Enhedslisten gik til valg i 2021 på at arbejde på en ”socialt retfærdig grøn omstilling”. Vores valgprogram var samlet under overskrifterne: ”Klimahandling nu”, ”råd til værdig velfærd”, ”byen tilbage til borgerne”, ”Ja til lighed, nej til diskrimination”.
Budgettale i Aarhus Byråd ved 1. behandling af budgettet, 14.9.2022, Thure Hastrup, Enhedslistens politiske ordfører i byrådet.
Det kvitterede vælgerne for. Sammen med det ”grønne valgforbund” fik vi 12% af stemmerne. Enhedslisten alene fik 9,9 % af stemmerne og tre mandater.
Vi har siden valget arbejdet for at indfri løfterne til vælgerne gennem egne forslag og samarbejde med andre om fælles forslag, der kunne trække Aarhus i en grøn og rød retning. Nu står vi så overfor vores første budgetforhandling.
Siden kommunalvalget 2021 er meget ændret.
Europa er i dag i krig, efter diktatoren Putins invasion af Ukraine den 24. februar. Krigen i Ukraine har store omkostninger i menneskeliv, og selvom vi har fornyet håb om at Ukraines modoffensiv kan føre til fred med ukrainsk national suverænitet i behold, så ligger der nok en langvarig konflikt foran os.
Oven i den klimakrise som rammer kloden, Europa og Danmark hårdere og hårdere, står vi i dag med en voksende inflation, og en energikrise. Potentielt ser vi ind i en periode med økonomisk recession. Der er vi dog ikke endnu.
Rammen for budgetforhandlingerne 2023-26 er Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Den indebærer milliardbesparelser, som vil ramme børnene, de ældre, mennesker med handicap og klimaindsatserne i kommunerne. Nedskæringerne på velfærd, handicapområdet og klimaindsatsen er dog et politisk valg fra regeringen og KL’s flertal.
Velfærden og klimaet ude i kommunerne skal betale konsekvenserne af at et flertal i folketinget har aftalt bl.a. en massiv oprustning, afgiftslettelser på ”hybridbiler” på over 8 milliarder kr., og tilskud til det skrantende SAS. Råderummet er brugt, siges det. Regeringen og flertallet i KL’s bestyrelse mener, vi skal holde igen med det offentlige forbrug for at begrænse inflationen. Men inflationen skyldes især en række forhold udefra, vi ikke kan kontrollere.
I stedet for nedskæringer kunne regeringen have beskattet de mest velhavende danskere og de virksomheder, som har tjent rigtig mange penge på den nuværende udvikling, hårdere. Det er faktisk overvejelserne i selv EU nu, efter nogle medlemslande har indført ”windfall tax” på selskaber, der har overprofiteret på energiprisstigningerne.
For at citere Jyllandspostens Erhvervs Chefredaktør (3/9), så har værdiskabelsen i erhvervslivet det godt. ”Hidtil i år har vi set svimlende overskud i en lang række af de største danske virksomheder”.
Så helt overordnet burde kommunerne have tilført flere midler gennem afskaffelse af budgetloven og højere serviceloft og anlægsramme. Det kunne medvirke til at skabe et mere lige Danmark – hvor kommunerne kan levere lokale klima- og velfærds løsninger, ud fra det lokale selvstyres prioriteringer.
Socialdemokratiets borgmester på Frederiksberg gør dilemmaet for kommunerne helt klart ift for eksempel det specialiserede socialområde (handicapområdet). ”Et skiftende folketingsflertal har alle mulige holdninger til, hvad borgerne skal have af rettigheder… der er næsten ingen grænser for, hvor specificeret det kan være, men de vil ikke give pengene med”. ”Måske skulle staten overveje at overtage det”?
