kommunens jurister at læse op på!
Racisme bliver ikke mindre af at være strukturel / institutionel.
Findes det i Danmark og ser man det i Århus Kommune og Byråd.? JA, det gør man desværre.
Definition af STRUKTUREL RACISME er som sagt juridisk funderet i FNs konvention til bekæmpelse af racediskrimination, hvor racisme i den korte udgave angives til at omfatte ”enhver handling, der har til formål eller som virkning at udelukke eller begrænse menneskers samfundsdeltagelse ud fra deres etniske tilhørsforhold m.v.”
Strukturel racisme handler altså ikke, som i straffelovens bestemmelser, om hensigten eller om menneskers motivation, men om det, som handlingen gør ved og opleves af det (de) menneske(r) handlingerne, reglerne, kravene, beslutningerne retter sig mod.
Om der ligger racehad eller gode humanistiske hensigter eller noget helt tredje bag strukturel racisme er ligegyldigt i bedømmelse af om det er racisme.
Det er virkninger og det oplevede af besparelser særligt på integrationsindsatser der er racismen i Sparekataloget.
I forliget står der:”Rådmanden for MSB bedes om at have et særligt fokus på integrationsprojekter i udmøntningen af besparelsen”.
Jf. vedhæftede liste fra forhandlingerne, så udvidedes sparekatalogets fokus på besparelser af integrationsindsatsen overfor etniske minoriteter til at gælde alle afdelinger. Listen er ikke udtømmende. Afledte effekter af flere andre besparelser, rammer også etniske mindretal. Det er strukturel racisme.
Notat fra Borgmesterens afdeling: Besparelser på integrationsindsatser
Intentionerne hos forslagsstillerne og forligsdeltagerne er som sagt sagen uvedkommende. Men det kan vel næppe være ud fra et ønske om at rette op på ligestillingen eller for at gøre noget positivt for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, at låse dig fast i at spare særligt på integrationsindsatser.
F.eks. skæres der kraftigt ned på bemandingen i Hasle Bibliotek, som ligger i et såkaldt udsat boligområde, med mange borgere med anden etnicitet end dansk. Man sparer her, uagtet at man i spareforliget siger, at biblioteket spiller en stor rolle ift. børn og unge i området, både ift. styrkelse af boglige/sproglige kompetencer og demokratisk medborgerskab.
Dette sparekatalog med listen af besparelser på integrationsindsatser, er det seneste eksempel på en udvikling, hvor man i byrådet har negativt fokus på borgere med anden etnisk baggrund, hvor man begrænser deres samfundsdeltagelse og modarbejder ligestilling.
Jeg kan også nævne:
- Nedlæggelsen af integrationsrådet.
- Busning af skolebørn (skolehenvisningspolitikken) som børnene direkte tager skade af.
- Stempling af boligområder som ”parallelsamfund” med nedrivninger og tvangsflytninger.
- Opdeling af borgere i ”vestlige” ikke-vestlige” med underafdelingen MENAPT og senest i ”mennesker med integrationsbehov” (Regeringsgrundlaget) En opdeling, der er stærkt kritiseret af FN og Europarådet..
- Beskæftigelsesplan med særlige arbejdskrav til mennesker ud fra etnicitet
- Særlige udlejnings- og anvisningsregler til almene boliger
Enhedslisten fortsætter med at kritisere byrådets racistiske praksis, når den forekommer
Vi ser gerne en antiracistisk handlingsplan udarbejdet (som foreslået af Radikale) og et dokumentations- og rådgivningscenter oprettet til belysning og bekæmpelse af racisme – også af den, der udøves af byrådet selv.
Byrådets vedtagelser bør screenes for enhver form for diskrimination. Ikke bare mod etniske minoriteter, men også mod fattige, handicappede, arbejdsløse, LGBT+ etc.
Det vil være, at følge anbefalingerne fra FN. bl.a. fra antiracismeudvalget CERD, som pointerer at tiltrædelsen af konventionerne forpligter staten til ikke bare at lave love og forordninger til at bekæmpe racisme, men også til at række ud til mindretallene.
Sparekataloget i Århus kommune rækker ikke ud. Det skubber ud.
