Senest har det tragiske drab på Mia i Aalborg sat gang i en debat om sexisme og utryghed i nattelivet, der tydeliggør behovet for at insistere på at holde fast i samtalen om, hvordan vi bekæmper sexisme. Der er både strukturelle, praktiske og samfundsøkonomiske problemer, der skal gøres op med. Lad os bruge 8. marts på at tale om, hvad vi kan gøre.
Debatindlæg, 8.3.2022, Laura Bryhl og Katrine Vinther Nielsen, medlemmer af Aarhus Byråd for Enhedslisten
For at bekæmpe sexisme i nattelivet, er der brug for et øget fokus på at skabe mere tryghed. Der skal sættes ind både på det lavpraktiske og på det strukturelle niveau.
På det lavpraktiske niveau skal vi se på de små ting, vi som kommune kan gøre for at skabe et byrum, der er trygt at færdes i. Bedre belysning og flere natbusser kan medvirke til at gøre det mere sikkert at tage hjem efter en god bytur. Det er små ting, der kan gøre en stor forskel.
Men det er også helt afgørende, at vi på længere sigt arbejder med at ændre de strukturer i vores samfund, der ligger til grund for utrygheden for mange kvinder og kønsminoriteter i nattelivet.
På det strukturelle niveau skal vi arbejde med, hvordan vi omgås hinanden. Everyday Sexism Project Danmark peger blandt andet på, at det kræver uddannelse af medarbejdere i barer, restauranter og natklubber, for beværtningerne i byen har mulighed for at sætte retningslinjer for, hvordan vi agerer overfor hinanden. Uddannelse kan suppleres med mærkninger af barer, som gør en ekstra indsats for større tryghed i nattelivet. Der skal desuden være en bedre dialog mellem kommunen og nattelivet.
Mere grundlæggende er der brug for at få afdækket alle former for sexisme: på arbejdet, på studiet, i foreningerne og hvor vi ellers færdes. I forbindelse med markeringen af 8. marts er det derfor relevant at stille spørgsmålet: Hvordan ser sexisme ud i Aarhus?
For at få svar på det, kan der udarbejdes et spørgeskema, fx målrettet de studerende, om hvorvidt de har oplevet chikane i nattelivet. På de kommunale arbejdspladser kan der spørges, om der foregår krænkelser, som ikke afdækkes i dag. Det handler om at få afdækket den daglige sexisme, også mørketallene, så der kan sættes ind imod den.
Det samfundsøkonomiske aspekt af den strukturelle sexisme, handler også om, hvad vi oplever som værdifuld. Når en kønsidentitet eller en etnicitet opfattes som mindre værd, legitimerer det diskrimination og overgreb. Derfor er det vigtigt at turde tale om, at samfundsstrukturen kan være med til at fastholde et forkert syn på, hvad der har værdi. Her kan vi søge inspiration hos foredragsholder Emma Holten, der rejser landet tyndt for at fortælle om feministisk økonomi.
Her fortæller hun blandt andet om historiens subtile sexisme, hvor kvinders børnefødsler og opdragelse af børn til glade og sunde mennesker som kommende arbejdskraft har været værdsat. Men desværre har omsorgsarbejdet ikke været værdsat økonomisk. Således er historien, kulturen og “sandheder” om økonomisk teori med til at fastholde, at omsorg tages for givet og derfor ikke har en økonomisk værdi. Med den logik har investering i velfærden og ordentlige lønninger på dette område ikke været et legitimt økonomisk argument.
Dette på trods af at de indlysende forebyggende fordele, såsom gode normeringer, lavere klassekvotienter, færre sager for socialrådgivere mm, giver bedre betingelser for et bedre liv for børnene og borgerne. Dette bør vi tale om 8. marts og efterfølgende gøre noget ved. Vi kunne begynde med et opgør med tjenestemandsreformen.
Debatindlægget er bragt i Århus Stiftstidende 8. marts 2022.