Vi er nu midt i en valgkamp hvor mere og mere tyder på, at Folketingets store partier vil skære i kommunernes budgetter også i fremtiden. Søren Papes Konservative, har meldt ud, at de vil spare 8,5 milliarder på kommunerne. Søren Pape var jo ikke selv landets mest nøjsomme borgmester, men lægger op til at vride milliarderne ud af kommunebudgetterne ved diffuse ”effektiviseringer”. Selv Venstres tidligere finansminister (Claus Hjort – hjorten) tror ikke meget på den idé.
Kort sagt er det umuligt at tage ansvar for så uforsvarlige rammer for kommunernes økonomi.
Men hvor skal vi så finde pengene til klimahandling og velfærd?
Enhedslisten har foreslået at hæve kommuneskatten med 1%. Sættes kommuneskatten op med 1 % vil det på sigt bidrage til at give et løft på klimaindsatsen og velfærdsområdet. Staten ville traditionelt pålægge en stor økonomisk straf på næsten 500 mio. kr. af aarhusianernes penge til staten. Men i valget mellem to onder, ville Enhedslisten da vælge en skattestigning. For os er det simpel nødværge, når alternativet er, at det går ud over de mest sårbare og svage i vores kommune.
I år er det bare blevet helt umuligt at hæve skatten. Regeringen blokerede stort set for skatteforhøjelser i Økonomiaftalen. Staten har med andre ord forsøgt at lægge det kommunale selvstyre i koma.
I Aarhus byråd blev muligheden for at hæve skatten allerede bremset den 17. august. (Fodnote: se Notat til magistraten af 12 september: ”Det må derfor anses for udelukket, at Aarhus kommune ville kunne være blevet tildelt en ramme for skatteforhøjelser uden at blive ramt af sanktioner. Ansøgningsfristen for at søge del i puljen til skatteforhøjelser var den 9. september.”)
Vi foreslog sammen med SF og RV at bruge de 180 millioner der blev sendt til Aarhus Lufthavn på et engangsløft for klima og velfærdsområderne. I stedet blev skatteyderkronerne brugt på en lufthavn der især betjener charterturister og ikke er kritisk infrastruktur.
Desuden foreslår vi, at der findes yderligere penge ved at udskyde den 10-årige anlægsplan med yderligere et år (vil give 70 mio. kr.), hæve dækningsbidraget fra erhvervslivet, bruge af den opsparede marselismilliard, sælge aktierne i Aarhus Airport, hæve P-afgifterne, og rydde op i ejendomsskatterne.
Klima- og biodiversitetskrisen
Budgetforslaget til 2023-26 rummer ikke en prioritering af den grønne omstilling. Kun en indsats for at kompenserende klimatiltag, fordi Aarhus kommune ikke nåede sit CO2 reduktionsmål i 2021.
Alene udgifterne til klimatilpasning udgør ca. 130 mio. kr årligt for Aarhus i dag. En reduktion af CO2 forureningen, forebyggelsen af yderligere opvarmning og CO2 forurening, er også en simpel økonomisk nødvendighed. Vi har ikke råd til at lade være.
For Enhedslisten er det afgørende at øge indsatsen for at Aarhus kan opnå sit mål om CO2 neutralitet i 2030. I øjeblikket vokser CO2 forureningen fra transportområdet og klima- og biodiversitetskrisen kan ses og mærkes.
Første prioritet må være fuld finansiering af Klimahandlingsplanen. Restfinansieringen beregnes i dag til at udgøre ca. 185 mio.kr. En stor del af disse penge skal komme fra de enkelte magistratsafdelinger. Men de store magistratsafdelinger er hårdt pressede på deres kerneydelser, velfærden, hvor der er store problemer med at få pengene til at slå til. Så vi ser ikke dette som en farbar vej til finansiering af Klimahandlingsplanen. Derfor vores andre finansieringsforslag.
