Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier i Aarhus. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.
Af Viggo Jonasen, byrådsmedlem for Enhedslisten
Det kommende byggeri ved Agerbæksvej i Risskov. Lokalplanen blev tromlet igennem af byrådsflertallet, mener skribenten. Der har været en debatperiode og en masse indsigelser og ændringsforslag. Men borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt: “Planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser.” Det ville have været mindre høfligt, men mere ærligt. Illustration: Aarhus Kommune.
Er Aarhus en smuk by? Ja – og nej.
Vi har mange smukke huse og miljøer. Frederiksbjerg, med Hans Broges gade, Guldsmedgade, Vestergade: Kig op, nyd de mange sandstens- og især murstens- og blikkenslager-krummelurer, de vidner om fagstolthed hos arkitekter og murere og blikkenslagere, og Mejlgade med velholdte gamle købmandsgårde. Toldboden, teatret, domkirken. Store Torvs, Lille Torvs, Bispetorvets huse. Åboulevarden.
Vi har mange husejere og bygherrer, som har ladet arkitekter tegne noget pænt, endda flot, når der skulle bygges.
Men helheden?
Arkitekter har i mange år tænkt: En smuk by er god for mennesker – og den kan planlægges til at være det. Fra 1970’erne har de og politikere tænkt: Hvis de mennesker, der bor i byen, kommunen, har indflydelse på planlægningen, bliver byen bedre.
Hvordan går det i Aarhus? Med arkitekturen? Med demokratiet?
Vi har meget nyt byggeri, hvor det i hvert fald ikke er detaljerne, der er kælet for. Fladerne er store og ensartede. Mange steder tænker man på akvarier.
Er det nye tilpasset godt til de omgivende ældre bymiljøer? Noget er – meget er ikke.
De seneste godt 10 år har byrådet besluttet massive byggerier for at få plads til en masse flere indbyggere. Er der lavet demokratisk debatterede helhedsplaner for byudviklingen med stillingtagen til skole- og institutionsforsyning, byggetæthed, byæstetik? Næh. De seneste ugers debat om Vejlby-Risskov-områdets merbebyggelse fra 20.000 til 40.000 indbyggere uden samlet helhedsplan for skoler og fritidstilbud illustrerer problemet. Byrådet har ikke gjort meget for demokratisk debat. Senest blev lokalplan 1125 ved Agerbæksvej tromlet igennem af byrådsflertallet. Jo, der har været en debatperiode og en masse indsigelser og ændringsforslag. Men borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt:
”Planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser.” Det ville have været mindre høfligt, men mere ærligt. Borgerne ”talte til muren”.Det meste af de 10 års byggerier udmærker sig ved at være store og firkantede. Man kan nærmest kalde det Bundsgaards Brutale Byggeperiode.
Mere end 70 bevaringsværdige huse er blevet raget ned for at give plads for betonkanonen.
Selv teknisk rådmand Simsek (V) er kommet frem til den erkendelse, at der er for mange flade tage.
Det største enkeltområde med nybyggeri er Aarhus Ø. Er helhedsbilledet smukt? Er det et område, hvor mange slår sig ned for at nyde Solen og læse en bog eller høre en cd i gårdene mellem husene? Er der lys og luft i gårdrummene mellem de høje huse? Blæser der friskt imellem husene? Kun sidste spørgsmål kan besvares med ja. Byggeriet er højt og tæt. Planerne er præget af byrådets behov for at opnå høj pris pr. kvadratmeter grundareal. Er der rekreative områder og skole og fritidsfaciliteter til de mange beboere? Det er småt med det.
Har byrådet iværksat demokratisk debatterende helhedsplanlægning (som kommuneplanen foreskriver), så aarhusianerne kunne se: Sådan tænker politikerne, at vor by skal se ud? Man kan vist godt sige: mere og navnlig mindre. Et andet større område med nybyggeri er ådalen med Søren Frichsvej og Ceresparken. Er husene dér en æstetisk nydelse? Er samspillet med omgivelserne harmonisk? Mit svar er nej. Se for eksempel udsigten til den gamle Hammelbanegård, fra Skovgårdsgade – med VIA-bygningerne i baggrunden. Eller udsigten skråt til højre fra toppen af Ringgadebroen, op mod universitetets bogtårn. Er det en smuk samling huse? Eller er det kedelige udlejningssiloer? Døm selv.
