Rådhus Smiley

Godt nyt fra Aarhus Rådhus: 3 mio. kr. ekstra årligt til bostøtte

Rådmand Kristian Würtz (S) har besluttet at ansætte bostøtter for ekstra 3 mio. kr. pr. år, så mennesker ikke skal vente i måneder og år på den hjælp, de har behov for og ret til og har fået bevilget!

Pressemeddelelse, 4.11.2021, Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten.

Nyheden står i en besvarelse fra rådmanden på forespørgsel fra Enhedslisten – en besvarelse, hvor rådmanden gør rede for, at:

114 borgere afventer igangsættelse af bostøtte ved Soras efter afgørelse om bostøtte. Heraf:

  • Mindre end 6 mdr. siden afgørelse: 41.
  • Mellem 6 mdr. og 12 mdr. siden afgørelse: 40.
  • Over 1 år siden afgørelse 33.

Disse ventetider er HELT UANTAGELIGE.

Det er egentlig lidt fattigt, at jeg må kalde det ”Godt nyt”, at Århus Kommune nu vil yde den hjælp, man har ret til. Men lang tids kamp mod uretten kan gøre én nøjsom.

Rådmandens beslutning er fremtvunget efter en kæde af forespørgsler og presseomtale. Tak for indsatsen til pressen og især til de modige borgere, som er trådt frem.

Beslutningen er skrevet i besvarelsen BOSTØTTE VENTETID II. Besvarelsen indeholder den rædsomme beskrivelse af tilstanden og den gode nyhed, at rådmanden vil gøre noget ved det.

Se besvarelse på kommunens hjemmeside