En sikring af restfinansieringen af Klimahandlingsplanen vil skabe den værdi for borgerne i Aarhus, at de kan se frem til indfrielse af målsætningerne i Klimahandlingsplan 2021-2024. At klimahandlingsplanen faktisk bliver fuldt finansieret og implementeret vil sende et signal om, at Aarhus byråd tager sin beslutning om at opnå CO2 neutralitet i 2030 alvorligt. Det vil skabe håb hos borgerne og øge motivationen for selv at gøre en indsats.
Da der kun er et meget lille råderum til at finansiere klima- og biodiversitets forslag, vil vi pege på:
Sikring af rent drikkevand. Her har vi forslag om en Jord-fond (sammen med andre) og opkøb af jord til grundvandsparker. Ved etablering af grundvandsparker kan der både gøres en indsats for rent drikkevand, for klimaet, natur og biodiversiteten ved skovrejsning, og evt. for klimaet ved Vedvarende Energi (VE) anlæg. Vi peger på, at Aarhus kommune i samarbejde med Aarhus Vand (og de øvrige vandselskaber i VPU) og tredjeparter (Naturstyrelsen og / eller Hedeselskabet) kan opkøbe de største grundvandsproducerende områder. Lad os starte med jordfonden og første etape nu. Planstrategi 2023 skal så sikre arealerne til de samlede grundvandsparker.
Begrønning af byen er også vigtigt ift biodiversitet og grønne områder for befolkningen. Vi har en liste med forslag til parker og rekreative områder, også med idrætsfaciliteter.
Øget finansiering af Klimafonden er en anden stor prioritet. Indtil det sker, må klimafondens midler (pt 63,4 millioner) ud og arbejde:
Vi ønsker et reelt Klimaborgerting i 2023 og 2024 til at følge op på klimaborgersamlingen i år.
Vi ønsker en udmøntning af cykelhandlingsplanen. Der blev vedtaget en udmøntning i 2019, men den omfatter endnu ikke indledende projektmodning og prioritering af rækkefølgen af projekterne i cykelhandlingsplanen fra 2019. Det haster med dette alternativ til øget bilisme.
Den kollektive trafik skal også styrkes. Her har vi igen stillet flere konkrete forslag til hvor og hvordan.
Vi kan fremrykke omstillingen fra diesel til el busser – i stedet for år 2027, kan hele flåden udskiftes til 2025. Det vil være et stærkt signal til aarhusianerne om at kommunen går forrest. Og nedbringe forurening og støj.
Vi kan indføre lokal hastighedsdæmpning. Konkret giver Vejdirektoratets 3-årige forsøgsordning mulighed for indførelse af 40 km/t i byer. Vi ønsker, at kommunen udnytter denne mulighed på det størst mulige areal (store områder inden for ringgaden). Det skal give bedre trafiksikkerhed, mindre støj og luftforurening. Men også medvirke til at overflytte til mere bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv transport og dermed CO2 reduktion.
Andre tiltag er øget trafikfredeliggørelse af midtbyens kvarterer, samtidig med øget tilgængelighed for personer med syns- og bevægehandicap.
Bilfri søndage må indføres som eksperiment. Undtagelser: handicap, taxa og kollektiv transport.
Aarhus kommune kommer snart med en plan for energibesparelser. Den må følges op med planer for reelle energibesparelser som led i en mere ambitiøs implementering af Klimahandlingsplanen.
Der er behov for en langt hurtigere og mere omfattende prioritering af Vedvarende Energi (sol og vind). Enhedslisten har stillet forslag om langt mere solenergi på kommunale tage og at man endelig får rejst de 8 landvindmøller, der er billige og allerede er prioriterede i temaplan for VE fra 2020. Magistraten for Teknik og Miljø (MTM) skal have den nødvendige kapacitet, og borgerne sikres mulighed for at deltage i f.eks. vindmølle og solcelle laug.
Vi har også stillet forslag om at støtte etablering af en varmepumpe ved Egå Renseværk, som kan udnytte spildevandsvarme og forsyne ca. 3.300 husstande.
