Borgmesteren i Aarhus har foreslået at smide 180 mio. opsparede skattekroner i Aarhus Lufthavns slunkne kasse. Det er helt galt. Målet for lufthavnen er 1,5 mio. passagerer om året, hvilket vil udlede så meget CO2, at det vel reelt er at opgive Aarhus’ mål om CO2 neutralitet i 2030.
Væk med unødvendige projekter – inddrag medarbejderne
Aarhus har hårdt brug for menneskelige ressourcer blandt andet SOSU-assistenter/hjælpere, pædagoger og skolelærere. Hvis vi skal fastholde medarbejderne, skal de opleve, at arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene er gode. Enhedslisten og Radikale Venstre foreslår derfor byrådet, at vi forpligter os til at fjerne de projekter, administrative opgaver og dokumentation, som medarbejderne oplever som unødvendige.