Gellerup - No bull shit

Danmark udstiller med ’ghettolisterne’ sin brutale foragt over for lejerne i de almene boliger

Staten offentliggør hvert år den 1. december, hvilke almene boligområder ministeriet har opført på forskelligartede ’ghettolister’. I år kom 84 almene boligområder på listen over udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Det er to mere end sidste år, og listerne berører nu 158.803 mennesker. Andelen af beboere med ’ikkevestlig’ baggrund er et afgørende parameter for hovedparten af ghettolisterne, og registreringen har vidtrækkende konsekvenser for beboernes ret til selvbestemmelse.

Debatindlæg, 7.12.2022, Solveig Munk, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten.

Danmark udstiller med ’ghettolisterne’ sin brutale, stigmatiserende politik over for lejerne i de almene boliger. En politik, som opdeler mennesker i to slags menneskehed: vestlig og ikkevestlig. En opdeling af menneskeheden, som stammer fra tiden, hvor man også delte verden op i de ’udviklede’ og de ’underudviklede’ befolkninger og lande, og som falder sammen med en raceopdeling i ’hvide’ og ’brune’, ’europæere’ og ’ikkeeuropæere’.

Derfor bliver opdelingen også kritiseret af både menneskerettighedseksperter, FN, EU og Europarådet. Men staten ignorerer både disse institutioner og beboerne i de berørte områder og fortsætter ufortrødent.

Et flertal af danske politikere er sunket så dybt, at almindelig anstændighed og respekt over for andre mennesker og deres ejendom er i opløsning. Kapitalismen har nået et moralsk lavpunkt.

Hetzen mod ’udsatte’ almene boligområder er en bevidst kynisk politik, hvormed staten Danmark har oprettet en slags indre kolonier, hvor overvågning af store befolkningsgrupper bruges til at undergrave borgerrettigheder i ly af racistisk demagogi.

Materialet leveres af Danmarks Statistik, der med kommunernes hjælp detaljeret overvåger og opdeler befolkningen i de almene, spekulationsfrie boligområder. I dette system bliver menneskets etnicitet til et fængsel. Myndighederne overvåger ’ikkevestlige’ menneskers bevægelser, uden at de selv kan få indsigt deri – for aktindsigtsbegæring om registrering af egen etnicitet bliver afvist.

Særlige regler, registrering og overvågning er indført for at kontrollere borgerne i disse ’kolonier’. Der er etableret et usynligt hegn, som betyder, at dine rettigheder og værdighed er beskåret inden for hegnet.

Borgerne kan her sættes ud af deres hjem uden at have forbrudt sig mod husorden, regler eller love. Dømmes de for en forbrydelse, kan der udløses en dobbelt straf. Deres boliger og hjem kan nedrives, og de selv tvangsflyttes, uanset om boligerne er nyrenoverede og i øvrigt er gode, billige boliger.

Borgerens bevægelses- og valgfrihed er reduceret, og deres ejendomsret ophævet. De kan ikke frit vælge skole og daginstitution til deres børn. De kan ikke frit flytte ind i andre almene boliger eller flytte rundt i den afdeling, de bor i, eller hvis de bliver pensionerede, syge eller arbejdsløse. De kan ikke få familiesammenføring med deres ægtefælle.

Det er en lejragtig konstruktion, som ligger i forlængelse af de indhegninger og camps, man har brugt mod de indfødte folk i europæernes voldelige kolonisering af verden. Pigtråden er usynlig i de kategoriserede boligområder, men konsekvenserne mærkes.

Bor mange ’fremmede’ og fattige sammen, ses det i sig selv som en trussel mod samfundet. ’Fremmede’, som ikke har nogen fællesnævner. For eksempel bor der i Gellerupparken cirka 80 forskellige nationaliteter. Det er grotesk, at det, de primært har tilfælles, er, at et stort flertal af dem er danske statsborgere.

For at sikre en spredning af de mange ’fremmede’ og kontrollere, at de ikke bosætter sig mange på det samme sted, bliver kommuner og boligforeninger pålagt at sikre, at den sædvanlige ret til frit at kunne flytte ind i ledige boliger på baggrund af sin medlemsanciennitet ophæves.

I Aarhus Byråd, hvor jeg er medlem for Enhedslisten, må jeg med skam melde, at alle partier undtagen Enhedslisten støtter disse overgreb, stigmatiseringer og lovbrud.

Ghettolister er et konkret eksempel på den overvågning og racisme, som ikkevestlige, fattige og arbejderklassen udsættes for i Danmark. Og denne statsracisme, som ofte bare kaldes ’den stramme udlændingepolitik’, skaber påskud for at undergrave solidaritet og fordyre og kapitalisere på boligerne og legitimere overgreb. Er befolkningen virkelig så fremmedhadske, at vi vil acceptere dette?

Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt.

Afskaf ghettolisterne. Stop nedrivningerne. Stop statsracismen.

Debatindlægget i Information