Borgerinddragelse
Vi støtter en styrkelse af fællesrådene i forbindelse med den ny samarbejdsaftale, og at deltagerbudgetter bliver langt mere udbredte. Det kan involvere borgerne langt mere, og sikre direkte indflydelse på lokale beslutninger. Borgerne finder løsninger på konkrete udfordringer i lokalsamfundet.
Velfærdsområderne
Vi vil værne om de allersvageste og kernevelfærden og vi vil mindske besparelserne på disse områder. En grønthøsterbesparelse er ikke at foretrække. Vi skal turde sige højt, at vi hellere vil have kollegaer at samarbejde MED end konsulenter, der med projekter og koncepter under armen fortæller os, HVORDAN vi skal arbejde.
Det er vores ønske at frede boformerne, for hverken vi eller beboerne kan holde til den virkelighed, der blev beskrevet under valgkampen. Det er nu, vi skal huske, at livskvaliteten for mennesker med handicap også er vores ansvar.
Vi sætter pris på, at vi er enige om at se med alvor på, at flere og flere børn og unge mistrives, og at det kalder på handlinger og prioriteringer. Vi er også tilfredse med, at der lægges op til at siloerne mellem MSB og MBU rives ned, så der kan tages fat på problemerne fra bunden. På den måde skaber vi bedre liv gennem forebyggelse.
Dog skal vi huske, at en del af børn og unge har problematikker, man ikke kan forebygge sig ud af. Derfor er det afgørende, at der stadig er relevant og tilstrækkeligt bydækkende specialtilbud både i folkeskolen og i daginstitutionerne. Børn med specialpædagogiske behov skal have et specialpædagogisk tilbud.
Vi må ikke lade os forblænde af koncepter, men være kritisk konstruktive, og respektere lærernes faglighed og metodefrihed. Endelig skal forældrenes og børnenes retssikkerhed respekteres, så de ikke bliver tovholdere i en alt for stor og kompleks opgave.
Mistrivsel blandt børn og unge skal vi tage langt mere alvorligt.
For børnene er langt vigtigere end tunneller og lufthavne. De sårbare skal prioriteres højere.
Det skal ikke kun være første skoledag, vi taler om skolens vilkår. Skolerne i Aarhus er nemlig underfinansierede: Aarhus Kommune bruger cirka 13.000 kroner mindre årligt per elev, hvilket har konsekvenser for både elever med særlige behov og elever i almenområdet.
Vi må give børnene et løfte om, at vi vil investere i dem. Et løfte om fx bedre normeringer, flere timer hvor der er to voksne i klassen, færre elever i klasserne.
Ja, vi ønsker en by, hvor alle børn og unge – uanset etnicitet har et godt liv. Således tænker vi, at der MÅ kunne findes alternative og mere bæredygtige løsninger, så skolehenvisningspolitikken udfases og erstattes af bedre løsninger og tidlig indsats, for undersøgelser taler sit klare sprog: En undersøgelse fra Trygfonden Børneforskningscenter viste i 2020, at de børn, der bliver henvist til en anden skole, kæmper med isolation og mistrivsel og klarer sig markant dårligere fagligt.
Vi ønsker at støtte Kvindehuset i at udvide og fastholde deres eksisterende indsats ved at få ressourcer til at nå ud til endnu flere unge, som har brug særlig støtte for at kunne leve et selvstændigt liv.
I en by som Aarhus, hvor 27% af borgerne er mellem 18 og 29 år, er der brug for steder og miljøer, hvor unge kan mødes og samles i sunde og trygge fællesskaber. Vi oplever der er en stigende gruppe unge, som mistrives og som er ensomme. Derfor er det afgørende, at der er tilbud som styrker ungemiljøerne Frontløberne, Ungdomskulturhuset – UKH og Institut for (X)
De allersvageste og udsatte – ja, de sociale indsatser skal vi værne om.
Vi ønsker at fastholde samarbejdsaftalerne, fordi der her ofte kommer et stort udbytte af en relativ lille indsats, fx lykkes flere indsatser på flere parametre med et relativt lille budget.
