En 97-årig ældre kvinde, Tove Dreyer, faldt i sin lejlighed helt tilbage i september måned. Hun måtte vente i syv timer, før hjælpen kom. I ventetiden lå hun hjælpeløs på sit gulv, mens hun forgæves flere gange trykkede på sit nødkald. Først syvende gang og efter syv timer kom hjælpen. Da var klokken blevet et om natten.
Debatindlæg, 14.1.2023, af Katrine Vinther Nielsen, Enhedslisten, Anette Poulsen, Socialdemokratiet og Peter Sporleder, Konservative, medlemmer af Aarhus Byråd og udvalget for sundhed og omsorg.
Alle nødkald – også de ikke-besvarede – er registreret i de logfiler, der findes i Aarhus Kommune. Det har vakt stor undren hos familien, at de ikke fik dette oplyst fra begyndelsen, og det har det også hos os.
De pårørende var selvsagt meget påvirkede af situationen og bad om aktindsigt i, hvad der var hændt den aften, deres mor og mormor var faldet. Tove Dreyer døde tre uger efter hændelsen.
Aarhus Kommune, afdelingen Sundhed og Omsorg, ville i første omgang ikke udlevere materialet. Det, mener vi, er en fejlvurdering. Vi mener, at ældrerådmand og forvaltning skulle have imødekommet de pårørendes ønsker om indsigt og en redegørelse i sagen.
Det kunne have været hjælpsomt for familien at have fået en hurtig afklaring af forløbet i den svære tid efter, at deres mor og mormor var død. Der skulle have været langt mere åbenhed, og familien skulle langt tidligere have modtaget en undskyldning.
Derfor bad vi også om en redegørelse af sagen i udvalget for sundhed og omsorg i onsdags, da sådanne hændelser selvfølgelig ikke må ske. Efterfølgende har ældrerådmand Christian Budde også været ude med en offentlig undskyldning, og det er vi meget tilfredse med.
Dermed er sagen selvfølgelig ikke afsluttet. Vi har som ansvarlige politikere stadigvæk nogle spørgsmål og ting, vi gerne vil have undersøgt til bunds. Vi mangler svar på: Hvordan kunne det ske? Hvordan har medarbejdernes arbejdsforhold og organisering været?
Vi kan i dagens avis læse, at ældrerådmanden allerede har været ude at sige, at arbejdet med nødkald skal endevendes. Det er vi enige i. Der skal kigges både på organisering og typer af nødkald og så videre.
Vi vil som medlemmer af udvalget gøre vores bedste for, at det ikke kommer til at ske igen. Vi kan ikke komme med en garanti, da omsorgsarbejde handler om mennesker, og der kan ske fejl. Men vi kan gøre vores bedste for at skabe gode rammer og arbejdsbetingelser for medarbejderne. Vi kan få teknikken og organiseringen af nødkaldene optimeret, så der er tryghed for den enkelte borger, som har nødkald.
Sidst men ikke mindst: Vi skal have åbenhed, når sådanne hændelser finder sted. Det er eneste måde, borgerne kan have tillid til os på.
Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende d. 14.1.2023.