Aarhus Ø har haft en Fladeland-plan og en kvalitetsplan. Derefter fik man en beslutning om højvandssikring, altså at lægge mere jord på hele arealet forud for byggeri. Så besluttede byrådet at hæve byggehøjder og bebyggelsestæthed – for at kommunen kunne indkassere en højere kvadratmeterpris for at finansiere højvandssikringen. Blev kvalitetsplanerne ændret i den anledning? Næh.
Ådalen med Frichsvej og Ceresparken – har byrådet vedtaget en helhedsplan? Næh.
Højhusbyen med den sorte firkant og Frederikspladsen og de Lindes borgmesterstang og kultursiloerne – har byrådet vist borgerne en samlet plan og sagt ”sådan skal vor by se ud”? Næh.
Byarkitekturen handler i høj grad om spørgsmålet: Hvordan skal vor by se ud? Skønhed eller grimhed? Harmoni og/eller kontraster? Overskuelighed eller roderi? Udsigter eller blokering af udsyn?
Stadsarkitekt-embedet blev oprettet i 1919 netop for at værne om byens udseende i en tid, hvor byudbygningen gik stærkt. Også derfor fik stadsarkitekten opgaven at forestå kommuneplanlægningen, da kommuneplanloven kom i 1977. Siden blev planlægningen fjernet fra embedet.
Fælles værdier, som der ikke sættes pris på i kroner, men som kan blive skadet ved planløshed, er kommunens udsigter. De er et forsømt aspekt af byplanlægningen. Flere eksempler:
Udsigten til Hammelbanegården og Ceresparken er nævnt, ligeledes ådals-boligsiloerne.
Aarhus Ø: Fladeland-planen havde en del udsigts-kiler til bugten. Meget er ikke tilbage.
Bindesbøll-parken (tidl. Psykiatrisk Hospital): Her har man fjernet de gule bygninger, som ikke pyntede på Bindesbølls hospital. Men de lå respektfuldt tilbagetrukket fra udsigtsaksen fra Skovagervej til centraltårnet, så Bindesbøll-komplekset kunne ses. Det gør det nye byggeri ikke – se det selv. Der bygges tæt på vejen, udsigtsaksen til tårnet. Og bygningsfacaderne springer med altaner.
Amtssygehus-udviklingsplanen: Der er ganske stor risiko for, at vi vil få samme ffekt. I udviklingsplanforslaget ses et luftfoto af den flotte hovedbygning og det flotte parkanlæg foran den. Når vi så kigger i forslaget til bebyggelsesplan, fremgår det, at parken er væk, og udsigten ad aksen hen mod centrum er tæt rammet ind af fleretages huse. Kun en droneflyvende aarhusianer vil kunne se det gamle anlægs æstetik og format. Ligeså udsigten ad aksen hen mod portbygningen.
De skader kan endnu forebygges – der er ikke bygget!
Risskov Strandpark: Forslaget om merbebyggelse ved Strandhuset, Rolighedsvej 16A, rejste modstand i hele Aarhus, så bygherren frafaldt projektet (midlertidigt eller varigt?). Men stadsarkitekten udtalte sig ikke om beskæringen af udsigten fra hospitalsparken. Det ville stadsarkitekterne have gjort i mine tidligere byrådsperioder.
Dalgas Avenue: I Aarhus’ første byplan, Hack Kampmanns plan fra 1898, var det tænkt en bred udsigtskile til bugten ud mod Ballehage. Vejen respekterer den plan. Men siden er der plantet træer, som lukker for udsigten. Jo, træer i byrummet er godt. Men de bør sættes og beskæres med respekt for udsigter.
Fra Lukaskirken er planlagt og anlagt en flot udsigtsakse, Stadion Allé ud mod Stadion. Og så er der lavet trafikstyringsanlæg ved Marselis Boulevard-krydset. Det anlæg ses ikke at respektere udsigten.
Aarhus Teater: Bispetorvet er blevet begrønnet, og det er godt. Men træerne har fået lov at afskærme teatrets facade, så man fra trappen ved Vikingemuseet ser mindre end halvdelen af den flotte frise øverst på teatret. Træer i byrummet er godt
I det senest fremlagte kommuneplanforslag, Temaplan om Landskab, fremhæves, at vigtige udsigter i det åbne land skal beskyttes mod byggeri – her nævnes netop højhusbyggeri. Blandt de beskyttelsesværdige landskaber er Egå-dalen. Her har byrådet for kort tid siden besluttet at tillade et voldsomt højhusbyggeri med hotel m.v.
Aarhus har brug for en arkitekturpolitik, som er mere end en byggemulighedspolitik. Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.