Hjemløse skal have ro, og ikke jagte rundt efter et sted at sove. Vi foreslår derfor, at Aarhus Kommune arbejder med nogle strategier, der kan give plads til nye boligformer. (TINY houses)
Aarhus skal være en god by for alle, og at alle aarhusianere skal have mulighed for at bo i en god bolig i en by med social balance. Alligevel er der dele af byen, der på parametre som sundhed, beskæftigelse og uddannelse skiller sig ud fra det øvrige Aarhus, derfor er det afgørende med relevante og gode boligsociale indsatser.
Debatter i byrådssalen har i denne korte byrådsperiode allerede inddraget flere eksempler på mistrivsel blandt LGBT-personer. Dette skal vi tage alvorligt og sikre, at LGBT-huset fortsat kan være et vigtigt tiltag i at øge trivslen for LGBT-personer.
Rekruttering og fastholdelse
Rekruttering og fastholdelse er et af vor tids største problemer og er i Aarhus også udnævnt til et af de vilde problemer.
Et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår er med til at fastholde medarbejderne. Et arbejdsmiljø hvor det er den faglige vurdering og skøn af de fagprofessionelle, som spiller den afgørende rolle i arbejdet. Færre sager pr socialrådgiver, lavere sagstal – særligt for udsatte borgere som fx tættere på familien, opgang til opgang – inspireret af Hjørring – sådanne indsatser er med til at skabe gode arbejdsbetingelser.
Vi skal arbejde på at der i Aarhus er en langsigtet plan for rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne. Undersøgelser og konkrete indsatser til at styrke arbejdsforholdene, også for fx sosu-elever, har højprioritet i Enhedslisten.
I foråret kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at det deltidsansatte plejepersonale i Åbyhøj fik halveret deres frokostpause.
De udtalte: “Vi elsker vores arbejde. Men i løbet af årene har kommunen bare strammet skruen mere og mere. Eksempelvis er der reelt ingen tid til at cykle mellem borgerne. Reduktionen af frokostpausen er dråben, som får bægeret til at flyde over” understreger sosu-hjælperne.
Og de forklarer, at de ikke kan nå ind på lokalcentret for at holde fælles frokostpause: “Skal vi spise i en trappeskakt eller på en kold bænk i regnvejr?” Spørger de retorisk. Jeg kan ikke lade være med at tænke: “Hvor små sko skal man gå i?”
Trivselsmålingerne taler sit tydelige sprog: arbejdstempoet er højt og arbejdsmængden stor. Der er ubalance mellem krav og ressourcer – og så tager man lige lidt af pausen. Det er ødelæggende for arbejdsmiljøet, men også kvaliteten, for dén sparring og de faglige snakke man har med sine kollegaer over frokosten, forsvinder, når pausen presses.
Ja, hvis ikke rekrutteringsproblemerne kommer til at handle om arbejdsvilkår, men bare om at tale et fag op, så bliver det bare hul og tom reklame.
Byrådet i Ringsted Kommune opsiger den lokale arbejdstidsaftale for lærerne for at hente besparelser ved at lade lærerne undervise mere. Det er absolut ikke en vej at gå, hvis vi ønsker at fastholde medarbejderne.
I Aalborg gik man en anden vej og investerede: For at sikre de små elever i 1.-3. klasse den bedst mulige skolestart gik politikerne i Aalborg helt usædvanligt i offensiven med en massiv investering på 92 millioner kroner, der skal gøre det muligt at have to lærere i form af sam-undervisning i en del af timerne i alle de små klasser.
Vi skal alle bidrage til vores fællesskab og derfor er det vores ønske, at styrke indsatsen mod social dumping.
Vi vil ikke løbe fra vores ansvar og det håb om forandring vores vælgere lagde i deres stemme på os. Vi vil være garanter for det bedst mulige rød-grønne aftryk på Aarhus kommunes politik.
