Planerne om den gigantiske udvidelse af Aarhus Havn bliver mødt med bekymring af klimabevægelser, borgere og fællesråd. Det er forståeligt, for alene projektets størrelse bør give anledning til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Der er meget på spil, og byrådet skal i sin stillingtagen navigere mellem erhvervsinteresser, rekreative områder, biodiversitet, klimapåvirkning og de visuelle konsekvenser. I Enhedslisten synes vi, der er udsigt til en klima-katastrofe.
Debatindlæg, 23.2.2022, Laura Bryhl, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, forperson for Teknisk Udvalg.
Både Aarhus Havn og Aarhus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030. Det er et godt mål, for vi står midt i en klimakrise, og den nuværende byrådsperiode er den sidste, hvor vi som byråd for alvor kan bidrage til at nå Paris-aftalens målsætninger. Tiden er altså ikke til så store anlægsprojekter med så negative konsekvenser for klima og miljø.
Anlægsfasen alene vil forårsage en udledning på 170.000 tons CO2, hvilket svarer til ca. halvdelen af det københavnske megaprojekt Lynetteholmen. Hvis planen bliver til virkelighed, kan vi se frem til 30 års anlægsarbejde, hvor 100 hektar af havet fyldes op med jord og gøres til nyt land for yderligere vækst i Aarhus. Herefter vil sten, stål og beton køres ind med tung trafik, indtil Yderhavnen til sidst står færdig, og vi skal vænne os til 4.250 ekstra køretøjer i Aarhus hver eneste dag.
Følgevirkningerne af havneudvidelsen vil altså være øget trafik og dermed øget CO2-udledning. Samtidig står Aarhus Kommune med en stor mængde opgravet materiale fra havbunden. Som det ser ud nu, skal det smides i vandet ved Hjelms Dyb i Syddjurs til stor lokal bekymring for, hvordan havmiljøet i Aarhusbugten påvirkes. For selvom påvirkningen her kun er midlertidig, skal vi huske, at den midlertidige periode strækker sig over 30 år, og at et område af havbunden tildækkes permanent.
Det fremgår af miljøkonsekvens-redegørelsen, at det ikke er muligt at sige, hvor store konsekvenser klimapåvirkningen vil have på længere sigt, fordi en del af projektet handler om at løse fremtidens transportbehov på en mere bæredygtig måde. Spørgsmålet handler altså i bund og grund om netop behov.
Behovet for havneudvidelsen baserer sig blandt andet på behovet for mere plads til virksomheder, der er såkaldt “havnerelaterede”. Her er det værd at få undersøgt, hvor meget af aktiviteten på havnen der ikke er “havnerelateret”, og derfor kan flytte til et andet sted og give plads på havnen.
Der argumenteres for, at havneudvidelsen vil skabe nye jobs. Men går jo godt med beskæftigelsen i Aarhus, og ledigheden er historisk lav. Og så er det altså langt mere relevant at arbejde for flere grønne jobs gennem opsætning af vindmøller, som i øvrigt fint kan placeres på Aarhus Havn.
Spørgsmålet om havneudvidelsen er altså i høj grad et spørgsmål om, hvilke hensyn man vægter højest. For os i Enhedslisten er der ikke tvivl om, at klimaet står øverst på dagsordenen, og at vi derfor ikke kan bakke op om det projekt, der ligger fremme nu.
